Den 1. marts udstedte Jyllands-Postens erhvervsredaktør, John Hansen, hætteforbud for aktieanalytikere. I en kommentar på avisens lyserøde sider slog erhvervsredaktøren fast, at der fremover ikke gælder særregler for aktieanalytikere. Kun i helt særlige tilfælde kan kilder optræde anonymt.
I Danmark optræder de anonyme aktieanalytikere i sådant omfang, at det er de færreste, der tænker over det. Omvendt er der i lande som USA, Storbritannien og Sverige en fast tradition for, at der er synlig afsenderadresse på, når aktieanalytikere optræder i medierne.
Den danske tradition med de mange anonyme kilder i erhvervsjournalistikken er entydigt mediernes ansvar, mener John Hansen. I en rundspørge var det kun et ud af otte danske finanshuse, hvor de ansatte analytikere ikke måtte fremstå med navn, når de udtalte sig.
Konklusionen af den undersøgelse var klar for John Hansen. Kun hvis der er tale om væsentlige oplysninger, som ikke kan tilvejebringes på anden vis, og hvis den pågældende løber en betydelig og personlig risiko ved at stå frem, kan anonymiteten accepteres.
“Med det vi gør, afskærer vi os fra nogle af de nemme historier. Det er med aktieanalytikere som så mange andre eksperter, hvis du ringer til nok, skal du nok finde én, der passer til den vinkel, du vil lave. Men det er hverken fair eller forsvarligt at lave journalistik på den måde,” siger John Hansen.
Han nævner i sin kommentar adskillige eksempler på erhvervshistorier, hvor brugen af anonyme kilder efter hans opfattelse er problematisk. John Hansen sætter ikke selv navn på, men følger man med i erhvervspressen, er det åbenlyst, at flere af eksemplerne er hentet fra Børsen.

Hykleri
Avisen havde omkring årsskiftet en forsideartikel, hvor man med anonyme aktieana-lytikere som de eneste synlige kilder fortalte, at ISS-aktien stod til et pænt kurshop. Det blev en nærmest selvopfyldende profeti. Men vel at mærke kun indtil der via et årsregnskab kom kolde kendsgerninger på bordet, og ISS-aktien atter faldt.
På samme måde har anonyme aktieanalytikere optrådt i artikler om, at Henrik Thufason burde fyres fra Kapital Holding, hvilket han i øvrigt så også siden er blevet.
“Jeg betvivler ikke, at de pågældende aktieanalytikere har en indsigt i ISS og i Thufasons lederevner. Men når jeg ikke får at vide, hvem de er, og hvem de arbejder for, har jeg ingen chance for at vurdere kvaliteten af deres udsagn eller forholde mig til, om de kunne være drevet af andre motiver end ønsket om at højne offentlighedens viden,” siger John Hansen.
Chefredaktør Leif Beck Fallesen, Børsen, mener kritikken rammer helt ved siden af.
“Vi har længe ment det samme, som John Hansen nu skriver. Jeg synes, det er lidt hyklerisk, når Jyllands-Posten nu vil profilere sig på det punkt. De skulle lade de samme principper gælde deres eget politiske stof, hvor de før regeringsomdannelsen skrev en historie, der alene baserede sig på anonyme ministres kritik af Nyrup,” siger han.
At Børsen er blandt de medier, der i størst omfang bruger anonyme aktieanalytikere som kilder, er naturligt, fordi bladet er investoravis. Når det, der drøftes blandt analytikerne, påvirker kurserne, så har investorerne krav på at vide det, mener Børsens chefredaktør. Og det bør være en selvfølge, at journalisterne udøver kildekritik, når de bruger anonyme kilder, fastslår Leif Beck Fallesen.
De samme pointer kommer fra erhvervsredaktør Jeppe Duvå, Berlingske Tidende. Han understreger, at der på Berlingske Tidende aldrig har været særregler for aktieanalytikere.
Analytikerne er centrale aktører på det finansielle marked, og der kan være oplysninger, der er væsentlige og relevante, som det ikke kan lade sig gøre at få frem med navn på,” siger han.

Begejstring
På Politiken betegner erhvervsredaktør Claus Skovhus den udbredte brug af anonyme analytikere som en uskik. Og en anonym kilde må aldrig blive den bærende kilde, understreger han.
“Vi har forsøgt at løse problemet ved at bruge udenlandske analytikere, som gerne vil stå frem. Men de ikke har det samme detailkendskab til det danske aktiemarked,” siger Claus Skovhus.
Også fra Reuters Finans, der hidtil har været flittig til at citere analytikerne anonymt, er der signal om en ny kurs.
“Vi er i gang med en målrettet indsats mod brugen af anonyme kilder. Men nogen gange er anonymiteten et vilkår, vi må leve med for at få udtalelser fra de pågældende kilder,” siger bureauchef Per Bech Thomsen.
Mens reaktionen i de øvrige medier er svingende, mødes Jyllands-Postens klart formulerede politik med begejstring i den finansielle sektor.
“Jeg var meget glad for det. De mange anonyme udtalelser skader troværdigheden omkring markedspladsen. I de seneste år har der været en klar stigning i antallet af anonyme kilder i medierne, og ganske ofte fuldstændig uden grund, siger administrerende direktør Hans Ole Jochumsen, Københavns Fondsbørs, der bakkes op af direktør Søren Kaare-Andersen, BG Bank.
“Vi har en krystalklar politik om, at vores analytikere skal lægge navn til, hvis de udtaler sig til pressen. De mange anonyme kilder er stærkt irriterende. Jeg synes, det er useriøst, og vi kan ikke bruge en vurdering til noget, når den er anonym.”