Bo Lidegaard: Mediestøtte er grundlæggende usundt

Politikens chefredaktør Bo Lidegaard tror på brede medieforlig under den nye regering. Men medierne skal ikke blive mere afhængige af politikerne, siger han til Journalisten.dk.

Politikens chefredaktør Bo Lidegaard tror på brede medieforlig under den nye regering. Men medierne skal ikke blive mere afhængige af politikerne, siger han til Journalisten.dk.

Bo Lidegaard har nu været chefredaktør på Politiken siden april 2011. Journalisten.dk har spurgt chefredaktøren, hvad han mener om den kommende regerings mediepolitik. 

Hvad håber du og Politiken på i forhold til den nye mediepolitik, og særligt mediestøtten?

»Det vigtigste mål for os er, at vi bevarer en dansk dagspresse, der på én gang har mindst den bredde og diversitet, den har i dag, og som samtidig har mindst den samme uafhængighed af staten. Da staten allerede er en meget stor aktør på de elektroniske medier, helt særligt tv, er det afgørende for mig, at dagbladene både formelt og reelt er uafhængige af staten,« siger Bo Lidegaard.

Hvordan harmonerer det princip med, at Berlingske er involveret i den nye radiokanal 24syv?

»Du kan notere dig, at JP/Politikens Hus ikke bød på kanalen. Jeg tror det er ekstremt vigtigt, at vi som dagblade bevarer uafhængighed.«

Hvad mener du om mediestøtten?

»Min grundlæggende holdning er, at medier har bedst af slet ikke at få støtte. Det er grundlæggende usundt, at medierne er afhængige af politikerne.«

»Når det er sagt, så er det klart, at især mindre kvalitetsaviser, jeg nævner i flæng Kristeligt Dagblad, Information, Altinget eller Avisen.dk, er vigtige bidrag i vores mediebillede. Men de kan næppe eksistere uden en form for støtte. Jeg har ikke De Vises Sten i forhold til, hvordan det bedst gøres,« fortsætter han.

Bo Lidegaard har dog en mening om, hvordan det ikke skal gøres.

»Et helt fundamentalt princip skal selvfølgelig være at undgå, at nogle et eller andet sted skal bedømme kvaliteten. Med sådan en bedømmelse følger uvægerligt den underforståede trussel om, at hvis nogen ikke længere synes, du laver kvalitet, så kan støtten bortfalde. Der ligger en pressionsmulighed.«

Et andet forslag er, som Dyremose-udvalget arbejder med, er at måle medierne på journalistisk manpower – altså antallet af ansatte journalister. Hvad mener du om det princip?

»Jeg vil nødig kommentere på de enkelte modeller. Det er muligt, at det er en ordentlig model.«

Hvilken løsning mener du så er den rigtige?

»Det er klart, at jo mere objektive, man kan lave kriterierne, des bedre er de. Derfor tror jeg løsningen bliver et sæt objektive kriterier.«

Hvilken betydning får valget for dansk mediepolitik?

»Jeg tror mediepolitik, herunder mediestøtte, er et af de områder, hvor der er et stærkt ønske om brede forlig. Det har vi også som medier en stærk interesse i. Derfor er det næppe det første, en ny regering kaster sig over. Det kommer til at udvikle sig langsomt. Det er heller ikke godt for medier at være kastebold i en hurtigt skiftende, politiske konjunktur. Både fordi det øger faren for politiske kriterier, men også fordi medier er virksomheder, der skal investere langsigtet.«

Rasmus Nielsen, Altinget, vurderer i et interview med Journalisten.dk, at Dagbladsnævnet allerede vil være erstattet med et Mediestøttenævn til nytår. Du taler om en langsom proces. Hvad mener du om hans vurdering?

»Det ville overraske mig meget, jeg tror snarere på 2012. Men han følger det tættere, og ved det måske bedre,« siger Bo Lidegaard.

4 Kommentarer

Niels Riis Ebbesen
18. SEPTEMBER 2011
Re: Bo Lidegaard: Mediestøtte er grundlæggende usundt

Uanset hvordan Andreas Marcmann Andreassen vender og drejer Bo Lindegaards udsagn, så kan han ikke ændre på det faktum, at mediestøtten har skabt et afhængighedsforhold, mellem medierne og politikerne, som har stor effekt på bladhusenes ledelser, og hele vejen ned gennem systemet til de enkelte journalister, som godt er klar over, at det kunne være deres job, og gode månedsløn som er i fare, hvis mediestøtten blev afskaffet.

Men sandheden er jo, at der altid vil være dygtige journalister med holdninger, som er så entreprenante, at de sagtens kan skabe og udgive et medie uden at få mediestøtte, så en afskaffelse af mediestøtten vil på ingen måde true demokratiet, tvært imod, så vil de frie medier der ikke er afhængig af en mediestøtte, være meget skarpere og mere kontante, når de skriver om politik, de har jo ikke nogen skyldige hensyn overfor dem som bevilger mediestøtten.

Nu om stunder er der naturligvis ikke nogen, som vil starte et nyt medie op og trykke det på papir, det er jo en dyr og dybt forældet måde, at udgive et medie på. Internettet er fremtiden, og det er faktisk en demokratisering af medierne, for her er startomkostningerne nede på et niveau, hvor alle dem der har viljen og lysten, de har også muligheden for at udgive et medie.

På Internettet eksisterer der allerede en frodig underskov af medier, som ikke modtager mediestøtte, og de kan med rette hævde, at de er frie og uafhængige. Og uanset om disse medier repræsenterer synspunkter til højre eller venstre for midten, så er fællesnævneren, at der på disse medier kun er plads til arrangerede journalister med holdninger, rygrad og en spids pen.

På de frie og uafhængige medier er der nemlig ikke plads og råd til holdningsløse bladsmører, for hvem det ikke betyder noget, om de skriver tandløst gossip-sladder på EkstraBladet, eller luderjournalistik på en lokalavis, bare lønnen er rimelig god.

En ændring af mediestøtten, så den også kommer til at omfatte digitale medier vil om noget være en kæp i hjulet på på den demokratiseringsproces af medierne, som som Internettet har åbnet op for. For enten så skal alle, også helt nystartede medier på Internettet have del i mediestøtten, eller så skal man ud i en eller anden form for "skønhedskonkurrence", som under alle omstændigheder vil tilgodese de etablerede medier, og som derfor vil være både konkurrenceforvridene og udemokratisk.

Hvor står det i øvrigt skrevet, at det kun er journalister som kan skrive nyheder og formidle synspunkter i et medie, så et forslag om at gøre mediestøtten afhængig af, hvor mange journalister der er ansat på, eller tilknyttet et givent medie, det vil jo være en ren tilståelsessag, hvor det bliver helt åbenlyst, at mediestøtten er en form bistandshjælp til journalster, som ikke er dygtige nok til at kunne tjene hele deres løn hjem på alm. markedsvilkår. 

Og ideen om at udråbe specielle medier som Kristeligt Dagblad, Information, Altinget, Avisen.dk, o.s.v. til at være særligt bevaringsværdige kvalitetsmedier er jo en absurd og elitær tankegang, hvor nogle få smagsdommere skal afgøre, hvem der gør sig fortjent til det prædikat, og som derfor skal modtage støtte-kroner.

Et af de helt store problemer er dog, at staten ejer de to største elektroniske medier, det er jo gennemført urimeligt, at DR og TV2 med licens og statsmidler i ryggen, kan påføre alle andre medier en unfair konkurrence på Internettet. Det er i hvert fald en meget vidtgående fortolkning af public service begrebet, at der skulle være behov for, at DR og TV2 også driver store medier på Internettet. For objektiv set, så er udbudet af danske medier på Internettet så stort og alsidigt, at der på ingen måde er fare for, at dansk kultur og egenart vil forsvinde fra Internettet p.g.a. udenlandsk indflydelse. Og derfor burde det være sådan, at DR's og TV2's hjemmesider skulle være rene betalingssider, som licensbetalerne aktivt skal tilvælge og betale ekstra for, og som de også frit kan fravælge, hvis de hellere vil købe og læse andre medier.

 

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen

Michael Bjørnbak Martensen
18. SEPTEMBER 2011
Re: Bo Lidegaard: Mediestøtte er grundlæggende usundt

Dyremoses fokus med mediestøttekronerne handler om "mest demokrati for pengene" og ikke om armslængde-principper, som Lidegaard dvæler ved.

Det kunne være ret spændende at gå tættere på Lidegaard, hvor han får lov til at uddybe sine betænkeligheder. Politiken må have nogle erfaringer. 

Men, jeg tænker nu også lidt på, hvordan søren man kan være uafhængig - for kommer pengene ikke fra de offentlige kasser, er der jo kun virksomhederne og forbrugerne tilbage. Berlingske Tidende har haft nogle erfaringer med AP Møller. Og at udbyde medieprodukter hvor det finasielle grundlag skal sikres hos forbrugerne fremmer da vist alene en udvikling med petit-stof.

Altså - hermed en opfordring til Andreas Marckmann Andreassen til at kigge lidt dybere i glasset.

Heinrich R. Jørgensen
16. SEPTEMBER 2011
Re: Bo Lidegaard: Mediestøtte er grundlæggende usundt

Lutter fornuftige betragtninger fra Bo Lidegaard.

Niels Riis Ebbesen
16. SEPTEMBER 2011
De "frie" og mediestøtte afhængige medier...

Enhver form for statsstøtte er usundt og ødelæggende for en branche, og mediestøtten har helt klart skabt et afhængighedsforhold mellem medierne og politikerne, som gør, at medierne og journalisterne er parate til at bekæmpe de politikere, som vover at foreslå en afskaffelse af mediestøtten, og de partier som lover, at de vil bevare mediestøtten og fastholde licensbetalingerne til DR og TV2, de kan modsat forvente en ekstra god behandling i medierne.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen