Børsen skal spare

Svigtende indtægter fra printannoncer betyder, at dagbladet Børsen varsler en større sparerunde »på især medarbejdere«, siger chefredaktør og direktør Anders Krab-Johansen. »Meget mærkeligt,« siger tillidsmand med henvisning til avisens store overskud
  • Finn Frandsen / Polfoto
09.01.2017 · 11:43

Det nye år bliver indledt med en sparerunde på dagbladet Børsen. Det er svigtende indtægter fra det kriseramte marked for printannoncer, der betyder, at avisen skal spare.

Og besparelserne skal hovedsageligt findes på personaleomkostningerne, oplyser Børsens direktør og chefredaktør.   

»Vi skal have reduceret omkostningerne i løbet af i år på især medarbejdere, så vi har færre omkostninger i 2018,« siger Anders Krab-Johansen til Mediawatch og uddyber:

»Baggrunden er, at vi kan se, at printannonceringen falder, og vi forventer en fortsat nedadgående trend på det indtægstben.«

Anders Krab-Johansen forventer, at spareplanen falder på plads i løbet af et par uger. Han ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor stor en besparelse der bliver tale om, eller hvor mange stillinger der skal spares bort.  

Journalisten har tidligere beskrevet de danske mediers voldsomme nedtur på annoncemarkedet i en stor baggrundsartikel, som du kan se og læse her.

Anders Krab-Johansen oplyser samtidig til Mediawatch, at Børsen i forbindelse med sparerunden vil lave en omstrukturering, der skal flytte ressourcer og give abonnenter og annoncører bedre digitale løsninger.

Børsens tillidsrepræsentant kalder sparerunden ”meget mærkelig” med henvisning til avisens store overskud, der senest for 2015-regnskabet lød på 64 millioner kr. svarende til en overskudsgrad på 17,6 procent.

»Vi undrer os over behovet for en sparerunde, når vi præsterer overskudsgrader, som er langt over gennemsnittet i branchen, og stadig har en overskudsgrad på over 15 pct. i 2016. Det er meget, meget mærkeligt,« siger Michael Solgaard til Mediawatch, hvor han beskriver stemningen på avisen som ”sitrende”.

Han fortæller, at medarbejderne på Børsen i morgen får tilbuddet om en frivillig fratrædelse. Om 14 dage vil det så stå klart, om spareplanen kræver fyringer.

Kommentar

Seneste jobopslag

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Stærk skribent og redaktør med politisk tæft

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03