Politikens chefredaktør Bo Lidegaard mener, avisen træder ind i fremtiden, når den allerede i tredje kvartal i år indfører betaling på nettet for de hyppigste læsere. »De loyale brugere vil netop være mindre tilbøjelige til at løbe over til konkurrenterne,« siger Lidegaard til Journalisten.dk.

Politiken indfører betaling for artikler på nettet. Forbilledet er New York Times, og derfor er modellen, at du kan læse et bestemt antal artikler gratis. Herefter skal du have abonnement.

Journalisten.dk har spurgt ansv. chefredaktør Bo Lidegaard til detaljerne i den nye betalingsmodel. Han slår fast, at planen er at indføre betaling på politiken.dk allerede i tredje kvartal i år.

Hvorfor indfører I betaling på nettet?

»På den lange bane kan vi kun understøtte kvalitetsjournalistik, hvis de loyale brugere også er med til at finansiere det. Vi tror ikke på, at vi kan blive ved med at lave en gratisavis på nettet. Man kan godt lave et nyhedssite, der er rent annoncefinansieret. Men vi tror ikke på, at man kan lave politiken.dk rent annoncefinansieret,« siger Bo Lidegaard.

Hvad skal det koste at læse videre, når læserne har nået grænsen for gratis artikler?

»Det vil blive en lav betaling for kortere tid. Lige nu sidder vi og ser på, hvad kombinationen skal være af antallet af klik, der udløser betaling, og hvor stor, betalingen skal være. Ingen af delene har vi lagt os fast på endnu.«

Jon Lund skriver, at jeres digitale chefredaktør Lars Grarup har luftet tanken om, at prisen svarer til "en kop kaffe". Er det rigtigt ramt?

»Vi har ikke lagt os fast på prisen, men det bliver i hvert fald ikke mange kopper kaffe. Eller for at sige det lidt frækkere: Der er stor forskel på, hvad en kop kaffe koster.«

Bo Lidegaard fortæller også, at avisens ledelse overvejer at indføre nogle undtagelser på politiken.dk, der ikke skal tælle med. Det har de heller ikke lagt sig fast på. Men undtagelser kunne eksempelvis omfatte søgninger på iByen.dk eller at efterlade en kommentar på politiken.dk.

»Hvis du for eksempel søger på restaurationer, er et klik så et klik i taxametret? Det er noget af det, vi ser på. Hvis du skriver en kommentar, tæller det så for et klik? Vi vil jo gerne have, at folk deltager i debatten.«

Hvorfor er det lige New York Times-modellen, I har valgt?

»Vi vil meget gerne fastholde vores position som den største, seriøse netavis. Det er en position, vi har kæmpet hårdt for at få, og det vil vi meget nødigt sætte over styr. Fremtiden er, at hvis man vil have adgang til vores kvalitetsjournalistik regelmæssigt, så må man abonnere.«

Og hvorfor er det lige nu, I har valgt at gøre det?

»Vi har valgt at gøre det nu, fordi vi har styrken i at have det stærke nyhedssite, og fordi vi har fundet en model, vi tror kan virke for os. Vi mener også, timingen er helt rigtig i forhold til, at vi har ventet og set mange andre gøre deres erfaringer, samtidig med at vi gerne vil være med derude, hvor fremtiden begynder. Nu skal vi gøre vores egne erfaringer,« siger Bo Lidegaard.

Han understreger, at Politiken ikke forventer at ramme den helt rigtige model i første hug.

»Det er jo ikke sådan, at om tre måneder har vi den guldrandede løsning på, hvordan man gør det her. Det kommer til at tage tid, og vi vil gøre vores egne erfaringer. Det er helt sikkert, at hvis vi to taler sammen igen om et halvt år, så er vi blevet meget klogere på, hvordan vi gør det bedst.«

DONA-formand, konsulent og foredragsholder Jon Lund har skrevet på sin blog, at han er i tvivl om, hvor mange penge, Politiken egentlig kan høste ved at indføre den nye betalingsmodel.

Hvor mange penge forventer du, at I vil tjene på det?

»Vi har ikke sat tal på endnu, men det er klart, at det ikke er noget, der på den korte bane genererer de store indtægter. Men hvis du ser på New York Times, så har de været i stand til at konvertere 1 procent af deres brugere til digitale abonnenter. Det er naturligvis en lille procentdel, men det gør en stor forskel, at der faktisk er en lille del, der betaler.«

Jon Lund skriver i sit blogindlæg:

"Rigtigt meget af danskernes nyhedsbehov bliver i dag dækket af "good enough"-nyheder. Copy-paste og korte telegrammer og citathistorier. Sådan vil det også være fremover. Så længe der er gratis alternativer til den avis, der vil have penge for at blive læst, vil læsernes betalingsvillighed være lille."

Men Bo Lidegaard tror ikke, at læserne vil flygte over til et andet nyhedssite.

Hvorfor tror du ikke på, at læserne løber over til konkurrenten?

»Det tror jeg ikke på, fordi alle dem, der bare er forbipassende, overhovedet ikke kommer til at mærke det. Det er kun dem, der meget eksplicit efterspørger lige netop vores journalistik. De loyale brugere vil netop være mindre tilbøjelige til at løbe over til konkurrenterne. Det er lige præcis argumentet for at vælge denne model.«

Jon Lund foreslår, at alle de store papiraviser med nyhedssites på nettet slår sig sammen. De kan så oprette et fælles abonnement, som dækker alle deres netaviser samt indhold til andre platforme, eksempelvis tablets.

Men den model tror Bo Lidegaard ikke meget på.

»Det forslag har været fremme før, og hvis nogen kommer til os og foreslår det, så er vi klar til at drøfte det. Men vi vil ikke vente på, det sker. Jeg er nu heller ikke fortrøstningsfuld i forhold til, at det måtte ske. Vi har eksempelvis DR, som er et stort statsfinansieret netmedie, der er gratis. Og vi har andre digitale medier, der er sultne i markedet og både vil – og skal – udfordre os. Jeg er ikke sikker på, de ville være klar til at gå bag en betalingsmur sammen med os. Til syvende og sidst handler det om, at vi (Politiken, red.) må lave et produkt, der er så godt, at brugerne er villige til at betale for det.«