Bornholms Tidende skal spare op til to millioner

Bornholms Tidende skal spare mellem halvanden og to millioner. Det kan blive svært uden afskedigelser, siger avisdirektør.

Bornholms Tidende skal spare mellem halvanden og to millioner. Det kan blive svært uden afskedigelser, siger avisdirektør.

Bornholms Tidende skal spare mindst halvanden million, og gerne to millioner kroner. Det skriver DR.dk.

Avisen har ellers netop vundet en aviskrig mod Lokalavisen Bornholm, der netop er lukket. 

Nogle af pengene skal komme ved, at avisen har opsagt sit abonnement på Ritzau fra årsskiftet. Men ifølge avisdirektør Bjarne Pedersen bliver det svært at finde alle pengene uden afskedigelser.

Avisen har indledt forhandlinger med journalisterne. De har ifølge DR.dk fået 14 dage til at pege på besparelser eller frivillige fratrædelser, som kan træde i stedet for afskedigelser.

0 Kommentarer