En faktaboks i avisspalterne har sparet Berlingske for røde ører og kritik fra Pressenævnet.
I en større artikelserie om matchfixing – aftalt spil – i dansk fodbold fremsatte avisen flere påstande fra en kilde, som havde klare økonomiske og personlige interesser i sagen. Blandt andet beskyldte kilden i Berlingske en anonym person i det danske fodboldmiljø for aftalt spil. Personen var på daværende tidspunkt også tiltalt i en retssag om matchfixing.
Helt konkret havde det firma, Berlingskes kilde arbejder for, tabt penge på et samarbejde med den tiltalte. Det var dog i orden, at Berlingske bragte kildens påstande frem, konkluderer Pressenævnet i en kendelse. Og det skyldes, at Berlingske i faktaboksen ”B bag om historien” forklarede, at kilden havde en klar interesse i at skade den anklagedes troværdighed.
Berlingske chefredaktør Jens Grund kalder Pressenævnets anerkendelse af faktaboksen for »en principielt interessant afgørelse«.
»Vi indførte varedeklarationen for at skabe større gennemsigthed i vores journalistik. Vi kræver af offentlige myndigheder, at de er transparente, så det har vores læsere selvfølgelig også krav på, at vi er. Og det er jeg glad for, at Pressenævnet rent faktisk har taget i betragtning. Det viser i min optik, at det virker at varedeklarere sine artikler,« siger Jens Grund.
Du kan se Berlingskes faktaboks "B bag om historien" fra matchfixing-sagen her:
Gode historier fra spindoktor
Berlingske indførte faktaboksen ”B bag om historien” for at skabe større gennemsigtighed i deres journalistik, fortæller Jens Grund. Faktaboksen bruges blandt andet til at klarlægge kilders motiver, til nuancering af statistik eller til at kortlægge, hvordan en større undersøgende historie er blevet bragt til veje.
»Den skal tilføje noget nyt. Det kan for eksempel være at forklare, hvorfor man i statistik vælger at vinkle på et bestemt tal. Der kan man forklare relevansen af tallet. Det kan også være, at vi fortæller, hvorfor vi bruger netop de kilder, vi gør. Det kan igen styrke troværdigheden,« siger han og tilføjer:
»Det kan også være, når vi får en god historie fra en spindoktor eller et pressebureau eller en anden kilde, hvor historien holder, men vi samtidig skylder læseren at fortælle, at kilden har en klar interesse i sagen,« siger Jens Grund.
Lagde etisk dilemma frem
I sagen om matchfixing overvejede Berlingske nøje, om man ville bringe kildens påstande i avisen.
»Når vi laver motivanalyser, kigger vi på, om vi kan stole på det, han siger. Her havde kilden penge i klemme, så måske kom han for at sværte den andens troværdighed til. Den diskussion havde vi selvfølgelig, inden vi trykte historien. I det her tilfælde var det desuden en klar styrke for historien, at vi kunne se, kildens historie stemte overens med det, den anklagede selv havde sagt,« siger Jens Grund.
Det var de overvejelser, læserne fik indblik i via faktaboksen.
»Der er altid et motiv, når en kilde vælger at stå frem med en historie. Og her var vi nødt til at bringe det frem, at kilden havde et klart motiv,« siger han.
Til trods for Pressenævnets anerkendelse af faktaboksens styrke mener Jens Grund stadig, at Berlingske kunne være bedre til at deklarere sine historier og etiske overvejelser.
»Jeg synes helt klart, at faktaboksen giver os større troværdighed. Men vi vil gerne bruge den mere, end vi faktisk gør. Det er et vigtigt element i vores produkt, og vores allervigtigste råmateriale er vores troværdighed,« siger han.
Det er jo jer selv, der vælger, hvilke historier I vil fortælle mere om og gå bagved. Gør I altid et godt nok job med selv at være gennemsigtige og få brugt faktaboksene nok?
»Nej, jeg synes ikke altid, vi lykkes med det. Jeg ville ønske, at vi nogle gange var mere klare i spyttet om vores historier. Men jeg oplever, at vi er det i høj grad,« siger Jens Grund.
Otte etiske bud
Berlingske har indført ”otte bud” for, hvordan og hvornår de bruger faktaboksen ”B bag om historien". Du kan se de otte bud her:
- Deklarer dine tilvalg og fravalg af kilder – hvorfor?
- Deklarer mundtlige og skriftlige kilder, som du ikke nævner i teksten, men som er indgået i din research. Link evt. til hjemmesider etc., hvor læserne kan blive klogere på dem.
- Deklarer dit valg af vinkel – hvorfor? F.eks. ved historier, der bygger på statistik, hvor 20 pct. kan være meget eller lidt alt efter synsvinkel.
- Deklarer etiske overvejelser – hvilke betænkeligheder har du haft undervejs?
- Deklarer brug af kontroversielle fotos/billeder.
- Deklarer, hvis du har fået rejser betalt eller på anden måde støtte til journalistikken (f.eks. Danida-midler)
- Deklarer, hvordan historien er blevet til. Fik du et tip, så du den i en lokalavis, fik du en pressemeddelelse, eller kom en spindoktor med historien? Eller noget helt femte eller sjette.
- Bryd aldrig kildebeskyttelsen. Den står altid over hensynet til at skabe transparens for læserne.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er vel strengt taget ikke faktaboksen men indholdet af den, der gør forskellen: Havde forklaringen om, "at kilden havde en klar interesse i at skade den anklagedes troværdighed" etc. havde været skrevet ind i selve artiklen, var det vel lige så godt? – Man kan jo forestille sig, at ikke alle læser faktaboksen, så artiklen skal jo helst (også) kunne stå alene.
Det er for så vidt fint nok at Jens Grund mener at fakta-boksen kunne forbedres men sagen er jo den at fakta-boksen de facto blev indført fordi megen bagved-liggende journalistik, i værste fald, kunne være ansvarspådragende.
Så man kan med rette spørge om Fakta-boksen er en læserservice/varedeklaration eller om fakta-boksen i realiteten er udviklet til at forebygge søgsmål.
Temmelig meget tyder på sidstnævnte lad nu den ligge :-)