Braking News eller Breaking News

DEBAT: Breaking Bad News er mediernes seneste symbol på, at hastighed er nummer ét, og at netop hastigheden sætter troværdigheden yderligere under pres.

For Breaking News får internt på redaktionerne højere og højere prioritet. Samtidig er det mere reglen end undtagelsen, at historier kan baseres på anonyme kilder og journalistens erfaringer. Kombinationen af de to faktorer giver en farlig cocktail, som vi alle sammen bedst kender under et andet ord: Nemlig rygter; vi lytter til bekendte og venner, og vi véd, hvornår det, de fortæller, er rigtigt eller forkert.
Men hvad sker der den dag, hvor vennen har en interesse i at fortælle dig noget andet end det, der er sandt? Altså lyve. Eller måske i virkeligheden gætter uden at have indsigt nok til at kende det rigtige svar eller den fulde historie?
Det er her, journalisternes uddannelse træder ind. Journalister er vant til at møde historier, der er lidt for gode, ikke helt til at dokumentere eller direkte løgn. Vi har værktøjer i bagagen til at veje for og imod, vi dobbelttjekker med andre kilder, finder måder at faktatjekke folks udtalelser, og vi presser kilder til at stå frem med navn. Alt sammen sikkerhedsforanstaltninger imod, at vi viderebringer løgne og forleder læserne. Alt sammen for at styrke mediernes troværdighed.
Men på Christiansborg er der ikke samme lyst til at presse kilderne. Langt de fleste Christiansborg-journalister synes, at forholdet er for tæt til at turde gå til kilderne. Selv i disse dage, hvor alle korser sig over, at stort set samtlige medier løj om Lars Løkke Rasmussens afgang, fortsætter det gigantiske hykleri: Ikke én journalist har afsløret deres ’anonyme’ kilder. Og vi taler altså ikke om kilder, der kan blive skudt, tortureret eller miste andet end måske noget tillid og en masse indflydelse. Men af en eller anden absurd årsag mener disse kildebeskyttende journalister, at det vil være bedre med et intakt (mis)forhold samt de løgnagtige kilder på deres fortsatte politiske poster.
Journalistens redaktør skriver, at redaktørerne bør trække sig. Måske kan vi fremadrettet ændre procedurer hen i retning af en placering af ansvar for brug af anonyme løgnagtige kilder.
En løsning kan være at indføre skriftligt ansvar ved brug af anonyme kilder. At redaktører skal underskrive en godkendelse af historier baseret på anonyme kilder, før de sendes ud i spalterne. For hvem ville i dag have lyst til at se sin underskrift på en godkendelse af Løkke-historierne fra 3. juni? Det er der ikke særlig mange fornuftige redaktører, der vil. Og så får vi sat automatiske Braking News-bremseklodser på de falske nyheder.

–  Chresten Ibsen, Chib pressebureau

0 Kommentarer