Breivik for retten igen: Forsker advarer mod at bringe billeder

I værste fald kan nye billeder af Anders Behring Breivik være med til at skabe nye ekstremister, der udfører angreb, lyder det fra forsker

I næste uge skal den dømte massemorder og terrorist Anders Behring Breivik endnu engang for retten, hvor han ønsker at blive løsladt fra den forvaringsdom, han blev idømt efter terrorangrebene i Oslo og på Utøya i juli 2011.

Men medier skal holde sig tilbage med at bringe fotos fra den nye retssag, der bliver afviklet inde i Skien-fængslet sydvest for Oslo. Det mener Jacob Ravndal, der er lektor ved Politihøjskolen i Norge og tilknyttet det norske Center for Ekstremismeforskning.

“Det, der kan være negativt i forbindelse med en ny retssag, er, at der er nye billeder af ham. I dag har det en helt anden effekt end tekst fra skrevne nyhedsartikler,” siger Ravndal ifølge norske Journalisten til nyhedsbureauet NTB.

Når ud i de mørke kroge

Problemet er ifølge forskeren, at nye billeder af Breivik hurtigt kan konverteres til såkaldte memes i mørke kroge af internettet. I nogle fora vil Breivik blive hyldet af folk på den yderligtgående højrefløj, mens andre vil gøre grin med ham. Tonen i de anonyme fora i internettets afkroge er ofte hensynsløs, overdrevent ironisk og meget mørk.

Problemet er ifølge Jacob Ravndal, at enkelte brugere på nettet kan have svært ved at sortere mellem den mørke, ironiske tone og virkeligheden. Og det kan føre til nye angreb.

“På nettet er der mange, der godt kan lide at posere, og som danner terroralliancer, men de opererer som regel kun online. I flere tilfælde har det vist sig at være unge teenagere, der sidder på drengeværelset. Nogle gange kan folk, der har brugt meget tid i sådanne miljøer, og som ikke har forstået ironien og den ekstreme sorte humor, der ofte udveksles, ende med at gå ud og gøre noget. Manshaus var en af ​​dem,” fortæller Jacob Ravndal.

Her henviser han til den norske højrefløjsekstremist Philip Manshaus, der i 2019 angreb en moské i den norske by Bærum, efter at have dræbt sin stedsøster. Jacob Ravndal var med til at evaluere politiets indsats efter terrorangrebet.

Vil ikke lægge bånd på

Hvis billeder fra den kommende retssag mod Anders Behring Breivik finder vej til danske medier, vil det sandsynligvis ske via Ritzau Scanpix-fototjenesten.

Her fortæller redaktionschef Kristian Djurhuus, at dækningen af sagen vil blive leveret af norske NTB, og at de derfor må forholde sig til den konkrete sag om Breivik, men han svarer gerne på Ritzau Scanpix’ generelle betragtninger:

“Vi overvejer meget sjældent om væsentlige begivenheder skal dækkes, men næsten dagligt hvordan de skal dækkes. Des mere en afsender ønsker at sprede et bestemt budskab, jo større skal overvejelserne omkring, hvordan vi dækker, være,” lyder det.

Med andre ord er der mange filtre undervejs. Processen starter hos en billedredaktør eller fotografen forud for dækningen, hvorefter den går tilbage til billedredaktøren. Når billederne så bliver tilgængelige for medierne ude på redaktionerne, sker der en ny vurdering ud fra mediets egne overvejelser.

“Som medieorganisation skal vi ikke lægge bånd på os selv og undlade at dække begivenheder ud fra, hvordan materiale kan misbruges ukontrolleret af tredjeparter uden for branchen. Gjorde vi det med vores danske dækning, skulle vi for eksempel undlade at dække meget med eksempelvis statsministeren, da vi mange gange har oplevet, at denne dækning spredes på nettet og bruges i kontekster langt væk fra den reelle kontekst,” mener Kristian Djurhuus.

Stigende opbakning til Breivik vil ikke overraske

I Norge er der bred enighed om, at Anders Behring Breiviks terrorangreb ændrede landet for altid. Men ifølge Jacob Ravndal mærker man også, at der er gået over ti år. Visse højreekstremistiske kredse tog for eksempel afstand til handlingerne i 2011, men meget kan ændre sig:

“Afstand i både tid og rum ser ud til at påvirke tilbøjeligheden til at bakke op om Breiviks ekstreme handlinger. Derfor bør vi ikke blive overraskede, hvis Breiviks opbakning vil stige i nogle højreekstremistiske kredse i fremtiden,” siger han.

Ifølge Kristian Djurhuus er ekstremisters dagsordener dog ikke de væsentligste pejlemærker at redigere efter.

“Undlader vi helt dækning, så ligger der også signaler i det, som kan tjene for eksempel ekstremisters formål. Og der er samtidig risiko for, at en fortælling i stedet vil sprede sig ad mindre troværdige og mere ukritiske veje, som vi kan have svært ved at forholde os faktuelt til, hvis vi ikke har været til stede,” mener han.

Det betyder også ifølge Kristian Djurhuus, at man redaktionelt kan skabe “spøgelser”, hvis man undlader at dække bestemte begivenheder.

“En person eller begivenhed kan for eksempel vokse sig større eller farligere i befolkningens bevidsthed, end den reelt er. En dækning kan ofte også afklæde personer eller afdramatisere en begivenhed,” lyder det.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right