Per Michaelsen har torsdag indgivet stævning mod Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, med krav om 300.000 i erstatning, efter at avisen bragte en artikel (Opdateret 14.54 med kommentarer fra Bo Lidegaard og advokat Tyge Trier)
Den tidligere journalist på Ekstra Bladet Per Michaelsen har i dag anlagt sag mod Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard.
Per Michaelsen har stævnet Lidegaard og Politiken for injurier, ærekrænkelse og bagvaskelse.
Sagen skyldes avisens artikel om en forskers mistanke mod Per Michaelsen for at være spion for det østtyske sikkerhedspoliti STASI.
Artiklerne om Per Michaelsen blev kritiseret af Pressenævnet. Mediawatch.dk skriver, at Per Michaelsen kræver 300.000 kroner i erstatning.
I har afvist Per Michaelsen og hans advokats erstatningskrav?
»Ja. Forløbet er, at de har bedt om en erstatning, og det har vi afvist, og så har de stævnet os,« siger chefredaktør Bo Lidegaard.
Hvorfor afviste I erstatningskravet. Var det urimeligt?
»Ja. Når du får en stævning, så må du jo gøre op med dig selv, om du vil gøre det, de beder dig om. Hvis du afviser det krav, så risikerer du, at de stævner dig. Det er det, der er sket.«
Stævningen kommer på baggrund af den artikel, hvor Per Michaelsen bliver anklaget for at være spion for STASI?
»Den artikel, vi bragte, handlede om, at Per Michaelsen var den mand, som en navngiven forsker havde omtalt.«
Ja. Som spion for STASI.
»Vi har jo ikke forholdt os til det indhold. Vi har forholdt os til, at det var Per Michaelsen, den pågældende forsker tænkte på.«
Artiklen er blevet kritiseret i Pressenævnet?
»Den har vi fået en kendelse for i Pressenævnet. Kendelsen gik på, at ved at bringe artiklen har vi reelt været med til at skabe en forbindelse mellem Per Michaelsens navn og substansen i sagen, selv om vi ikke har skrevet noget om substansen. Det har Pressenævnet kritiseret, og det har vi taget til efterretning, beklaget og bragt i avisen.«
Og så burde den være lukket der?
»Ja.«
Politikens advokat Tyge Trier siger til journalisten.dk, at han er bekendt med, at der er indgivet en stævning, men at han endnu ikke har modtaget papirerne. Han ser dog frem til dem »med sindsro«.
»Man er nødt til at forstå, at der er flere trin i det her. Per Michaelsen har løftet sagen op over det første trin, der anerkender, at Politiken har overtrådt god presseskik ved at bringe historien. Men det forholder sig til det strengt presseetiske og faglige, altså måden, man som journalister arbejder på. Det næste trin handler om tort, og om der har været udvist en kvalificeret grovhed fra Politikens side. Det er altså et lidt højt trin at komme op på. Og det næste trin – spørgsmålet om straf – er endnu højere,« siger advokat Tyge Trier.
Journalisten.dk forsøger at indhente kommentarer fra Per Michaelsen selv.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har ikke noget grundlag for at afgøre, hvem af disse to compemanter som har ret, men jeg ved, at Politikens ansvarshavde chefredaktør Bo Lidegaard, kan gøre det til en dyr og langtrukken sag for modparten, han har næsten ubegrænsede resourcer og dyre advokater til rådighed, som bliver betalt af hans arbejdsgiver, og de kan trække sagen i langdrag, så den først bliver afsluttet i landsretten om to - tre - eller måske fire år.
I mellemtiden skal hans modpart Per Michaelsen af egen lomme finansiere retsgebyrer ved to instanser, og nogle helt sikkert pænt store salærer til hans egen advokat.
Og det er det, som vi her i Danmark kalder lighed for loven…
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Det er værd at notere sig, at det er professor Bent Jensen, der er Politikens kilde. Det har Politiken ganske vist undladt at fortælle sine læsere, men det fremgår af Pressenævnets kendelse, at Politiken har oplyst dette overfor Pressenævnet. Man kan undre sig over, hvorfor Politiken holder dette skjult overfor læserne. Og man kan også undre sig over, at Politiken betragter professoren som et sandhedsvidne, idet han har måtte betale 200.000 kr. i erstatning til journalist Jørgen Dragsdahl, samt 40.000 kr. i dagbøder, fordi han havde beskyldt ham for at være agent for KGB.