Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:53 10.02.2022 Anna Sol Jørgensen

Bonniers overskud vokser til 88 millioner kroner

Bonnier Publications, der står bag en række magasiner, rammer et overskud på 88 millioner kroner for 2021.

Det skriver Bonnier i en pressemeddelelse.

Året forinden lå overskuddet på 61 millioner kroner. Det øgede overskud skyldes ifølge Bonnier Publications vækst i indtægter fra digitale abonnenter og annonceindtægter. Derudover er Bonnier Publications fusioneret med datterselskabet Benjamin Media, hvilket har medført besparelser, og at medarbejderne er rykket sammen.

”Vi er meget tilfredse med resultatet i 2021 og fremgangen i forhold til 2020. Især fordi vi samtidig har taget vigtige skridt i vores digitale transformation,” siger administrerende direktør Jesper Buchvald i pressemeddelelsen.

Bonnier Publications udgiver blandt andet magasinerne Gør Det Selv, Costume, iForm og Bo Bedre.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder