En aften i juli 1988 brød en katastrofal brand ud på olieplatformen Piper Alpha i Nordsøen ud for den skotske kyst.

Ombord på olieplatformen var 226 mennesker, og de stod nu over for et skæbnesvangert valg. Hvis de blev på platformen, ville de med sikkerhed dø. Hvis de sprang i havet, havde de måske en chance for at overleve.

Hoppe i eller blive grillet

Borebissen Andy Mochan tog springet fra 50 meters højde. Og overlevede branden. 167 andre døde.

Da han kom i land, spurgte tv-reporterne Andy Mochan, hvordan han fandt modet til at forlade platformen.

“Det var et spørgsmål om at hoppe i eller blive grillet,” forklarede Andry Mochan.

På tv-billederne kan man se, at han har en plasticpose på den venstre hånd på grund af brandskaderne.

Fra katastrofe til managementsprog

Fire år efter – i 1992 – brugte den amerikanske forandringskonsulent Daryl R. Conner første gang begrebet ’den brændende platform’. Det var i bogen 'Managing at the Speed of Change', der blandt andet handlede om Andy Mochans villighed til at springe ud over kanten.

Siden har begrebet ’den brændende platform’ spredt sig til hele verden. Og til medieverdenen.

Da kulturminister Mette Bock skulle forklare, hvor DR skal beskæres med 20 procent, sagde hun, at en ”massiv fokusering af DR” er ”den brændende platform”, der skal til, for at DR kan gentænke sig selv

Professor møder brændende platform overalt

I dag siger Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse på Syddansk Universitet, om begrebets udbredelse:[quote:0]

”Jeg møder det hele tiden.”

”Det er en meget brugt metafor, når man skal forsøge at referere til nødvendigheden af et forandringsinitiativ. Så spørger man: ”Hvad er den brændende platform?”,” siger han.

Ved man, om folk bliver mere modige, opfindsomme eller kreative, hvis de bliver udsat for det pres, det er at være på en brændende platform?

”Nej, der er mig bekendt ikke lavet undersøgelser af det. Det er baseret på en antagelse om, at det er intuitivt rigtigt: Hvis der er en tvingende nødvendighed, er det nemmere at skabe forståelse for det,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Han er blandt andet forfatter til bogen 'Strategisk ledelse i det offentlige'. Den handler om, hvordan offentlige virksomheder sikrer deres overlevelse.

DR’s brændende platform er kunstig

Kurt Klaudi Klausen siger, at DR befinder sig i en anden situation end andre organisationer, der står på en brændende platform.

”I DR’s tilfælde er det en skabt platform. Hvis de havde misforvaltet offentlige midler eller leverede program, der fik folk til at skrige på forandring, så ville det have været nemmere at retfærdiggøre det. Nu er den brændende platform konsekvensen af et politisk ønske om at gøre tingene på en anden måde,” siger han.

Kan begrebet den brændende platform bruges som billede på det, DR står over for?

”Nej, det man kan ikke. Jeg kan hverken se den brændende platform for DR eller Radio24syv, der laver henholdsvis fremragende fjernsyn og taleradio, som man ikke uden videre kan erstatte med noget andet,” siger han.

Det bliver svært at finde motivationen

De varslede nedskæringer er resultatet af en politisk beslutning, fordi politikerne ønsker en anden forvaltning af skatteborgernes penge, forklarer han.

”Det er politikernes ret, og hvis de har magt til det, kan de gennemføre det.”

Hvad kræver det af ledelsen, når den skal implementere beslutningen?

”For ledelsen er der en klar brændende platform, fordi den skal gennemføre nogle omfattende nedskæringer,” forklarer Kurt Klaudi Klausen.

Ledelsen i DR skal forklare, hvilke kanaler der skal forsvinde, og medarbejderne skal implementere det. ”Men den slags kunstigt skabte brændende platforme opleves ikke altid som retfærdige, og dermed vil det være sværere at skabe motivationen for det,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Borebisse var skadet for livet

Andy Mochan var en af de kun 61 overlevende på virkelighedens brændende platform. Han blev reddet op af vandet og bragt i sikkerhed. Men han kom aldrig i job igen på grund af de alvorlige brandskader og psykiske mén. Han døde i 2004.