Følger man Politiken på Facebook uden at have købt sig adgang til avisens digitale univers, vil man ofte gå forgæves, når man klikker sig videre fra mediets facebookside til artiklerne på politiken.dk.
En del af de artikler, som Politiken deler på sin facebookside, er nemlig låst bag en betalingsmur.
Men ifølge advokat Heidi Højmark Helveg kan det være i strid med markedsføringsloven, når medier på den måde deler låste artikler på for eksempel Facebook uden samtidig at oplyse, at det kræver abonnement at få adgang til artiklen.
”I mange tilfælde, hvor et medie deler en betalingsartikel på Facebook, vil jeg vurdere, at det er en såkaldt vildledende udeladelse, hvis det ikke samtidig oplyses, at der skal betales for at læse det pågældende indhold, herunder at det kræver abonnement,” siger Heidi Højmark Helveg til Journalisten.
Hun er partner i advokatfirmaet Horten og har siddet med i det udvalg, der netop har lavet en revidering af markedsføringsloven, som træder i kraft til sommer.
Politiken: Det vil vi overveje at gøre
Heidi Højmark Helveg fortæller, at kravene til erhvervsdrivende, der markedsfører sig på nettet, vil blive gjort tydeligere i den reviderede udgave af markedsføringsloven.
Men også efter den gældende lov vil det i mange tilfælde være en ”vildledende undladelse” ikke at skrive, at en delt artikel kræver abonnement at få adgang til, mener hun.
Men hvis reglerne allerede gælder, hvorfor ser man så alligevel medier dele indhold på sociale medier uden at skrive, at der er tale om låst indhold?
”Jeg tror, der er virkelig mange medier, som ikke er opmærksomme på de her regler,” siger hun.
Troels Behrendt Jørgensen, digital direktør på Politiken, siger til Journalisten, at han ikke tidligere har hørt den udlægning af loven, som Heidi Højmark Helveg giver udtryk for.
”Det må vi lige undersøge nærmere. Vi skriver ikke, når vi deler artikler på sociale medier, at denne artikel kun er for abonnenter. Og vi oplever egentlig ikke, at det er et krav, vores brugere stiller til os. Men vi har grundlæggende ikke noget imod at skulle dele abonnementsartikler som det, de er. Det vil vi da overveje at gøre, for vi har intet ønske om at gøre noget, som er ulovligt eller imod gældende regler,” siger han.
Forskel på mediernes praksis
Kigger man sig omkring i medielandskabet, er der i dag forskellig praksis for, om det markeres over for facebookbrugerne – og i så fald hvordan det markeres – når det indhold, der deles, ligger bag mediets betalingsmur.
Hos JydskeVestkysten fremgår det – som i eksemplet herunder – af det bærende billede på artiklen, når der er tale om en såkaldt ”plus artikel for abonnenter”.
Det samme sker hos Fyens Stiftstidende, hvor betalingsartiklerne på Facebook er markeret med et orange plus i billedet. I det konkrete eksempel herunder oplyses det også i selve facebookopslaget.
JP: Vi gør det af hensyn til brugerne
Også hos Jyllands-Posten gør man det klart for facebookbrugerne, når avisen deler artikler, som det kræver abonnement at få adgang til. Det fortæller marketingchef Signe Roholt.
”Vi har gjort det alene baseret på, at det giver den bedste brugeroplevelse. Jeg var faktisk ikke klar over, at det stod skrevet i markedsføringsloven,” siger hun.
Signe Roholt fortæller, at Jyllands-Posten i cirka et år har haft retningslinjer internt om, at det skal fremgå af enten linket eller teksten i opslaget, når de deler abonnementsindhold ud på Facebook.
”For nylig gjorde Facebook det muligt også at indsætte en ’køb nu’-knap på sideopslag, og derudover tilføjer vi en pris i eksempelvis opslagstekst eller linkteksten. Lige siden har vi kørt med tydeligt signal om, at der skal betales for at få adgang til det her indhold,” siger hun.
Journalisten har dog kunnet finde flere eksempler fra Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans’ facebookprofil, hvor det ikke fremgår, at de delte artikler ligger bag betalingsmur. Det gælder f.eks. her:
”Det er jo tydeligvis en fejl. Det er ærgerligt. Hvis der ikke altid bliver kørt med synlig pris, er det noget, vi lige skal have styr på,” siger Signe Roholt.
Forbrugerombudsmanden har ikke taget stilling til sager
Hos Forbrugerombudsmandens kontor oplyser fuldmægtig Marie Asmussen, at de ikke tidligere har taget stilling til, om det kan være vildledende, hvis et medie som for eksempel Politiken deler en artikel på Facebook uden at oplyse, at artiklen er låst bag betalingsmur.
”Derfor er det ikke noget, vi kan udtale os om. I sidste ende er det domstolene der afgør, hvordan det skal fortolkes. Men man kan jo altid klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man mener, at der foreligger en overtrædelse af reglerne,” siger hun.
Det tror Heidi Højmark Helveg, at flere forbrugere vil gøre, når der med den nye reviderede markedsføringslov kommer mere fokus på området.
”Jeg kan sagtens forestille mig, at det her er sådan noget, der vil blive klaget mere over, når der begynder at komme mere fokus på det. Fordi det netop er sådan noget, som folk bliver vildt irriteret over,” siger hun.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
New York Times' abonnementsmodel - the metered model - betyder, at det ikke er den enkelte artikel, der opkræves betaling for men antallet af læste artikler, der udløser betalingsmodellen. Det er altså individuelt, om en artikel er "bag betalingsvæg".
Hvordan forestiller en jurist sig, at et medie som NYT skal varedeklarere sine opslag på Facebook?