I juni sidste år fremviste boligmagasinet Architectural Digest et meget dyrt hjem i San Francisco, som ejes af en datter til en amerikansk milliardær.
Magasinet valgte dog at retouchere et billede fra hjemmet, så man ikke kunne se tre store skulpturer i et af rummene.
Ifølge Washington Post mistænker Cambodias regering, at de tre sjældne skulpturer blev stjålet fra landet for nogle år siden. Eksperter bekræfter over for Washington Post, at billedet i arkitekturmagasinet er blevet retoucheret.
Washington Post bringer historien som led i en større journalistisk undersøgelse af, hvad der bliver af de kunstværker og sjældne genstande, der stjæles rundt omkring i verden.