Børsen og DR Nyheder blev taget i at snyde på Panikdagen. Mens DR beklager forløbet, indrømmer Børsen blankt, at de snyder hver gang. DJ vil diskutere, om Panikdagen skal ændres.

PANIK. Klokken havde endnu ikke passeret 9.30 på Store Match-dag, da en studerende fra SDU modtog en sms fra DR Nyheder. »DR Nyheder har snydt,« konstaterede en af hans medstuderende, som man kan se i et tv-indslag på Journalisten.dk. Det er nemlig ikke tilladt, at medierne kontakter de studerende inden klokken 9.30 på Store Match-dag, hvor mediebranchens praktikpladser bliver fordelt.

»Jeg kan se på klippet, at der kommer en sms, umiddelbart før gong-gongen lyder. Det er en klar fejl, og det beklager vi,« siger indlandschef på DR Nyheder Sandy French til Journalisten.dk.

DR var ikke alene om at snyde på Store Match-dag, nok bedre kendt som Panikdagen. Tidligere er B.T. blevet idømt karantæne for at kontakte de studerende for tidligt, og i år blev også dagbladet Børsen taget i at være lidt for hurtigt ude. På Børsen erkender de blankt, at de har kontaktet studerende før klokken 9.30. Og de fortæller samtidig, at det er fast praksis på avisen.

»Vi har hele tiden spillet med åbne kort om, at vi ringer til folk før 9.30. Det har vi gjort flere gange før, og det fortæller vi også til de studerende til Åbent Hus-arrangementet. Men vi laver ingen bindende aftaler. Og vi ringer ikke til flere end dem, vi skal bruge – for de studerendes skyld,« siger Bent Sørensen til Journalisten.dk.

»Vi ringer og siger, at vi vil opfordre dem til at stå ved vores dør klokken 9.30. Det er ingen aftale, for de studerende kan bare vælge at stå ved et andet medies dør. Vi er i konkurrence med andre medier den dag, og når vi kan se, at mange andre medier gør det, så gør vi det også.«

Men det argument undergraver hele systemet på Panikdagen, lyder det fra de studerende. Det nye system, der blev indført for nogle år siden, betyder, at praktikstederne har halvanden time til at læse ansøgningerne igennem, inden de må begynde at ringe til de praktiksøgende.

»Praktikstedernes eneste incitament til at vente med at kontakte de studerende er, at de kan gå ud fra, at alle de andre også overholder reglerne. Kan de ikke det, er der ingen grund til at være den eneste, der spiller fair play, mens konkurrenterne snupper de gode ansøgere,« lyder det fra Troels Gadegaard Frølich, nyvalgt medlem af DJ’s hovedbestyrelse.

Flere studerende mener også, at når praktikstederne bryder reglerne, er de med til at bidrage til, at Store Match-dag går under navnet Panikdagen.
»Praktikstederne burde vise sig som “de voksne” og forsøge at få den dag sat ned i gear,« siger Nikolaj Søndergaard, studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på Journalisten.dk.

Foreningen Danske Journaliststuderende udsendte efter Panikdagen en pressemeddelelse, hvor de opfordrede til, at der skulle sanktioner på bordet mod de medier, der kontakter de studerende for tidligt. Men det er DR og Børsen ikke umiddelbart med på.

»Nu mener jeg lige, vi skal holde fast i proportionerne. Vi laver en fejl, og det beklager vi. Men at gå ind i en eller anden sanktionsdiskussion på baggrund af det, det synes jeg er en voldsom overreaktion,« siger Sandy French.

Da B.T. for nogle år siden blev idømt karantæne for at snyde på Panikdagen, ankede avisen afgørelsen til Undervisningsministeriet. Her blev karantænen underkendt, så B.T. kunne deltage i den næste Panikdag uden nogen sanktioner. Og diskussionen om, hvorvidt medier, der snyder, skal sanktioneres, er stort set oppe at vende ved hver eneste panikdag.

»Det synes jeg selvfølgelig ikke er en god ide. Jeg synes, det er et udmærket system, som det fungerer i dag. Vi har fortalt Praktikudvalget ærligt, hvad vi gør – for længe siden. Da de ikke har gjort noget ved det, så har vi ikke behov for at ændre praksis,« siger Bent Sørensen.

Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge mener heller ikke, at sanktioner er vejen frem. Men han mener, at Børsens udmelding om, at de snyder hver gang, kan være et afsæt til at kigge på Panikdagens system.
»Jeg kan godt blive lidt forundret over forløbet og den måde, hvorpå de ligefrem bryster sig af at snyde. Men når de stiller sig frem på den måde, er der for mig noget, der tyder på, at der er behov for en seriøs og fordomsfri diskussion om, hvordan reglerne skal ændres. Man kunne for eksempel kigge på, hvordan praktikpladser bliver fordelt i andre brancher,« siger Lars Werge til Journalisten.dk.

Se hvordan panikdagen forløber sig her på journalisten.dks web-tv-kanal