Børsen har dækket valget til Europa-Parlamentet i et nyt samarbejde med seks andre erhvervsaviser. I alt har de syv aviser fra Skandinavien og de baltiske lande bragt de samme 10 interviews i de syv lande.
Formålet har været at komme ud over de snævre nationale dagsordener – og at høste interviews med de store EU-kanoner. Det fortæller politisk redaktør Mads Brandstrup.
»Det er mit tredje valg, men det første som redaktør. Jeg ville gerne lave noget andet end en ren national dækning. Der kommer altid en national sag, som tager hele dagsordenen og dominerer valgkampen. I år er det velfærdsturisme. Her har vi sat fokus på noget med en europæisk dimension: Krisen,« siger han og fortsætter:
»Jeg har før siddet på store medier, hvor folk altid ringer tilbage. Men Børsen er et nichemedie, så når de store kanoner giver interviews, står vi ikke lige i første række. Hvis du siger, at du har 150.000 daglige læsere, som Børsen har, så får du ét svar. Hvis du siger, at du rammer syv lande og 927.000 daglige læsere, så får du et helt andet.«
"Fremmede" bylines i avisen
Resultatet er blevet, at Mads Brandstrup har lavet interview med de tre kandidater til formandsposten i Europa-Kommissionen – Martin Schultz, Guy Verhofstadt og Jean-Claude Juncker. De interviews er blevet bragt i de syv erhvervsaviser de samme tre dage.
De syv aviser ejes alle af Bonnier-koncernen. Det var Børsen, der tog initiativet til samarbejdet.
»Jeg skrev rundt til dem med ideen, og det ville de gerne. Så skrev vi lidt frem og tilbage – konsekvensen er jo, at der kommer ”fremmede” bylines i vores aviser. Vi fik snævret målet ind til, at vi ville lave interview med de tre store, og for at give dækningen en europæisk erhvervsvinkel har hver avis talt med en fremtrædende person fra erhvervslivet, der er eksponent for, hvordan tingene går i det land – om hans bud på at få landet ud af krisen,« siger Mads Brandstrup.
Historierne er kombineret med faktabokse, der for eksempel sammenligner kvadratmeter-priser i hovedstæderne, prisen på en liter benzin og den gennemsnitlige løn.
"Det var mig, der skulle trække læsset i starten"
Hvad har været den største positive overraskelse?
»Kvaliteten. Den har været høj, og folk er gået meget seriøst til det. Du ved jo dybest set ikke, hvad du får. Du skal slippe noget kontrol. Jeg kan da også konstatere, at vi har vidt forskellige måder at skrive på. De andre har haft et mere feature-agtigt præg, hvor en klassisk Børsen-historie er mere nyhedskontant.«
Hvad har så været en negativ overraskelse?
»Udfordringen har helt klart været at få folk til at tro på ideen. Det var mig, der skulle trække læsset i starten, og jeg har også lavet alle tre politiker-interviews. Oplægget var først, at en gruppe journalister skulle møde dem, men det var praktisk svært at få til at hænge sammen – fortravlede toppolitikere og travle journalister. Der måtte jeg bare gå forrest. Men derefter var folk meget positive,« siger Mads Brandstrup.
Kan det her samarbejde køre videre efter valget?
»Det håber jeg bestemt. Jeg kan godt lide det internationale, og særligt for det publikum, vi har, giver det stof en klar kvalitet. Hvad er det, folk gider betale for, som er unikt og ikke kan fås hos konkurrenten? Det kunne være sådan noget som det her. Og det har vist sig, at det godt kan lade sig gøre. Vi har de samme journalistiske standarder og den samme forståelse for, hvad en god historie er. Men der ligger ingen beslutning, det er bare det, jeg drømmer om.«
Ikke bare genbrug – tværtimod
I nogle mediehuse – eksempelvis Metro International – har man arbejdet med at dele stof på tværs af landegrænser. I Berlingske Media deler man stof på tværs af titlerne i Danmark. Mads Brandstrup mener, Børsen og Bonnier kan lade sig inspirere af konkurrenterne.
Er det her ikke bare genbrug, som presser kvaliteten og gør, at I har brug for færre folk i sidste ende?
»Nej, det mener jeg bestemt ikke. Tværtimod. Forbilledet er en slags syndikalisering, som for eksempel Hearst-aviserne i USA, der har et fælles udbud af historier. Én skriver en historie, og så bliver den udbudt – de, der har lyst, kan så tage den til deres avis. Hvis man på nogen måde kan få det op at køre, ville det være et stort løft af kvaliteten. Det giver adgang til de helt store kilder, som i dag er uden for vores liga,« siger Mads Brandstrup, men tilføjer:
»Ideelt set kunne det være spændende. Men det er bare mine egne drømmerier.«
Men tror du realistisk set, at det kan lade sig gøre?
»Vi har i hvert fald vist, at vi kan få det til at virke på konkrete emner. Hvis det skal ske fremover, skulle det være, fordi der igen er noget konkret, som det er oplagt at samarbejde om.«
Rettet 24/5 kl. 10.31: Mads Brandstrup forvekslede i et citat oplagstal og læsertal. Børsen har et oplag på 50.000 og et læsertal på 150.000.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Metro Express og deres internationale koncern deler eksempelvis omtaler af rejser i store mængder plus rejser. Når det gælder politik er det korrekt at det ikke dækkes på kryds og tværs.
Børsen taber læsere - er der tale om et tættere samarbejde med eksempelvis søsteren Dagens Industri i Sverige - en fusion ?
Børsen har mange andre muligheder