search

Blokeringer og bombninger: ”Israel er blandt de absolut dygtigste i informationskrig”

Mens raketter flyver mellem belejrede Gaza og Israel, udspiller der sig en informationskrig, hvor hashtags bliver blokeret og mediehuse angrebet. Det styrker uligheden i magtforholdet mellem de to parter, mener IMS-vicedirektør

Der udspiller sig ikke kun en krig i militær forstand mellem Israel og Palæstina. Det er også en krig om information.

Sådan lyder det fra Andreas Reventlow, vicedirektør i International Media Support, efter at Israel har udført flere luftangreb på mediehuse i Gaza, og arabiske hashtags er blevet blokeret på sociale medier.

”Det handler om en informationskrig, og Israel er blandt de absolut dygtigste til at føre informationskrig. Om det er online censur eller at bombe højhuse i Gaza, er det en del af at forsøge at kontrollere narrativet i den kontekst,” siger han.

I weekenden angreb Israel et højhus i Gaza, hvor blandt andet Al Jazeera og nyhedsbureauet AP havde kontorer.

Det var tredje gang inden for de seneste uger, at en bygning med både lokale og internationale mediekontorer er blevet ramt og jævnet med jorden af israelske luftangreb. Senest er et kontor for kvindelige journalister blevet ramt.

På trods af Israels forsikringer om, at målene for angrebene har været den palæstinensiske milits Hamas’ kontorer og våbendepoter, har AP forlangt en uafhængig undersøgelse af lørdagens angreb.

Pressefrihedsorganisationen Reporters Without Borders (RFS) har bedt Den Internationale Straffedomstol om at afgøre, hvorvidt angrebet var en krigsforbrydelse.

Det internationale journalistforbund (IFJ) har samtidig opfordret FN’s Sikkerhedsråd til at minde Israel om at overholde sine internationale forpligtelser til at beskytte journalister i konfliktsituationer.

”Vilkårene for journalister var i forvejen virkelig dårlige. Den seneste tid er de gået fra elendige til ubærlige,” siger Andreas Reventlow.

Understreger ulighed i magtforhold

Det er ikke kun de traditionelle medier, der er under pres. Også på de sociale medier har palæstinensere udfordringer i forhold til at komme til orde.

Da urolighederne blussede op for et par uger siden efter et angreb ved Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem, blev et arabisk hashtag censureret på Instagram, og videoer og billeder i massevis er blevet slettet fra både Instagram, Facebook og Twitter.

”Det er en voldsom eskalering af, hvad jeg vil karakterisere som sociale mediers medskyldighed i undertrykkelse af palæstinensere. Der er en del dokumentation i form af fotos og videoer, der er blevet fjernet i massevis fra særligt Facebook, Instagram og Twitter. Det er dokumentation for overgreb, angreb og mulige krigsforbrydelser,” siger Andreas Reventlow.

Fra de sociale medieplatformes side lyder forklaringen, at de henholder sig til de lokale love, når de fjerner opslag.

”Men den lovgivning stammer fra det regime, der undertrykker palæstinensere. Nemlig den israelske regering,” siger Andreas Reventlow.

Omvendt er den israelske hær stærkt aktiv på Twitter, hvor den også skriver på engelsk og har potentiale til at nå nyhedsmedier og offentligheden i lande, hvor arabisk ikke er hovedsproget.

”Det understreger den ulighed i magtforholdet, der er mellem Israel og Palæstina. Teknologi er ikke neutralt, men en del af en virkelighed. Platformene kan bruges til at dokumentere og styrke ytringsfrihed, men kan også bruges til at undertrykke, og det sker der i den her sammenhæng,” siger Andreas Reventlow.

”Israel forsøger ihærdigt at kontrollere narrativet og lykkes måske til dels med det. Meget af den information, der bliver blokeret, er på arabisk, så det når ikke nødvendigvis et internationalt publikum,” tilføjer han.

Fremlæg fakta, som de er

Andreas Reventlow efterspørger, at internationale såvel som danske medier i det hele taget gransker deres egen dækning af begivenhederne.

”Om de så er danske eller internationale, er de med til at forme, hvad der foregår, og vores opfattelse af det, der foregår. Mange – særligt palæstinensere – kunne godt tænke sig en mere nøgtern rapportering af fakta, som de er,” siger han.

Tidligere Politiken-journalist Jakob Sheikh opfordrede i weekenden til, at danske medier bruger de rigtige betegnelser for, hvad der foregår i den lille del af Mellemøsten, for eksempel ved at nævne, at Israel de facto besætter palæstinensiske områder ved blandt andet at kontrollere ind- og udgange til Gaza.

Det er sådan en linje, Andreas Reventlow også efterspørger.

”Der er mange fakta i den her kontekst, som ikke er kontroversielle. Det bør ikke være kontroversielt at sige, at Israel er en besættelsesmagt. Det bør ikke være kontroversielt at sige, at civilbefolkningen de facto har været indespærret i Gaza i mange år,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen