Efter 35 år som ansat i Bonnier træder direktør Niels Jespersen nu tilbage.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Over for MediaWatch bekræfter administrerende direktør Jesper Buchvald også:
”Dette var en del af Niels’ tilbagetrækningsplan fra en lang, aktiv og succesrig erhvervskarriere hos Bonnier,” udtaler han til mediet.
I næsten et årti stod Niels Jespersen i spidsen for datterselskabet Benjamin Media, som i 2021 fusionerede med Bonnier Publications, hvorefter administrerende direktør i Bonnier Jesper Buchvald overtog ansvaret for Benjamin Media.
Siden har Niels Jespersen fortsat været direktør i Bonnier Publications med ansvaret for forskellige forretningsområder.
Niels Jespersen vil fortsat være tilknyttet Bonnier som konsulent for idenyt/Vi i villa i Danmark, Norge og Sverige.