search

Bødskov: »Der er ikke noget, der har sneget sig ind«

Bødskov afviser, at Justitsministeriet skulle have vildledt folketingsmedlemmer eller offentligheden omkring den nye offentlighedslov. Han mener heller ikke, at den nye lov begrænser mulighederne for at afsløre skandalesager

Tirsdag eftermiddag blev den nye offentlighedslov debatteret i Folketingssalen. I denne debat var modstanderne af loven specielt kritiske over for to ting: At Justitsministeriet havde gjort loven mere lukket, end man først meldte ud, og at den nye lov vil umuliggøre journalistiske afsløringer fremover.

Begge kritikpunkter er forfejlede, siger justitsminister Morten Bødskov til journalisten.dk.

Anklagen om ”vildledning på højt plan” kom oprindeligt fra forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen. Som journalisten.dk kunne fortælle i tirsdags, skrev Justitsministeriet i oktober, at den politiske aftale om den nye lov var, at selv om et dokument var undtaget aktindsigt på grund af den omdiskuterede paragraf 24, så ville der stadig være aktindsigt i eventuelle interne faglige vurderinger i dokumentet.

Samme forsikring fremgår af et dokument til folketingsmedlemmerne fra december 2010, som er blevet brugt i de politiske drøftelser om den nye lov.

Alligevel står der i det lovforslag, som blev debatteret i tirsdags, at ”det gælder dog ikke oplysninger om interne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning”.

Morten Bødskov forklarer til journalisten.dk, at der intet mistænkeligt er i sammenligningen af de to ting:

»Der er intet grundlag for nogen som helst form for mistænkeliggørelse. I den politiske aftale henvises til de gældende regler i paragraf 29, og længere er den ikke,« siger Morten Bødskov.

Jeg forstår det ikke. Vil du ikke forklare, hvordan de tekstpassager kan passe sammen?

»Allerede i dag står der udtrykkeligt i paragraf 29, hvad der skal udleveres, og hvad der ikke skal udleveres. Der er ikke skjult noget mellem aftaleteksten og lovforslaget.«

Jeg forstår det stadig ikke, er det, fordi der er forskel på et ministerbetjeningsdokument og dokumenter udarbejdet til brug for ministerrådgivning?

»Lige præcis. Det er det, der er pointen.«

Hvad er forskellen?

»Ministerrådgivningen er snævrere. Det vedrører for eksempel regeringens økonomiudvalg og regeringens koordinationsudvalg.«

Hvorfor har I så kun talt om ministerbetjeningsdokumenter og ikke ministerrådgivning, når I snakkede om paragraf 29? Har det bare sneget sig ind i lovforslaget?

»Der er ikke noget, der har sneget sig ind, og jeg mener, at der bliver taget fejl, når man siger det. Der er forskel på de to begreber, og det er også lagt åbent frem i kommissionen,« siger Morten Bødskov.

Under debatten i Folketinget var specielt Enhedslistens folketingsmedlemmer også meget kritiske over for de journalistiske afsløringer, som ikke ville kunne lade sig gøre under den nye lov. I debatten om den nye lov er der blandt andet blevet nævnt de afsløringer, der førte til nedsættelsen af Skattesagskommissionen og en af de centrale aktindsigter i dokumentaren Den Hemmelige Krig. Bødskov mener ikke, at der er grund til at frygte, at sådanne sager ikke skulle komme til offentlighedens kendskab i fremtiden:

»Vi får en offentlighedslov, som udbygger åbenheden, ligesom der står i formålsparagrafen,« siger Morten Bødskov til journalisten.dk.

Jeg vil gerne høre om de konkrete sager, der er blevet nævnt. Synes du ikke, det ville være en skam, hvis de ikke var kommet frem?

»Der er mange kontrolorganer af den danske forvaltning, som udviser stor aktivitet. Det gælder eksempelvis Folketinget, Rigsrevisionen, statsrevisorerne og ombudsmanden. Jeg er af den faste overbevisning, at ethvert forsøg på at bruge den offentlighedslov, som er født i en kommission, der har siddet i syv år med Folketingets tidligere ombudsmand i spidsen, og hvor lovens formål er at sikre åbenhed hos myndighederne og informations- og ytringsfrihed – ethvert forsøg på at bruge den som et billede på, at nu kan ingen skandaler, hvor end de måtte opstå, komme til offentlighedens kendskab, er helt ude på overdrevet.«

Gør det ikke indtryk på dig, at de journalister, der selv har siddet med sagerne, siger, at de ikke kunne have lavet afsløringer under den nye lov?

»Jeg er af den overbevisning, at man ikke nedsætter en kommission, der arbejder i syv år, og som starter med at lave en formålsparagraf om at sikre åbenhed hos myndighederne, informations- og ytringsfrihed, borgernes deltagelse i demokratiet og offentlighedens kontrol med den offentliglige forvaltning, for derefter at starte med at underminere det hele i paragraf 2. Det nægter jeg at tro på.«

Du vil slet ikke forholde dig til de konkrete sager?

»Jeg er af den overbevisning, at med de mange kontrolinstanser, der er af forvaltningen og det politiske system, så vil der her blive udfoldet en stor aktivitet, og det vil betyde, at de her sager, de vil, hvor end de måtte være, også komme frem. At udstille det her som et låg på enhver dårlig administration, det er langt ude på overdrevet.«

Skal jeg forstå det, du siger, sådan, at alle de konkrete sager, som har været nævnt i debatten, også ville komme frem under den nye offentlighedslov?

»Der er intet i den offentlighedslov, der begrænser mulighederne for, at sager om dårlig administration, kammerateri, aftalt spil, ufint trav – og hvad der ellers har været nævnt – kommer frem.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen