Uanset hvordan Andreas Marcmann Andreassen vender og drejer Bo Lindegaards udsagn, så kan han ikke ændre på det faktum, at mediestøtten har skabt et afhængighedsforhold, mellem medierne og politikerne, som har stor effekt på bladhusenes ledelser, og hele vejen ned gennem systemet til de enkelte journalister, som godt er klar over, at det kunne være deres job, og gode månedsløn som er i fare, hvis mediestøtten blev afskaffet.

Men sandheden er jo, at der altid vil være dygtige journalister med holdninger, som er så entreprenante, at de sagtens kan skabe og udgive et medie uden at få mediestøtte, så en afskaffelse af mediestøtten vil på ingen måde true demokratiet, tvært imod, så vil de frie medier der ikke er afhængig af en mediestøtte, være meget skarpere og mere kontante, når de skriver om politik, de har jo ikke nogen skyldige hensyn overfor dem som bevilger mediestøtten.

Nu om stunder er der naturligvis ikke nogen, som vil starte et nyt medie op og trykke det på papir, det er jo en dyr og dybt forældet måde, at udgive et medie på. Internettet er fremtiden, og det er faktisk en demokratisering af medierne, for her er startomkostningerne nede på et niveau, hvor alle dem der har viljen og lysten, de har også muligheden for at udgive et medie.

På Internettet eksisterer der allerede en frodig underskov af medier, som ikke modtager mediestøtte, og de kan med rette hævde, at de er frie og uafhængige. Og uanset om disse medier repræsenterer synspunkter til højre eller venstre for midten, så er fællesnævneren, at der på disse medier kun er plads til arrangerede journalister med holdninger, rygrad og en spids pen.

På de frie og uafhængige medier er der nemlig ikke plads og råd til holdningsløse bladsmører, for hvem det ikke betyder noget, om de skriver tandløst gossip-sladder på EkstraBladet, eller luderjournalistik på en lokalavis, bare lønnen er rimelig god.

En ændring af mediestøtten, så den også kommer til at omfatte digitale medier vil om noget være en kæp i hjulet på på den demokratiseringsproces af medierne, som som Internettet har åbnet op for. For enten så skal alle, også helt nystartede medier på Internettet have del i mediestøtten, eller så skal man ud i en eller anden form for "skønhedskonkurrence", som under alle omstændigheder vil tilgodese de etablerede medier, og som derfor vil være både konkurrenceforvridene og udemokratisk.

Hvor står det i øvrigt skrevet, at det kun er journalister som kan skrive nyheder og formidle synspunkter i et medie, så et forslag om at gøre mediestøtten afhængig af, hvor mange journalister der er ansat på, eller tilknyttet et givent medie, det vil jo være en ren tilståelsessag, hvor det bliver helt åbenlyst, at mediestøtten er en form bistandshjælp til journalster, som ikke er dygtige nok til at kunne tjene hele deres løn hjem på alm. markedsvilkår. 

Og ideen om at udråbe specielle medier som Kristeligt Dagblad, Information, Altinget, Avisen.dk, o.s.v. til at være særligt bevaringsværdige kvalitetsmedier er jo en absurd og elitær tankegang, hvor nogle få smagsdommere skal afgøre, hvem der gør sig fortjent til det prædikat, og som derfor skal modtage støtte-kroner.

Et af de helt store problemer er dog, at staten ejer de to største elektroniske medier, det er jo gennemført urimeligt, at DR og TV2 med licens og statsmidler i ryggen, kan påføre alle andre medier en unfair konkurrence på Internettet. Det er i hvert fald en meget vidtgående fortolkning af public service begrebet, at der skulle være behov for, at DR og TV2 også driver store medier på Internettet. For objektiv set, så er udbudet af danske medier på Internettet så stort og alsidigt, at der på ingen måde er fare for, at dansk kultur og egenart vil forsvinde fra Internettet p.g.a. udenlandsk indflydelse. Og derfor burde det være sådan, at DR's og TV2's hjemmesider skulle være rene betalingssider, som licensbetalerne aktivt skal tilvælge og betale ekstra for, og som de også frit kan fravælge, hvis de hellere vil købe og læse andre medier.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen