Koranloven har ført til store principielle diskussioner internt i interesseorganisationen Danske Medier, hvor der især har været uenigheder mellem på den ene side Dagbladet Børsen og på den anden side Berlingske og Ekstra Bladet.

På de indre linjer har Dagbladet Børsen nemlig valgt at tage afstand fra det høringssvar, som Danske Medier har sendt til lovforslaget om en ændring af straffeloven, der vil gøre ”utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund forbudt”.

I høringssvaret konstaterer Danske Medier, at organisationen er ”betænkelig” ved lovforslaget, men det kan Børsen ikke bakke op om.

Det bekræfter chefredaktør og administrerende direktør Bjarne Corydon over for Journalisten:

”At være betænkelig ligger et godt stykke vej fra, hvad vi har skrevet på lederplads. For vi har sådan set påskønnet, at man ansvarligt sørger for at håndtere den her sag fra regeringens og folketingsflertallets side,” siger han og understreger, at Børsen støtter et lovindgreb.

Har bakket op i klummer

Grundlæggende mener Børsen, at der altid vil være begrænsninger til ytringsfriheden i et demokrati, og at det nye lovforslag blot er endnu et nødvendigt redskab i samfundets værktøjskasse.

”Helt grundlæggende handler det om, hvorvidt de demokratisk valgte politikere skal føre vores udenrigspolitik, eller om den kan kapres af alle mulige andre,” mener Bjarne Corydon med henvisning til dem, der ønsker at brænde koraner af.

I høringssvaret fra Danske Medier udtrykker organisationen ud over en principiel betænkelighed for indskrænkningen af ytringsfriheden også bekymring for selve lovteksten, og om den vil ramme danske medier uhensigtsmæssigt i forhold til for eksempel redaktionel omtale af hændelser, hvor nogen bryder loven.

Her medgiver Bjarne Corydon, at det i arbejdet med lovteksten skal klargøres, at mediernes rettigheder skal sikres, men det er altså ikke nok til, at han kan bakke op om Danske Mediers høringssvar.

I så fald skulle Danske Medier have gjort det klart, at der er grundlæggende uenighed i kredsen af medier om, hvorvidt en koranlov overhovedet er en god idé eller ej.

Skal ikke råbe fra en flise

Kan du forstå, hvis andre ledere af publicistiske medier mener, at du går nogle andres ærinde ved at sige, at det er okay at indskrænke ytringsfriheden?

”Nej, det synes jeg ville være helt urimeligt og et fattigt synspunkt. Der skulle gerne være en åben og demokratisk debat.”

Den demokratiske debat skal ifølge Bjarne Corydon ikke foregå som ”en form for rollespil”, hvor publicistiske medier kun må mene, at ytringsfriheden skal være ubegrænset. Han mener med andre ord ikke, at man som publicistisk medie kan tillade sig kun at varetage sit eget medies særinteresser, men skal agere efter det, der er bedst for samfundet.

Men kan man ikke sige, at netop en diskussion af særinteresser er hele formålet med høringer, og at interesseorganisationer som Danske Medier derved kommer til orde i den demokratiske proces?

”Jo, men der bliver det jo bare sjovt, fordi der synes jeg netop, at man som publicist har et ansvar for at tilgå særinteresser en smule mere oplyst, særligt når det drejer sig om noget meget principielt.”

Siger du det som gammel politiker eller som publicist? 

”Det er da publicisten. Mange politikere vil jo desværre typisk optræde langt mere kynisk, end jeg gør her. For jeg mener virkelig, at det publicistisk rigtige synspunkt vil være at deltage i debatten om principielle spørgsmål ud fra et udgangspunkt, der handler om, hvad der er samfundsmæssigt rigtigt, hvis man tager alle relevante hensyn i betragtning, og ikke bare ud fra, hvor højt man kan råbe fra den flise, man nu engang selv er blevet anbragt på.”

Opdateret: Efter artiklen udgivelse har Kristeligt Dagblad oplyst, at man heller ikke bakker op om Danske Mediers høringssvar. Læs den historie her.