Syv af forslagene til Cavling er bøger, e-bøger og e-bogsprojekter. Journalistik i boglængde »er en tendens, der har været under udvikling i mange år«, siger Cavling-komiteens formand, Kurt StrandJournalistik i boglængde udgør mere end hver syvende Cavling-forslag i år. Det er både regulære bøger og lange enkeltstående publikationer som Zetlands såkaldte singler. Også Zetland selv er blandt de foreslåede.

»Det er en tendens, der har været under udvikling i mange år, hvor mere og mere journalistik flytter fra artikelserier til bøger,« siger formand for Cavling-komiteen Kurt Strand til journalisten.dk.

Han mener, at forklaringen er, at de traditionelle medier taber pusten.

»Det er en tendens, der er startet med, at mange traditionelle printmedier har færre ressourcer og mindre plads at gøre godt med. Det gør, at journalister flytter derhen, hvor pladsen og ressourcerne er,« siger Kurt Strand.

Derfor bliver løsningen ofte en hydridmodel.

»Der er mange af de bøger, der er nævnt både i år og tidligere år, som er skrevet af journalister i de store bladhuse, men som har fået økonomisk hjælp eller andre ressourcer til at lave deres projekter. Det er selvfølgelig også, fordi mediehusene kan se noget afkast i det til deres traditionelle medier,« siger Kurt Strand.

»Fuldstændig anerkendt«

Mens journalistik i bogformene ikke er et særsyn i dag, skabte det debat, da den første Cavlingpris for en bog gik til Poul Brink for hans værk om Thule-basen fra 1997.

»Dengang var der meget diskussion om, hvorvidt det overhovedet var journalistik, når det var i bogform, og om det i så fald var noget, man kunne give en cavlingpris for. Den diskussion er vi for længst forbi, for journalistik på net og som bog er fuldstændig anerkendt på lige linje med dagbladsjournalistikken,« siger Kurt Strand.

Siden Poul Brinks Thule-bog har kun Peter Øvig Knudsen vundet en Cavling for en bog. Det gjorde han med sit værk om Blekingegadebanden.