I sidste uge kunne Journalisten fortælle, at en journalist på Jyllands-Posten er blevet politianmeldt for at optage lyd fra et retsmøde. Det er ulovligt at optage retsmøder, medmindre man har fået en særlig tilladelse.
Men journalist og forfatter Birgitte Dyrekilde, som selv har dækket mange retsmøder i både Danmark og udlandet, mener, det er på tide at tage et opgør med det forbud.
”Jeg har længe undret mig over det forbud,” siger Birgitte Dyrekilde.
Hun kan ikke forstå, at det skal være forbudt at lydoptage et retsmøde, hvis det ellers er åbent for pressen, og alt kan citeres.
”Du kan selvfølgelig sidde til retsmødet og skrive ned, hvad vidnet siger. Men hvis du lige misser noget, så ville det være en stor fordel at have en optagelse, man kan høre bagefter. Samtidig må man gerne sidde og live-tweete alt, hvad der bliver sagt,” siger hun og sammenfatter:
”Hvem er det, man beskytter med det her forbud? Det virker arkaisk.”
Et argument imod optagelse af retsmøder er, at vidner og andre, som venter uden for salen, ikke må få kendskab til, hvad der foregår inde i salen. Det argument anerkender Birgitte Dyrekilde.
”Men hvis der er statshemmeligheder eller dybt følsomme oplysninger i sagen, så bør det heller ikke være tilladt at live-tweete derfra. De sager, hvor man skal kunne optage lyd, er jo åbne sager med åbne døre og stor offentlig interesse,” forklarer hun.
Retsreporter: Hverken for eller imod
Sune Fischer er erfaren retsreporter på Ekstra Bladet. Han er også formand for Retsreporternes Forening, men da foreningen ikke har drøftet emnet før, udtaler han sig her som privatperson.
For Sune Fischer er der både fordele og ulemper ved Birgitte Dyrekildes forslag om at tillade lydoptagelser fra åbne retsmøder.
”Jeg er hverken for eller imod. Jeg anerkender hendes argumenter, men der er også gode argumenter imod,” siger han.
Sune Fischer er enig i, at det er mærkeligt, at man gerne må live-tweete alt, hvad der bliver sagt til et åbent retsmøde, når man ikke må optage det. Han kan også sagtens se fordelen for retsreportere i at optage.
”Hun har helt sikkert en pointe i, at det kunne være til stor hjælp, så man kan tage båndet med hjem i stedet for at sidde og tage noter,” siger Sune Fischer.
Omvendt advarer han om, at det kan ende med en glidebane.
”Det er en glidebane, for hvis man må optage lyd som researchværktøj, så må man vel også lægge det ud som lydfiler. Er næste skridt, at vi også skal have levende billeder fra retten? Jeg synes, det er vigtigt, at der er en vis værdighed over retsmøderne. Det må ikke blive et cirkus.”
På Retsreporternes Forenings generalforsamling i december vil Sune Fischer tage en uformel drøftelse med de andre medlemmer om emnet.
”Uanset hvad skal hun have tak for at starte debatten,” siger han.
Ikke efterspurgt før
Birgitte Dyrekilde mener, at det er oplagt for Dansk Journalistforbund at arbejde for, at forbuddet mod optagelser ophæves eller revideres.
DJ-formand Lars Werge siger til Journalisten, at han ikke hidtil har oplevet, at medlemmerne har efterspurgt det. Men han anerkender, at den aktuelle sag om JP-journalisten kan sætte gang i en god debat.
Og hvis retsreporterne ønsker det, er formanden åben for at arbejde for at ændre reglerne.
”Det er klart, at hvis medlemmerne synes, der er behov for det, så vil vi gerne arbejde for at ændre på det. Noget andet er så, om det kan vinde gehør,” siger Lars Werge.
21 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Christian,
Dokumentationen er ikke mulig her - for der bliver ikke ført statistik over antallet af lukkede retsmøder.
Men baseret på tendensen i de godt 30 år jeg med jævne mellemrum har dækket retssager og retsmøder, tør jeg godt konkludere at tendensen går i retning af flere dørlukninger - især ved grundlovsforhør.
Det er også mit indtryk at mange af de dørlukninger bestemt ikke sker for at beskytte den anklagede, men for at give anklagemyndigheden tid og ro til at bygge en sag op mod den anklagede - det betyder jo at nogen sidder fængslet ganske lang tid uden der har været et åbent retsmøde i sagen.
I øvrigt synes jeg det kompromisforslag der er bragt på bane, imødekommer de betænkeligheder du og andre måtte have her.
Vh Christian Barfoed
Hej Birgitte,
som journalist eller forlægger kan du som udgangspunkt få adgang til retsbogen og derfra kan du verificere - Det er trods alt hvad der fremgår der ligger til grund for dommen.
Jeg har et eksempel til dig der ligger nogle år tilbage.
En gruppe narkopåvirkede unge kørte psykokørsel på HC Andersens Boulevard og ved Tivoli ramte de ulykkeligvis en kvinde der døde.
Bevisførelsen var problematisk hvad angår hastighed såvel som lyssignaler.
Men... Tivoli overvåger (ulovligt) offentlig vej omkring Tivoli og anklagemyndigheden kunne med optagelser fra Tivoli løfte bevisbyrden.
I den forbindelse søgte jeg aktindsigt i selve beviset - altså optagelsen - og for ikke at kede dig mere end højst nødvendigt så blev det afslået og afslaget var efter en klage forbi statsanklageren. Jeg har skrivelsen liggende et aller andet sted men husker ikke hvor.
Det interessante i sammenhængen er at det journalistiske aspekt opstår der hvor journalister afdækker bevisførelsen fra anklagemyndigheden - en sjælden disciplin. Ta' f'eks. Bøje Nielsen, eller ham den unge mand der blev lagt i benlås og døde på en rasteplads i Jylland eller Holbæk.
Straffesager er kendetegnet ved at der måske har været 10-20 politifolk inde over, herunder husets jurister, dernæst måske 4-5 fra anklagemyndigheden og overfor den skare står én mand og én forsvarer.
Derfor er det bevisførelsen der i publicistisk sammenhæng er interessant og der hvor den fjerde statsmagt er i sit es.
Al hvad der omhandler selve processen i retten er designet til at beskytte den anklagede. Ideen er at de implicerede parter er i et lukket rum med en gruppe tilhører og så "forhandles" der.
Hvis den proces blev båndet er der en oplagt risiko for at deltagerne agerer derefter. Forstået på den måde at der tales til båndoptageren/videokameraet fremfor dommer/nævninge/anklager/forsvarer.
Således er hele setuppet designet til at beskytte den anklagede. BUM!
Din ide om at "vi er bagefter" vil jeg hellere betragte som "vi er foran". Det er uklart hvor mange sager anklagemyndigheden faktisk taber men de taber altså en del.
Så... Der skal ikke båndes af hensyn til den anklagede - Til gengæld skal bevisførelsen efterprøves :-)
Hej Christian,
Min tilgang til dette forslag er ikke kommerciel. Den er faglig. Som journalist, forfatter og redaktør. Mange sager er meget komplekse - tag for eksempel den nyeste sag, udbytteskattesagen. Ligesom mange andre økonomiske straffesager af en vis størrelse. Det er da mærkeligt, at journalister ikke må have muligheden for at verificere eller tjekke, hvad der bliver sagt i retten af navne, tal, selskaber, sammenhænge mm, når man gerne må rapportere derfra.
I USA er tilgangen en noget anden. Der kan både journalister og almindelige mennesker finde mange sager på nettet. Og mange hele vidnesforklaringer. Det undrer mig, at vi er så langt bagefter på det område.
Hej Birgitte,
jo tak og lykke til - Vareklarering er vigtig er vi enige om; går jeg ud fra.
I ovenstående tilfælde tilfælde er det jo oplagt at du har en "kommerciel" tilgang til spørgsmålet. Og det er der for så vidt ikke noget galt med.
Eksamner er, som jeg husker det, offentlige anliggender. Jeg kan i hvert fald huske fra min egen skoletid at vi påberåbte os en ret til at overvære hinandens eksamener.
Og helt grundlæggende så må man formode at der vil være jævnt stressende for alle parter dersom alle og enhver f.eks. går ind til min 9.klasses eksamen i dansk eller f.eks. får lov til at bånde eksaminationen.
Det samme princip gør sig gældende i retssale. Ideen er fostret som et forsvarsværn overfor den anklagede hvorfor det er mere end almindeligt påfaldende at netop journalister advokerer for en ophævelse af det forsvarsværn.
Christian Barfoeds påstand om lukket retspleje savner i udpræget grad dokumentation.
Cherio
C :-)
Prøver igen: Nede bagfra - ikke "bede bagfra"
Flere