Børn der fortæller om hverdagen i krigsramte Syrien, kommenterer på Bendters bortvisning fra landsholdet og en anmeldelse af heldagsskolen.

Det er eksempler på indslag efter syv dage med Danmarks første nyhedsudsendelse for børn, UltraNyt, der bliver sendt på DR Ultra og henvender sig til de 7-12-årige.

»Vi ved, at mange børn i vores målgruppe ser nyheder og får et fragmenteret nyhedsbillede her og der, så vi vil utroligt gerne ind og være tryghedsskabende,« siger Tommy Zwicky, vært og redaktør på UltraNyt, til journalisten.dk.

Derfor er det også nødvendigt, at UltraNyt tager ejerskab for mere alvorlige historier.

»I forhold til Syrien-konflikten så er det et spørgsmål om, at vi gerne ville sætte den ind i en sammenhæng, børnene kunne forstå. Hvor ligger Syrien, og hvad er en borgerkrig? Og er det noget, vi behøver at være bange for? Det var i virkeligheden vores primære formål med at lave det,« siger Tommy Zwicky.

Desuden var det i høj grad også en markering af, hvad UltraNyt skal være.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det også var et signal fra os om, at det her er rigtige nyheder og ikke bare Bamse og Kylling, der prøver at forklare lidt. Der er det vigtigt for os at signalere, at det er rigtige nyheder og rigtige konflikter, vi tager op,« siger Tommy Zwicky.

Hverken indslaget om konflikten i Syrien eller nogen andre indslag har udløst negative henvendelser fra seerne.

»De primære henvendelser går på, om vores udsendelser ikke kunne være lidt længere,« forklarer Tommy Zwicky.

Reportagen fra Syrien havde UltraNyt fået fra børnenyhederne på NRK i Norge, der er en del af European Broadcasting Unions netværk for børnenyheder, der blandt andet også tæller Sverige og Tyskland.

»Vi sender også dagligt lister til hinanden om, hvad det er, vi går og laver. Dels for at dele indhold, dels for at inspirere hinanden,« siger Tommy Zwicky.

Børneperspektiv

Tanken om at være i øjenhøjde med børnene er desuden ikke kun et spørgsmål om at forsøge at formidle klart og tydeligt på børnenes præmisser, men også at se nyhederne fra børnenes synspunkt.

»Hvis vi tager indslaget om Bendtner, så er det et spørgsmål om, at børnene blev taget lidt som gidsler. DBU brugte dem som argument for, at Bendtner ikke kunne være med på landsholdet, fordi han ikke længere kunne være et idol,« siger Tommy Zwicky.

»Der gjorde vi som de eneste det, at vi spurgte børnene, hvad de så egentlig selv synes. Og de sagde så også, at Bendtner ikke hørte til på landsholdet, når han havde gjort, som han havde, men det kunne vi jo ikke vide på forhånd.«

Ud over at lytte til børnenes meninger vil folkene bag UltraNyt også gerne give svar på de spørgsmål, som børnene kunne finde på at stille sig selv.

»Jeg var rigtigt ked af, at vi ikke var i luften, da der var skoleskyderi i Newtown. Andre nyhedsmedier ville gå ud og spørge en politibetjent eller en ekspert, om de kunne forestille sig, at noget lignende kunne ske i Danmark. Og der er de nødt til at sige, ”ja, det kan vi ikke udelukke”, mens vi ville spørge, om børn nu skal være bange for at gå i skole i Danmark, og så ville han sige ”nej, selvfølgelig skal de ikke det”. Begge svar er helt rigtige, men vores fokus er bare et helt andet sted,« siger Tommy Zwicky.

Hvad er gået dårligst?

»Jeg synes i virkeligheden ikke, at der er noget af det stof, vi har leveret, der fungerer dårligt, men vi arbejder stadig på at finde vores ben bag kulisserne. For eksempel sagde vi, at parterne i Syrien var meget ’sure’ på hinanden, og spørgsmålet er, om det var kraftigt nok. Vi skal vælge nogle ord, der ikke er mere ladede end højst nødvendigt, men lige ’sur’ var måske ikke stærkt nok.«

Sproget er meget ’ungt’, og nogen kunne måske opfatte det som lidt skabet?

»Vi har blandede kompetencer, og for eksempel værten Stine kommer fra P3 og har været vant til at tale til unge. Nu er det så børn, vi henvender os til, og det er hverken skabet eller pjattet, men klart og tydeligt,« siger Tommy Zwicky.

»Vi forventer ikke, at alle, der sætter sig ned og ser det her, tænker, at det er guds gave til børn og nyhedsjournalistik, men der er et kæmpe behov derude. Et behov, som vi i nogen grad forstår at imødekomme og dække. Det føler jeg mig helt overbevist om.«