Man skal passe på med at konkludere for meget i en valgkamp, for det er ikke sikkert, at et flertal for et forslag holder på den anden side.

Sådan lyder en af konklusionerne på det mediepolitiske valgmøde arrangeret af Danske Medier i Altingets gård.

Størstedelen af paneldeltagerne fra forskellige partier på Christiansborg er dog enige om, at der er behov for at gøre noget drastisk ved offentlighedsloven.

Mest markant er det måske, at Venstre nu udtrykker vilje til at kigge på den, selv om medieordfører Jan E. Jørgensen fastholder, at ”alt ikke kan være offentligt”:

”Men har vi ramt den rigtige balance med den offentlighedslov, der ligger nu? Nej, det har vi ikke, og derfor skal den lempes. Socialdemokratiet er det sidste parti, der står vagt om den nuværende offentlighedslov – og vi var de næstsidste,” lød det fra scenen.

SF: Vi skammer os

Her stemte Liberal Alliances Ole Birk Olesen, De Konservatives Merete Scheelsbeck og SF’s Lisbeth Bech-Nielsen også i. Der var bred enighed blandt de tre partier om, at stramningerne af offentlighedsloven i 2014 var en fejl.

Også fra SF, der selv var med til at stramme lovgivningen:

”Det er noget, jeg skammer mig over,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Ole Birk Olesen mener heller ikke, at der var behov for stramningerne i 2014, der blandt andet gjorde det muligt at undtage faglige vurderinger om beslutningsgrundlag:

”Der var intet i den lovgivning fra før stramningerne, jeg ikke kunne lide. Måske bortset fra, at det var for svært at klage over nægtet adgang til aktindsigt,” siger han.

S vil ikke love lempelser

Men selv om Venstre nu er klar til at lempe offentlighedsloven, er reaktionen mere afdæmpet fra medieordfører Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet i forhold til at kigge på de undtagelser, der kan udløse tilbageholdelse af informationer i en aktindsigt.

”Det er fint at kigge på, om de er ramt rigtigt. Men der er bare nogle balancer i det, vi er nødt til at være enige med hinanden om. For hvis der bliver indsigt i alt, hvad der foregår i den offentlige forvaltning og politikudviklingsfasen, hvor beslutningstagere klædes på til at træffe de rigtige beslutninger, så tror jeg også bare, at man mister noget i det der maskinrum, hvor man udvikler og tør prøve ting af,” siger han.

Adspurgt direkte af ordstyreren vil Kasper Sand Kjær heller ikke love lempelser:

”Mange partier synes, der skal kigges på det, og vi er åbne over for at sætte arbejdet i gang. Men vi synes også, der er nogle balancer i det, som skal findes, hvis man skal lave en justering.”

Kritik af undtagelser

Senest i 2019 foregik der reelle forhandlinger om at kigge på offentlighedsloven, men dengang løb de politiske løfter ud i sandet.

I december sidste år tog regeringen dog initiativ til indledende drøftelser med Folketingets partier om de respektive partiers ønsker til offentlighedsloven.

De seneste ændringer af loven blev vedtaget i 2013, hvor regeringen bestående af Socialdemokratiet, Radikale og SF vedtog offentlighedsloven med støtte fra Venstre og Konservative.

Loven trådte i kraft i begyndelsen af 2014, men både SF og Radikale har siden trukket sig fra det forlig, der blev indgået dengang.

Særligt tre paragraffer i offentlighedsloven har fået kritik, da de blandt andet blokerer for adgang til ministres og embedsmænds kalendere, blokerer for dokumenter, der regnes for at være led i embedsværkets rådgivning af en minister, og blokerer for indsigt i dokumenter, der udveksles mellem myndigheder, ministerier og medlemmer af Folketinget.