Som udgangspunkt takker Børsen nej til lunser eller såkaldte slices frem mod politiske udspil.

Det fortæller politisk redaktør Peter Søndergaard, der ved det netop præsenterede finanslovsudspil har været imponeret af regeringens spin:

”Jeg vil ikke kritisere regeringen. Jeg synes, det er utroligt godt spinarbejde. Jeg vil bare sige, de får det lidt for let,” siger Peter Søndergaard.

”Det har virkelig overrasket mig, hvor mange slices der har været i denne her omgang. Jeg synes, det er lidt til grin, at vi lader os koste rundt på den måde,” fortsætter Peter Søndergaard, som synes, historierne tilsammen sætter regeringen i et ’utroligt flot lys’.

Antallet af slices blev også bemærket i torsdagens ’Budskab’, hvor tidligere spindoktor Henrik Kjerrumgaard mente, at der måtte være tale om ny danmarksrekord i slicing.

Historier om alt fra flere penge til fertilitetsbehandling, ny psykiatrisk akuttelefon og penge til at redde regnskoven florerede i medierne i flere uger, før regeringen præsenterede sit finanslovsudspil torsdag. Flere end 15 lunser fik medieomtale, inden udspillet blev lagt frem.

På den måde sikrede regeringen sig ’shine’ af positive historier, mens svarene på mere kritiske spørgsmål typisk blev sparket til hjørne, til hele finanslovsudspillet var fremlagt. Det kan for eksempel være spørgsmål om, hvor pengene til regeringens tiltag skal komme fra, eller hvilke områder som ikke bliver tilført penge, lød det i podcasten.

Tager toppen af interessen

Problemet er ifølge Peter Søndergaard og Børsen, at de mange lunser ingenlunde viser det samlede regnestykke.

Derfor er rettesnoren på Børsen også, at de takker nej til lunser frem mod et politisk udspil.

”Det er ret konsekvent, men der kan være enkelte undtagelser,” siger Peter Søndergaard.

I Peter Søndergaards optik er der flere problemer med historier som ’500 millioner til en styrket udenrigstjeneste’ eller ’flere millioner til bogligt svage elever’. For det første bliver de præsenteret som generøse gavebodshistorier, hvor regeringen ikke samtidig lægger frem, hvor der skal spares, eller hvor der ikke bliver givet penge.

For det andet kan journalisterne ikke måle beløbene op mod hinanden, når de sidder og laver historierne, fordi de ikke har et overblik over, hvilke beløb der bliver givet til andre områder.

Og endelig æder de mange lunser af befolkningens appetit på at høre om den kommende finanslov.

”Når finansloven kommer, er interessen for at følge med mindre for den almindelige dansker, end hvis der slet ikke havde været noget ude. Så færre lægger mærke til, hvad der ikke bliver brugt penge på. De tænker, jeg har jo læst om finansloven de sidste 14 dage, vi har endda fået at vide, at den nok er lidt sjovere denne her gang, så det skal nok gå,” siger Peter Søndergaard.

Politiken: Vi gør os grundige overvejelser

På Politiken har de ”ingen retningslinjer hugget i granit” for slicing, fortæller Tanja Parker, redaktionschef på danmarksredaktionen.

”Vi vurderer selvfølgelig altid, om det er en historie, som er interessant, relevant og betydningsfuld for vores læsere. Så synes jeg ikke, det skal være en diskvalifikation i sig selv, at det er en slice,” siger hun og tilføjer, at det kræver, at journalisterne stiller ”de rigtige og de kritiske spørgsmål”.

”Vi skal jo vide, om det er nye eller gamle penge, og hvad der eventuelt bliver taget fra. Der skal være åbenhed om finansieringen,” siger Tanja Parker.

Men har I et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at kunne gøre det, når I siger ja til at bringe en slice?

”Vi har i hvert fald muligheden for at stille spørgsmålene. Så kan det godt være, at vi ikke får fyldestgørende svar, eller at de slet ikke vil svare, og vi så måske skal droppe eller prioritere den historie lidt lavere,” siger hun.

Politiken har bragt tre lunser fra finanslovsudspillet, inden det blev fremsat: Om tiltag for bogligt svage elever, om penge til udsatte ældre og om penge til psykiatrien og en ny psykiatrisk akuttelefon.

Tanja Parker afviser, at regeringen på den måde har fået for let spil i Politikens spalter.

”Jeg synes ikke, de tre historier er et udtryk for, at regeringen bare har kunnet plante noget hos os, som vi har ædt ukritisk,” siger hun og afviser at tage stilling til andre mediers dækning.

At den store foromtale af finanslovsudspillet skulle dræne interessen for det samlede udspil, når det kommer, kan hun ikke genkende.

”Det lyder spekulativt. Jeg har i hvert fald ikke data, der understøtter det. Kommer der en god, kritisk historie tre, fem eller 10 dage efter finansloven, skal der nok være læsere til det,” siger hun.

JP: De kritiske spørgsmål er stillet

På Jyllands-Posten vil politisk redaktør Nikolaj Rytgaard ikke gøre sig til dommer over, hvorvidt regeringen samlet set har fået for let spil med at plante lækre lunser af sit finanslovsudspil, inden den fremsatte det samlede udspil.

”Det kommer an på, hvordan de enkelte historier er blevet behandlet,” siger han.

Forud for finanslovsudspillet har Jyllands-Posten skrevet, at regeringen vil bruge flere penge på at styrke udenrigstjenesten, bruge flere penge på fertilitetsbehandling og penge på kortere ventetider ved domstolene. Og de historier står Nikolaj Rytgaard gerne på mål for.

”Vi overvejer hver gang, om det er noget, vi vil, eller om det er for dygtigt af regeringen eller for småt. Hvis vi vurderer, at det er relevant og vigtigt nok, så synes vi også, at det er fint at fortælle, hvad politikerne vil med skatteborgernes penge,” siger han.

Nikolaj Rytgaard understreger, at det kræver, at de stiller de nødvendige modspørgsmål og borer i de svage punkter, når de interviewer ministrene om deres forslag. Og han tilføjer, at det hører med til dækningen at skrive lige så meget om besparelser og om, hvor pengene skal komme fra, som om, hvor pengene skal bruges.

”Derfor var vi to mand på arbejde klokken sent onsdag aften, så vi kunne få finanslovsudspillet, før det var offentliggjort. Og derfor var vi det første medie til at breake, at regeringen har tænkt sig at forringe seniorpensionen for nedslidte,” siger Nikolaj Rytgaard.

Han kan ikke genkende, at regeringen har taget toppen af befolkningens interesse for finansloven ved at give så mange lunser fra den, inden den var lanceret.

”Jeg kan i hvert fald ikke se det på vores tal. Appetitten for at læse om besparelsen på seniorpensionen er lige så stor som for at læse om, hvordan de vil bruge pengene,” siger Nikolaj Rytgaard.

Bandepakken var en undtagelse

På Børsen findes der som sagt enkelte undtagelser fra den skrappe nej tak til lunser-linje.

For eksempel har Børsen bragt en overbliksartikel over, hvilke dele af finansloven som var kendt i tirsdags. Her anførte de samtidig, at finansieringen endnu ikke var kendt, understreger Peter Søndergaard.

Børsen havde også en artikel sidste uge med finansminister Nicolai Wammen, hvor han løftede en flig af den kommende Økonomiske Redegørelse og afslørede, at han ville komme til at hæve det økonomiske råderum. Den kunne de ifølge Peter Søndergaard bringe, fordi Økonomisk Redegørelse er baseret på embedsmænds regnestykker og ikke politiske beslutninger.

Men 20. august bragte Børsen et interview med justitsminister Peter Hummelgaard, hvor han gav en slice fra sin kommende bandepakke og fortalte, at regeringen vil hæve straffene for økonomisk bandekriminalitet.

”Der er vores linje ikke 100 procent ren. Men det har været vores vurdering, at bandepakken er uden for Børsens kernestof. Så vi vurderede, at der ikke kommer andet i bandepakken, som er relevant for os.”

Men er I ikke stadig med til at gøre det, du kritiserer andre medier for at gøre i sammenhæng med finansloven: Nemlig tegne det billede af regeringen, de selv ønsker sig, her at de er tough on crime, og det på et tidspunkt, hvor I ikke kan sætte strafskærpelserne i sammenhæng med bandepakkens øvrige dele?

”Det kan være, jeg tager fejl. Men da vi lavede interviewet, vurderede vi, at det her er det ene element i bandepakken, som er relevant for os. Hvis vi derimod havde fået en luns fra finansloven, ville vi med stor sandsynlighed have kunnet sige, at det her er ikke det eneste, som er relevant for os.”