”Grundlæggende er jeg træt af en til tider krampagtig fokusering på, hvordan journalister kan bibeholde deres historiske rolle som garanter for kvalitet i mediebilledet,” skriver han.

Det er jo en ærlig sag åbenbart at være landet i det forkerte forbund, som Huvendick Jensen, der meddeler, at han vil forlade det. Men det er forbløffende, at et hidtidigt DJ-medlem, hvis man skal tro hans indlæg, mener, at journalistik kan sidestilles med blogs og Twitter. Journalistik tager udgangspunkt i tilstræbt objektivitet. Man lytter til den ene side, man lytter til den anden side, og man fortæller historien så medrivende som muligt, men uden at rulle med øjnene.

Bloggere, twittere og andre har i overvejende grad en dagsorden. Det kan være interessant og underholdende, men har ikke meget med journalistik at gøre. Formand Mogens Blicher Bjerregård nævner ingen af disse forhold i sit lange svar til det snart forhenværende medlem. I stedet søger han at påvise, at forbundet skam er frisk med det hele. Glimrende, men hvad med en pjece, der forklarer kommende medlemmer forskellen mellem journalistik og blogs, mellem New York Times og Huffington Post, og mellem ’Deadline’ og ’X Factor’?

– Michael Kuttner, Jyllands-Posten, Berlin

SVAR:
Kære Michael Kuttner.
Tak for din replik, der giver mig mulighed for at påpege noget, jeg finder meget centralt.

En blog er et medie. Twitter, tv, radio og aviser er medier. Alle medier – og her mener jeg virkelig ALLE medier – kan udnyttes journalistisk. Når medierne udvikler sig, må journalistikken udvikle sig med, og det ser vi også tegn på, at den gør.

Bloggeren Dorte Toft var nomineret til en Cavling i 2009, Huffington Post fik en Pullitzer i 2012, Twitter-journalist Kaare Sørensen fra dit eget medie JP fik (den lidt mindre kendte) DONA-prisen i 2011. Dags dato har 2.496 danske medier og journalister en profil på Twitter (ifølge www.twitterjournalister.dk). Det har de jo, fordi de kan se en (journalistisk) kvalitet i det.

Research, kildepleje, breaking news, muligheden for at få sin journalistik kvalificeret af ’dem derude’ har aldrig været bedre, end efter de nye medier kom til. Til gengæld har især de professionelle kilder fået fri og direkte taletid på de sociale medier, hvilket truer kildekritikken og skruer tempoet i nyhedsformidlingen afsindigt i vejret. Der er altså brug for en offensiv indsats for at kvalitetssikre journalistikken i et mediebillede, der bliver stadig mere digitalt og fragmenteret.

Det er her, jeg mener, at værdikæden skal vendes på hovedet. Journalister er ikke længere gate-keepere. De er frontkæmpere i kampen om opmærksomhed og gennemslagskraft. Nu og i fremtiden handler det om at forstå den digitale økonomi og det digitale mediebillede – for så derefter at sprøjte så meget journalistisk kvalitet ind i det som muligt. Ikke omvendt. Sådan tror jeg ærligt talt ikke, at du ser på det.

Og min anke er, at det gør Dansk Journalistforbund, medlemmerne og medierne som sådan heller ikke. For et par år siden hørte jeg Lisbeth Knudsen fra Berlingske sige, at ’Berlingske jo ikke er en teknologivirksomhed’. For nylig så jeg i Børsen direktøren for Saxo Bank beskrive sin virksomhed som en bank, ja, men i virkeligheden mere en teknologivirksomhed. Måske er det derfor, at Saxo Bank har skabt sin succes på nettet, mens danske medier stadig kæmper for at finde fodfæste i den digitale virkelighed.

– Rune Huvendick Jensen, kommunikations- og markedsføringschef, Dansk Arkitektur Center