»Gider kvinden betale for en avis, hvor hun ikke regnes for ligeværdig?«
SKÆVHED. I 1949 beskrev Simone de Beauvoir kvinden som det andet køn.
Hun tog fejl. Kvinden er kun det fjerde, femte eller syvende køn, i hvert fald når det gælder, hvor tit hun optræder i tre store danske dagblade, Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten.
Det viser en optælling, som jeg i forbindelse med en masterafhandling i køn og kultur foretog i de pågældende aviser en uge sidste år. I samme forbindelse interviewede jeg de ansvarshavende chefredaktører fra samme aviser. De kan godt se skævheden og er ikke helt tilfredse med den.
Men dybest set er det kvindernes egen skyld, mener de. Kvinderne selv må se at komme frem og positionere sig inde på den banehalvdel, mændene bevæger sig på. Så skal journalisterne nok blive opmærksomme på dem. Desuden synes de, at det vil være journalistisk uforsvarligt at ændre på det, ved at chefredaktionen dekreterer større lighed mellem kønnene. For journalistik handler om det, som folk siger, ikke om deres køn.
At der er så få kvinder i medierne, er altså mere et kvindeproblem end et medieproblem.
Jeg mener, at de tager fejl. Og at det er en fejl, der afspejler sig i de dalende oplagstal.
Al journalistik er et spørgsmål om valg. Avisen er et udtryk for det, som redaktionen valgte at bringe den dag. Og især et udtryk for, hvad den valgte ikke at bringe. I fire ud af fem tilfælde mener for eksempel Berlingske Tidende, at det lå mere lige for at tale med en mand end med en kvinde.
En stor international undersøgelse viser til overflod, at hver femte gang, der omtales en kvinde, fremstilles hun som offer. Det gælder kun hver 12. mand.
Det er jeg som kvindelig læser da ikke ligeglad med. Når først man, som jeg har gjort over en uge, graver dybere ned i materien, får man kællingesplinten i øjet og begynder at tænke over køn i medierne. Hvorfor er der for eksempel stort set altid to mænd og en kvinde i det populære radioprogram "Mads og Monopolet" – plus den mandlige studievært? Hvorfor skal det altid kaldes et kvindeprogram, hvis der er flere kvinder i et diskussionspanel på tv, mens det bare er et debatprogram, hvis der kun er mænd?
Hvorfor er kønnet pludselig ikke ligegyldigt, når Politiken skal præsentere sin nye journalistiske chefredaktør (tak for og tillykke til hende i øvrigt)? Kønskortet må altså gerne lægges på bordet, når det er mændene, der gør det?
Faktum er, at kvinder på mange uddannelsesmæssige felter overhaler mændene. Tror man(d), at de veluddannede kvinder, der formodes at være blandt de ovennævnte avisers kernelæsere, synes, at det er helt naturligt således i mediebilledet altid kun at være en femtedel af samfundet? Gider kvinden betale for en avis, hvor hun ikke regnes for ligeværdig? Og for eksempel ikke har rund fødselsdag nær så tit som mændene, sjældent kan skrive en kronik, der er god nok til at blive bragt, og altid – altid – må gå fire-fem-syv skridt bag manden.
Hvis man er i tvivl om svaret, så spørg en kvindelig læser. Mens hun stadig er der.
Tina Bryld er journalist på Jyllands-Posten og afsluttede i foråret en master i køn og kultur ved SDU, Odense, med et speciale om brugen af kvinder som kilder i de tre største landsdækkende dagblade.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Spørgsmålet er vel, om vi er rigtige kvidner - os, der frustreres over, hvad redaktionsledelserne og journalister mener, at kvinder ønsker dækket:-)
Måske udgør vi en lille ligegyldig minoritet, for jeg forstår faktisk heller ikke det voldsomme salg af chick lit-bøger, slankebøger, sådan-bliver-du-lykkelig-bøger etc.
Men det glædede mig at læse Tina Brylds bagside. Er altså ikke helt alene.
Når det så er sagt, så gælder det jo også for kvinder om at stå frem. Journalisten har tidligere beskrevet, hvorledes det er langt mere besværligt at få en kvinde til at lade sig interviewe end en mand. Vi er simpelthen nogle tøsedrenge.
Og hvis vi så også lige ku' få dræbt de skrækkelige feel good film, specielt rettet mod kvinder. Så banale, så banale, at man frygter for kvindekønnet, hvis dette vitterligt skulle være alt, kvinderne kan kapere. Der er alt for gå gode i kategorien.
Men igen. Måske skal vi skue i egen kavalergang og få skrevet nogle mere begavede manuskripter.
Undrer mig, at der så ikke er nogen som har lavet en sådan avis.. Der må være mange penge at hente, hvis det virkelig er sandt, at kvinder kun venter på at der kommer en avis hvor kvinder bliver 'taget alvorligt'.
Hørt, Tina.
Og det er derfor vi ikke gider at købe produkterne.
Vi ønsker ikke dameblade men aviser, der tager kvinder alvorligt.
Jeg kan se, at de unge jeg kender har droppet alt andet end gratisaviser.
Bedste hilsener fra
Luci Smith