Børn elsker rod i avisen

Layouter Marie Kampmann har designet tusindvis af avissider. Store portrætter i Berlingske, temahistorier i BT og tekniske historier om biler eller mobiltelefoner. Men intet ligner det, hun laver på Kids’ News, udgivet af Berlingske Media siden april 2014.
På computerskærmen foran hende folder et mylder af strålende sole, billeder af børneansigter og store pile sig ud.
»De æstetiske regler i Kids’ News er helt anderledes end i en almindelig avis. For eksempel lægger vi tit talebobler eller andre ting ind i billederne, lidt ligesom en tegneserie,« siger hun.

Forsiden på Kids’ News er på en og samme tid inspireret af en almindelige avisforside og samtidig langt mere visuel og anderledes end forsiden på Berlingske eller Politiken.
Foto: Jacob Nielsen

På en forside fra Berlingske, Politiken eller Information vil der som regel være et stort, bærende billede ledsaget af rubrik og en underrubrik.
Sådan var det i første omgang også planen, at Kids’ News skulle se ud. Avisens designchef, Per Heilmann, skabte en forside i stil med de store aviser til Kids’ News. Men den fik ifølge redaktør Jonas Stenbæk Christoffersen “tommelfingeren ned fra de unge læsere”.
Nu ligner den en Trivial Pursuit-spilleplade lige så meget som en avis.
»Den elskede de. Tanken var at lave noget, der minder om at zappe tv-kanaler eller videoer på YouTube. Det er i højere grad op til børnene, hvad den vigtigste historie i avisen er,« siger Jonas Stenbæk Christoffersen, redaktør.

Børneansigter, farver, pile og masser af bokse. Opslaget med sommerferiebilleder er et typisk rodet og legende opslag i Kids’ News.
Foto: Jacob Nielsen

Læsningen skal være baseret på lyst og fascination, selv om der også er historier om krig, terror og flygtninge i avisen.
»Vi taler altid om, hvordan vi kan gøre det mere interessant, så vi ikke bare skriver én lang artikel. For eksempel med et sjovt visuelt greb. Børnene gider ikke læse det, hvis ikke vi har tænkt os godt nok om,« siger Jonas Stenbæk Christoffersen.
Inden Marie Kampmann gav sig i kast med ugens udgave af Kids’ News, layoutede hun en større artikel om bryllupper til BT. Her havde hun sat ét stort billede af en brud ind for at give ro og luft. For at gøre det lækkert. Men det ville slet ikke fungere i Kids’ News.
»Børnene zapper meget rundt, så der er ekstremt mange billeder og tekstbokse i avisen. Det er bare sjovere for dem. Og vi bringer mange billeder af børn, så de kan se, at det er deres avis,« siger Marie Kampmann.

Dækningen af terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris sikrede Kids’ News en pris for bedste dækningen af begivenheden til børn. Kun den franske presse var bedre.
Foto: Kids’ News

I Kids’ News’ redaktionslokale har journalist Thorkil Jacobsen åbnet en fil i layoutprogrammet InDesign med en artikel om Nicklas Bendtner. Den ene side er delt op i seks forskellige korte tekstbokse med plusser og minusser ved fodboldspilleren Nicklas Bendtner.
»Vi er inde over alt i designprocessen. Det er virkelig noget, vi tænker meget på. Jeg har aldrig brugt InDesign før, men det har lært mig at tænke historien visuelt med forskellige tekstbokse og udseende. Det kunne man også sagtens gøre mere på en voksenavis,« siger Thorkil Jacobsen.

Layouter Marie Kampmann er i gang med avisens faste side om dyr. Hendes børn får selv avisen, og hun spørger ofte dem til råds om indholdet.
Foto: Kids’ News

På intet tidspunkt i Kids’ News’ levetid har Berlingske fortalt, hvor mange læsere avisen har, eller hvor mange aviser de trykker. Det er en forretningshemmelighed, lyder forklaringen.
Men ifølge Jonas Stenbæk Christoffersen har oplagstallet siden avisens lancering i april 2014 været stigende. Og samtidig er 95 procent af læserne glade for avisen, viser en brugerundersøgelse ifølge redaktøren. Måske mest bemærkelsesværdigt er Kids’ News den eneste avis i en tredjedel af de hjem, der holder den. Flere voksne holder altså ikke selv en avis, men betaler alligevel for en avis til deres børn. Og det får Jonas Stenbæk Christoffersen til at tro på avisens fremtid.
»Vi er en privat forretning, så det skal selvfølgelig løbe rundt for os. Gør det ikke det, så findes vi ikke mere. Så lad os bare sige, at vi findes endnu og satser på at blive ved med det længe endnu,« siger han.

Kopier link
data_usage
chevron_left
chevron_right