Holdes spillereglerne, er det i orden, at ledelsen vurderer ønsker for efteruddannelse, mener fællestillidsmand.

Dagene, hvor studier af amerikansk presse foregik ved at kigge i USA Today ved Florida-hotellets pool, er for længst ovre. Men selv ikke en ansøgning om efteruddannelse i faste rammer får automatisk det blå stempel af ledelsen. Høvdingene vil have målrettethed.

Hans Peter Kragh, chefredaktør på Thisted Dagblad, har i et enkelt tilfælde omdirigeret en medarbejder, som havde ønske om at komme på webmaster-kursus.

"Med hendes stofområde var det mere relevant at få undervisning i regnskabsforståelse," lyder det fra lederen af den nordvestjyske avis.

Et par gange har han opfordret ansatte til at søge bestemte tilbud om efteruddannelse.

"Der er voksende forståelse for, at kurser skal være skræddersyet til det, journalisten beskæftiger sig med," siger Hans Peter Kragh, som sidder i bestyrelsen for Den journalisti-ske Efteruddannelse, DjE.

På Jyllands-Posten tager chefredaktør Ulrik Haagerup af og til en snak med en medarbejder, hvis han synes, vedkommende trænger til en kursusopstrammer i eksempelvis engelsk, sprog eller stavning. Haagerup er heller ikke bleg for at tale med store bogstaver til journalister, når selvkomponerede ønsker om efteruddannelse lugter af sol og sommer.

"I nogle tilfælde har jeg fortalt, at forslaget var himmelråbende tåbeligt. De, der har lyst til at tælle sandskorn på en strand, kan gøre det i deres ferie," siger chefredaktøren på Jyllands-Posten.

Sammen med en repræsentant fra den faglige gruppe og en sekretær har han vurderet samtlige ansøgninger om efteruddannelse de seneste tre år.

"Vi er ikke et rejsebureau. Når vi sætter 12.000 kroner af til en uges efteruddannelse, forlanger vi, at journalisten bruger tiden på at gøre sig klogere og lade sig inspirere. Og det skal være i både egen og bladets interesse," siger Ulrik Haagerup.

Hans nordvestjyske kollega og konkurrent er enig.

"Læserne kræver kompetente folk til at skrive deres avis. Ellers skifter de til en anden. Derfor er det eksempelvis vigtigt, at en erhvervsjournalist kan gennemskue en informationsmedarbejder, som spiser ham af med banaliteter," siger Hans Peter Kragh.

Ann Kerol, fællestillidsmand på De Bergske Blade, understreger, at efteruddannelsens primære berettigelse er at gavne medarbejderne og ikke virksomheden. Men hun accepterer chefernes øgede engagement i de ansattes kursusvalg, så længe journalistens overenskomstmæssige ret til selv at have det afgørende ord bliver overholdt.

"Det er ok at stille spørgsmålstegn ved relevansen, hvis en medarbejder ved De Bergske Blade eksempelvis vil på russiskkursus," siger Ann Kerol.