BNY kårer branchens unge kometer

Berlingske Nyhedsmagasin har fundet de 100 største talenter i Danmark. Heriblandt en fotograf, en kommunikationschef og en pressechef. Se listen her. (rettet)

Berlingske Nyhedsmagasin har fundet de 100 største talenter i Danmark. Heriblandt en fotograf, en kommunikationschef og en pressechef. Se listen her. (rettet)

De er unge, succesfulde og på vej frem. Og nu optrdæer de også på Berlingske Nyhedsmagasins årlige Talent 100-listen. I kategorien HR og Kommmunikation finder man kommunikationschef Jakob Friche (35) fra ALK-Abelló, direktør for public affairs Lars Dyrhagen (31) i Danfoss og PFA's 35-årige pressechef Johannes Bøggild.
I kategorien Design og Innovation optræder tidligere fotograf på Berlingske Tidende og nu medejer af Das Büro, Ulrik Jantzen (33).
Til Berlingske Nyhedsmagasin siger forretningspartneren Michael Eis om Ulrik Jantzen.
"Ulrik har talent for at opbygge sin virksomhed og lade den vokse og udvikle sig på utraditionel vis, hvilket er atypisk i fotografverdenen, hvor man typisk har sin egen freelance-virksomhed. I stedet har Ulrik udviklet sit firma sammen med partneren Lars Bech til et landsdækkende fotobureau."
BNY har lavet Talent 100-listerne siden 2004.

Magasinet Arena har i øvrigt i deres aprilnummer lavet en liste over 50 de mest magtfulde, ikke talentfulde, danske mænd under 40 år. Her finder man i kategorien Medier følgende top fem:
1. Christian Jensen, chefredaktør, Berlingske Tidende
2. Keld Reinicke, programchef, TV 2
3. Jakob Mejlhede, Vice president, Viasat
4. David Hellemann, økonomidirektør, DR
5. Stig Ørskov, chefredaktør, Politiken.

I kategorien Musik optræder blandt andre P3's musikchef, Lars Trillingsgaard, og chefredaktør på Gaffa Peter Ramsdal.

Rettelse:
Berlingske Nyhedsmagasin bringer på fredag en rettelse, hvor det fremgår at PFAs omdømme ikke var i ruiner i 2007. Ifølge BNYs egen imageundersøgelse var PFA tværtimod en af højdespringerne i 2007 hvad omdømme angår. Journalisten har derfor fjernet en sætning i artiklen om, at PFA's pressechef ifølge BNY har rettet op på PFA's renomme efter Trads og Thorsen-sagen.

Se hele BNYs liste her

1 Kommentar

Grethe-Kirstine Olsen
16. MARTS 2009
Re: BNY kårer branchens unge kometer

- kan mændene overhovedet komme til for hinanden på listerne - afgjort af mænd vel!