13 års ubrudt succes med Leif Beck Fallesen ved roret er afløst af fyringer, annoncenedgang og oplagsstilstand. Journalisten ser nærmere på en enestående succes i dansk dagbladshistorie, der nu skal vænne sig til andre tider.

KRISETID. Året er 1996, da en ambitiøs økonomisk redaktør på dagbladet Børsen bliver rykket op i hierarkiet. Navnet er Leif Beck Fallesen. Dengang var der ikke mange, der kendte manden, som siden har stået bag en enestående succesfuld periode som enevældig kaptajn på dagbladet Børsen. Her 13 år efter er han kendt af de fleste i medieverdenen. I den blodigste tid i dagbladenes historie, hvor andre aviser er døde og borte eller har mistet hundredetusinder af læsere, er Børsens oplag eksploderet. I årevis steg antallet af abonnenter med 16-17 procent, og sidste år nåede det op på 72.000. Men jubelårene er nu afløst af fyringer og krise.
»Det er den værste krise i 50 år og den største nedgang i Børsens historie,« siger Leif Beck Fallesen selv.

For avisen bløder ligesom andre på annoncesiden. 60 procent af indtægterne kommer fra annoncer, og omkring en tredjedel af dem er forsvundet. En af de sidste succeshistorier i dagbladsverdenen har ramt muren og kæmper for ikke at lide samme skæbne som de øvrige aviser.

I midten af 90'erne, hvor Leif Beck Fallesen bliver ansvarshavende chefredaktør på Børsen, er det helt andre tider. Det er samme år, som Bjarne Riis spreder Tour de France-feber i hele landet. Børsen fylder 100 år og slår oplagsrekorder. Den nyudnævnte chef har allerede på det tidspunkt bevist, at han har en helt unik evne til skabe fremgang for avisen og udtænke smarte forretningsidéer.

Det er ham, der året forinden i sin stilling som økonomisk redaktør har fundet på, at avisen hvert år skal lade sit analyseinstitut kåre virksomheder med stor vækst som Gazelle-virksomheder. Ideen er både journalistisk og forretningsmæssigt en stor succes. Børsen får masser af positive historier om virksomheder, der klarer sig godt. Og størstedelen af de nye Gazelle-virksomheder tegner abonnement på Børsen og hjælper på den måde Leif Beck Fallesen til at nå sit mål om at gøre dagbladet Børsen til at blive en landsdækkende avis.
»Oprindeligt var det en journalistisk faglig interesse, der satte det i gang. Det har vist sig siden, at salgsafdelingen også var glad for det,« som Leif Beck Fallesen udtrykker det.

DA FALLESEN BLIVER ANSVARSHAVENDE chefredaktør, ligger oplaget på 43.000. Der er en udbredt opfattelse af, at oplaget ikke kan blive meget større. Men den præmis vil Leif Beck Fallesen ikke acceptere.
»Jeg har aldrig troet på en grænse. Det afhænger af, hvilke produkter du laver,« siger han.
I 1999 laver han konceptet om og introducerer nye stofområder i avisen. Børsen skal også dække livsstil og kultur. Men avisen skal gøre det på sin helt egen måde. Der skal hele tiden være fokus på penge og magt.
»Dengang var der ingen, der gik op i, hvad omsætningen var på et teaterstykke. Man spurgte kun til publikumstallet, men ikke om økonomien hang sammen,« fortæller Leif Beck Fallesen.

Rundt omkring bliver der rystet grundigt på hovedet af den nye chefredaktørs beslutning. Hvorfor skal en seriøs erhvervsavis som Børsen til at dække bløde og kulørte emner?
Men for Leif Beck Fallesen er det et oplagt valg. Børsens læsere hører til de blandt de mest veluddannede og mest kulturforbrugende læsere. Og beslutningen viser sig hurtigt at være rigtig. I dag fylder kultur- og livsstilsstoffet tre fjerdedele af Børsens weekendtillæg og har været med til at forandre Børsen fra et snævert nichemedie til en avis, der oplagsmæssigt er meget tæt på de traditionelt store dagblade. Og som også konkurrerer direkte med dem.
Målet er, at Børsen skal dække alle de emner, der optager deres læsere. I dag er det kun sport, som Leif Beck Fallesen ikke selv synes, Børsen har fundet en god løsning på. •

SUCCESEN ER SÅ STOR, at der i et af de bedste år bliver råd til at flyve avisens 126 fastansatte medarbejdere med specialchartret fly på weekendudflugt. Turen går til Sankt Petersborg. Det er teambuilding på første klasse. Ikke nok med det. Der er også kontant belønning til medarbejderne, som får del i avisens overskud. En hel måneds ekstra løn bliver det til i år 2000.
I forvejen er journalisterne på Børsen de højest betalte i dagbladsverdenen kun overgået af et par fagblade. Men det bedste er nu ikke weekendture og ekstra penge i lønningsposen. Der er overskud til at lave god journalistik. Hvis en historie kræver, at en journalist rejser om på den anden side af jorden, så er der også råd til det.

I det nye årtusinde begynder Børsen sit samarbejde med TV 2. Fra 2001 leverer Børsens medarbejdere fast analyser og kommentarer til tv-nyhederne, og det vokser sig for alvor stort, da TV 2 News går i luften i 2006. I den første tid foregår optagelserne inde i redaktionssekretariatet på Børsen. Mange ansatte har i begyndelsen svært ved at se fidusen. Men i dag er det tydeligt for enhver, at samarbejdet er en kæmpe gevinst for avisen. TV 2 får kompetente analyser af aktiemarkedet fra journalister, der både har viden og kan formidle. Børsen får til gengæld cementeret sit brand som landets førende erhvervsavis og dermed helt uvurderlig reklame.

DA LEIF BECK Fallesen kommer i chefredaktionen, deler han jobbet med to andre og en administrerende direktør. I dag beklæder han posten som både ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør alene. Folk omkring ham mener, at det passer ham godt at være ene mand ved roret. Og Fallesen selv er ikke uenig. Han mener ikke, det er usædvanligt, at chefredaktøren også er administrerende direktør. I hans optik er det en fordel at kunne sammentænke det journalistiske med det økonomiske. Og så gør det beslutningsprocessen kortere, når der er én i stedet for fire i chefredaktionen.

Flere nuværende og tidligere ansatte på Børsen giver udtryk for, at Leif Beck Fallesen er ganske egenrådig i sin stil. Fallesen ved godt, hvad der er bedst for avisen og lytter ikke meget til andres input. Og indtil nu har hans strategiske satsninger da også båret frugt. Børsens succes er i høj grad Leif Beck Fallesens fortjeneste. Han ser det som sin opgave som leder at vise vejen.
»Det kan godt være, at det at lytte ikke er min stærke side. Men en leder skal komme med udspil. Det med at lade det komme i produktudvalg og lade det gå i kollektiv tror jeg ikke på,« siger chefredaktøren.

FALLESEN ER KENDT for at stille høje krav til journalisterne. Det kan godt være, at Børsen har fire solonyheder på en dag, men hvis Børsen bare er gået glip af én historie, lægger chefredaktøren mere mærke til den ene, der mangler, end de fire historier, som Børsen selv havde. Han ved godt, at det kan opleves som et stort pres for medarbejderne. Men hvis ikke Børsen er først, kan det nærmest være lige meget.
»Det er korrekt og kan være hårdt. Men vi skal kunne benchmarke os i forhold til vore konkurrenter. Hvis ikke ledelsen var konkurrencemennesker, hvem skulle så være det?« spørger han uden at vente et svar.

Journalisterne på Børsen får både en høj grad af frihed, men også et stort ansvar. Det forventes, at fagmedarbejderne altid er på forkant med deres stofområder. Hvis man som journalist svigter den tillid og ikke lever op til forventningerne, kan man godt blive udsat for, at Leif Beck Fallesen i en periode ikke taler til én eller hilser. Det kan være voldsomt ubehageligt, når avisens enevældige konge ignorerer én som person.
På den ene side går han for at være meget barsk og direkte i sine udmeldinger. Men samtidig beskriver ansatte ham som konfliktsky og lidt kejtet. Fallesen siger selv, at han ikke undgår folk, hvis indsats han har været utilfreds med.
»Det er ikke noget, jeg er bevidst om. Jeg lægger ikke nogen på is. Og der er ikke nogen, der har sagt det her før nu. Ikke til mit ansigt,« siger han.

Han kan bedre genkende opfattelsen af, at han er meget kontant i sine udmeldinger.
»Jeg plejer at sige, hvad jeg mener. Jeg brænder ikke inde med noget og prøver at lade være med at tage hensyn til personer. Det er journalistikken, der gælder,« lyder det fra Leif Beck Fallesen.

Børsen blev tidligere kaldt erhvervslivets svar på Ekstra Bladet, men den titel mener tidligere Cavling-vinder på Børsen John Mynderup ikke, at avisen fortjener længere. Han fik Cavlingprisen i 1994 for sine artikler om selskabstømning. Men godt halvandet år efter blev han og Fallesen alvorligt uenige. Da han en dag blev kaldt ind på Leif Beck Fallesens kontor og bedt om at tage sin tillidsmand med, kom det derfor ikke som en stor overraskelse, at han fik sparket.
»Da han er et dumt svin og ikke satsede på kritisk journalistik, havde jeg i forvejen tænkt på, at jeg nok skulle videre. Det har han nok kunnet fornemme,« siger John Mynderup.

I dag er det en stående joke på Børsen, at man skal lade være med at få en Cavling, for så bliver man fyret.
Leif Beck Fallesen bekræfter, at den undersøgende journalistik ikke er det, han satser på. Det er dag-til-dag-journalistikken, det handler om. Han mener, at det ville gå ud over nyhedskulturen på avisen, hvis to-tre mand blev taget ud af den daglige produktion, uden at de kunne fortælle, hvad de lavede. Fallesen har ikke så meget at sige til, at John Mynderup kalder ham et dumt svin.
»Det har jeg aldrig kaldt ham,« siger Leif Beck Fallesen kortfattet.

DET ER GÅET SÅ GODT på Børsen, at det har været helt utænkeligt med fyringsrunder. Sidst der var en fyringsrunde, var i 1993, og dengang var fratrædelsesordningerne så fordelagtige, at der var nok, der meldte sig frivilligt. En over 30 år gammel aftale sikrer, at når man har været ansat på Børsen i et år, er man beskyttet, som om man er tillidsrepræsentant. Børsens medarbejdere kan kun fyres, hvis der er "tvingende grunde".
Det kom derfor som et chok, da Leif Beck Fallesen med tre dages varsel i foråret meldte ud, at fire journalister skulle fyres. To journalister accepterede en frivillig fratrædelsesordning, mens to andre fik en decideret fyreseddel. Journalistforbundet og tillidsrepræsentanterne har rejst sagen, fordi de mener, Leif Beck Fallesen har begået overenskomstbrud, og kræver, at Børsen betaler en bod. Sagen har udløst en voldgiftsag og bliver afgjort af en opmand den 1. september 2009.

Leif Beck Fallesen holder fast i, at det var nødvendigt at fyre.
»Jobtryghed er for mig forbundet med sorte tal. Røde tal er forbundet med stor usikkerhed. Det er enhver leders forpligtelse at sørge for at undgå røde tal. Uden overskud er der ingen jobtryghed,« siger han.
Trods krisen skal Børsen fortsat leve op til sit slogan: "Skabt til vækst". Men Leif Beck Fallesen, der ellers aldrig har troet på en grænse for oplaget, forventer ikke den store vækst på print i de kommende år. Børsen er dog nødt til at satse på vækst, hvis ikke oplaget ligefrem skal begynde at dale. For som hos alle andre aviser er der en stor gennemstrømning af abonnenter. Og hvis Børsen kan fastholde sine læsere ved at give dem mere for pengene, vil det være en billigere måde at opretholde avisens oplag, end hvis avisen skal bruge mange penge på at reklamere for avisen.

Leif Beck Fallesen vil ikke fortælle, hvilke nye satsninger efteråret kommer til at byde på. Han vil kun afsløre, at satsningerne vil være på de digitale platforme, og at det kun vil være de betalende læsere, der får adgang til det. Han har tid-ligere afvist mikrobetaling, men ser fremtids-
muligheder på nettet.
»Vi vil give abonnementet betydeligt større værdi, end vi har givet det hidtil,« siger Leif Beck Fallesen hemmelighedsfuldt.
Både netartikler og web-tv har ligget frit tilgængeligt på Børsens hjemmeside. Kun arkivet, den elektroniske avis og få andre ting har hidtil krævet password.

Eksterne iagttagere ser ingen nem vej ud af krisen for Børsen. Men på mange måder står Børsen bedre end andre dagblade. Børsens annonceafdeling er ikke helt så hårdt ramt. Uanset om det går op eller ned, er der bare nogle annoncetyper, som virksomhederne fortsat indrykker.
»Jeg tror faktisk, at Børsen vil vinde markedsandele, men i kroner og ører vil de stadig tabe,« lyder vurderingen fra direktør i mediebureauet Carat Mads Bredal.

Selv om Børsens voldsomme oplagsfremgang er en saga blot, ser professor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter Jørgen Poulsen lyspunkter. Han tror, at Børsen med held vil kunne sætte abonnementsprisen op, uden at folk siger avisen op i protest. Da mange af Børsens læsere får avisen betalt af arbejdspladsen, er Børsen mindre følsom over for prisstigninger. Der er dog ingen tvivl om, at det er rigtigt set af Leif Beck Fallesen, at udviklingen skal ske på de digitale platforme. Det er her, de nye forretningssucceser skal skabes. Tidligere tiders gigantiske oplagsfremgang kommer ikke igen. Det er slut.

TIDSLINIE
1995
Leif Beck Fallesen finder på at lade Børsens analysebureau Greens gennemføre Gazelle-undersøgelser.

1996
Leif Beck Fallesen bliver ansvarshavende chef-redaktør på Børsen. Sloganet hedder dengang "Det sikre papir".

1999
Børsen er på forkant med udviklingen og etablerer en selvstændig onlineredaktion.
Børsen ændrer profil fra at være en snæver erhvervsavis til også at dække kultur og livsstil.

2001
Børsen og TV 2 indleder
et samarbejde om TV 2 Finans, hvor Børsens medarbejdere fast leverer analyser og kommentarer om finansverden.

2006
Børsen udvider samarbejdet med TV 2, der går i luften med TV 2 News. Og går i luften med web-tv under navnet Børsen TV.

2008
Børsen bliver ramt af krisen i efteråret og nedlægger fire separate tillæg, som i stedet bliver trykt inde i avisen. Det drejer sig om MedieMarked, Digital, Fødevaresundhed og Klima.

2009
Børsen fyrer fire journalister. To af fyringerne udløser en voldgiftssag, som forventes at blive afgjort den 1. september.

• LEIF BECK FALLESENS KARRIERESTIGE
1971: Bliver som økonomistuderende ansat på Århus Stiftstidende
1974: Uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet
1977: Økonomisk medarbejder på Jyllands-Posten
1978: Økonomisk medarbejder på Radioavisen, DR
1984: Økonomisk redaktør på Børsen
1987: Starter Telebørsen, der senere bliver til RB – Børsen
1989: Stifter Greens Analyseinstitut for Børsen i 1989
1990: Chefredaktør for Børsen sammen med to andre chefredaktører
1996: Ansvarshavende chefredaktør for Børsen
1997: Medlem af direktionen på Børsen
2002: Administrerende direktør for Børsen siden 2002