Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Det var ikke i orden, at en medarbejder hos et forsikringsselskab blev bortvist med øjeblikkelig varsel, fordi han havde søgt nyt job på LinkedIn.
Det fremgår af en faglig voldgiftskendelse, skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Medarbejdernes opslag på LinkedIn var udtryk for et nødråb om stort pres på jobbet, men arbejdsgiveren fandt, at opslaget var udtryk for dårlig opførsel og grov illoyalitet, fordi det ville blive set af kunder og kolleger og dermed skabe uro og dårlig stemning.
Dommeren i voldgiftssagen mente, at virksomheden reelt ikke kunne udnytte medarbejderens arbejdskraft efter opslaget.
Men i stedet for at opsige medarbejderen, som er medlem af Finansforbundet, skulle arbejdsgiveren have opsagt medarbejderen på de sædvanlige vilkår med varsler, mente dommeren.