Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:09 22.07.2021 Esben Christensen

Bombetrussel mod Radio Loud – efterforskes sammen med dødstrusler

Natten til lørdag modtog Københavns Politi en bombetrussel mod Radio Louds adresse på Wildersgade på Christianshavn.

Det fortæller stationens digitale direktør, Rasmus Mark Pedersen, som blev orienteret om bombetruslen i går eftermiddag. Den blev ringet ind stort set samtidig med, at han modtog en dødstrussel på mail, og derfor efterforsker politiet nu de to sager sammen, fortæller han.

Adressen i Wildersgade er Louds officielle adresse, men stationen er for nylig fraflyttet den. Og politiet fandt da heller ikke nogen bombe, da de undersøgte den.

Rasmus Mark Pedersen kan ikke oplyse, om de to trusler er sendt fra samme mailadresse.

Han har i dag holdt et medarbejdermøde, hvor de ansatte er blevet orienteret om situationen.

SENESTE NYT

Flere nyheder