Institutionen Odinsgård i Haderslev Kommune er på baggrund af en ny TV 2-dokumentar blevet politianmeldt for omsorgssvigt.
Det skriver JydskeVestkysten.
Det er moren til en 19-årig multihandicappet mand, der har indgivet politianmeldelse for overgreb og psykisk vold.
Dokumentaren ’Operation X – Nødråb fra natten’ beskriver blandt andet, at den 19-årige blev efterladt med en fyldt ble og forgæves råbte på hjælp i en time og 14 minutter.
En medarbejder på institutionen er som konsekvens af optagelserne blevet afskediget, og kommunen har undskyldt over for familien.