search

Bredt flertal åbner for statslige injuriesager

Injuriesager skal måske køres af det offentlige fremover – og ikke af private, som det er tilfældet i dag. En arbejdsgruppe i Folketinget har opfordret regeringen til at undersøge mulighederne, så de høje sagsomkostninger i den slags sager ikke står i vejen for retfærdigheden. DJ er skeptisk

Det kan være, at medier og journalister fremover skal stå over for en offentlig anklager i injuriesager. Kulturudvalgets arbejdsgruppe for medieetik vil have undersøgt mulighederne:

»Hvordan kan det egentlig være, at sådan nogle sager, som er en straffelovsovertrædelse, bliver kørt som civilsager, når alle andre sager i straffeloven er noget, som anklagemyndigheden tager op på vegne af samfundet? Der er ikke nogen konklusion, vi lægger bare op til, at man undersøger det nærmere,« siger Pernille Skipper, der er formand for Kulturudvalgets Medieetiske arbejdsgruppe, som netop har afleveret deres beretning.

Hvis medier og journalister i dag bliver hevet i retten for injurier eller krænkelse af privatlivets fred, så er det private, der føler sig krænkede, som anlægger sagerne. Det kan være en rigtig dyr omgang. Så dyr at det sagsomkostningerne ikke nødvendigvis dækkes af den erstatning man muligvis vinder, og arbejdsgruppen mener, at det betyder at færre sager bliver rejst.

I 2010 blev Jan Lindholdt Mikkelsen hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet som morder, selvom han var uskyldig. Han har tidligere fortalt til Berlingske, at han valgte ikke at køre en injuriesag på grund af de lave erstatninger.

Badetøj kontra grov vold

Pernille Skipper fortæller, at arbejdsgruppen også har diskuteret muligheden for at hæve erstatningerne:

»Erstatningsniveauer skal være proportionelle med andre sagsområder. Helt firkantet sagt vil vi ikke ende i en situation, hvor der er højere erstatning til en person, der har fået bragt et billede af sig i badetøj, end en person som bliver udsat for grov vold,« forklarer Pernille Skipper.

Hun siger, at der ikke var stemning i udvalget for at få fri proces i den slags sager – altså at det offentlige betaler sagsomkostningerne.

Derfor endte arbejdsgruppen – der bestod af en repræsentant fra alle partier undtagen De Konservative – med at opfordre regeringen til at undersøge, om det ville være en god idé, at det offentlige kørte sager om injurier og krænkelse af privatlivet. 

Der rejses nok sager

Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård, roser arbejdsgruppens beretning, men han kalder ideen om offentlige injuriesager for ”besynderlig”:

”Efter DJ’s opfattelse rejses i dag de sager, som bør rejses. Det er også en meget kompliceret problemstilling, der hænger sammen med den måde, som denne type af sager i det hele taget behandles på. Jeg har i øvrigt noteret mig, at Justitsministeriet ikke ser nogen grund til at ændre på reglerne,” skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail, hvor han advarer imod, at myndighederne blander sig for meget i mediernes gøren og laden:

”Hvis det her står til troende, så indfører man jo i øvrigt et mediepoliti, hvor anklagemyndigheden blandt mange andre opgaver, skal rende og finde fejl hos medierne. Det bliver noget bureaukratisk rod, og jeg er overbevist om, at den slags hører bedst hjemme i Pressenævnet, hvortil folk kan klage.”

Han henviser til et svar fra justitsminister Mette Frederiksen til arbejdsgruppen. Her skriver ministeren at hun ikke ser nogen grund til at ændre reglerne. Blandt andet fordi det offentlige i dag har mulighed for at køre den slags sager i nogle tilfælde.

Det sker dog ikke påpeger Pernille Skipper:

»Hvis det er muligt rent teknisk, hvorfor sker det så ikke i højere grad? Det er et af spørgsmålene som vi gerne vil have undersøgt.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen