Bør man bringe navnet på sigtet ubådsejer? Medierne er uenige

Politiken bringer som et af de eneste medier ikke navnet på den sigtede i ubåd-sagen. ”Vi tager ikke så meget bestik af, hvad andre medier gør,” siger redaktør. JP-redaktør: ”Tanken om, at han kunne anonymiseres, er en illusion”. DR anonymiserede først den sigtede, men ombestemte sig så

Den seneste uge har det ikke skortet på artikler og indslag i medierne om den danske ubådsejer, der er sigtet for uagtsomt manddrab under skærpede omstændigheder.

Der er ikke nedlagt navneforbud i sagen mod ubådsejeren, og størstedelen af danske medier bringer da også navnet på den sigtede. Men Politiken har valgt ikke at gøre det.

Avisen har også fjernet navnet i de artikler, som blev bragt inden politiets sigtelse under eftersøgningen af ubåden.

"Når vi forholder os til krimisager og drabssigtelser, er vores etiske retningslinjer meget klare og også strammere end flere andre mediers. Vi nævner typisk ikke navn på sigtede i den her type sager, indtil vi ved, hvordan dommen falder,” siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

"Vi tager stilling fra gang til gang. I denne sag har vi valgt at sige, at vi nu, hvor der ligger en drabssigtelse, vælger ikke at nævne navnet på den pågældende person.”

DR tog forsigtighedshensyn – men ombestemte sig

Også Danmarks Radio valgte i første omgang at fjerne navnet, da ubådsejeren blev sigtet af politiet.

”Sigtelsen kom sent fredag meget tæt på deadline, hvor der var mange ting, vi ikke vidste. Derfor tog vi et hurtigt forsigtighedshensyn og trak navnet fra vores dækning, for at vi kunne nå at lægge de rigtige linjer,” siger redaktionschef ved DR Nyheder Thomas Falbe.

Lørdag morgen blev den beslutning dog ændret, så den sigtedes navn igen er at finde i artikler om sagen.

DR’s almindelige retningslinjer er ellers kun at bringe navnet i sager, som involverer folk med gyldne kæder eller formelt ansvar, fortæller Thomas Falbe.

”Men det her er et helt særegent tilfælde,” siger han.

”Den overvejende vurdering var, at der kun er én, der bygger raketter og ubåde i Danmark. Når alle ved, hvem det er, giver det ingen mening ikke at anvende hans navn. Det kan se lidt besynderligt ud, hvis vi som det eneste medie ikke bringer navnet,” siger han.

Anonymitet er illusorisk

Jyllands-Posten bringer navnet på den sigtede og har gjort det hele vejen igennem.

Chefredaktør Jacob Nybroe skriver i en mail til Journalisten, at avisen som udgangspunkt ikke nævner navne på sigtede, medmindre de bærer gyldne kæder, selv ønsker at udtale sig, eller at anonymitet er illusorisk.

Han tilføjer, at det i denne sag spiller ind, at sigtede er en offentlig figur.

”Han har gentagne gange optrådt i pressen, både med sit ubådsprojekt og med sine raketprojekter. Tanken om, at han kunne anonymiseres, er en illusion i denne sammenhæng. To klik på Google havde identificeret ham for enhver.”

At anonymitet af den sigtede i dette tilfælde kan ses som illusorisk, gør ikke, at man skal afvige fra sine retningslinjer, mener Anne Mette Svane.

"Fordi omstændighederne omkring drabssigtelsen er så ekstraordinære, er det selvfølgelig en beskyttelse, som vedkommende pt. ikke har. Men det er ikke det, der skal være afgørende for, hvordan vi redigerer Politiken. Vi tager ikke så meget bestik af, hvad andre medier gør. Til gengæld forholder vi os selvfølgelig til, hvad vores egne retningslinjer siger," siger hun.