search

Blogs er ikke længere så sexede

Interessen for at blogge er ikke længere nær så stor, som den har været. I hvert fald ikke blandt de unge i USA. Det viser en ny undersøgelse. Årsagerne er flere.

Interessen for at blogge er ikke længere nær så stor, som den har været. I hvert fald ikke blandt de unge i USA. Det viser en ny undersøgelse. Årsagerne er flere.

Ifølge undersøgelsen, som er lavet af the Pew Internet & American Life Project, er der tale om en markant tilbagegang. Blandt de 12-17 årige er det i dag kun 14 pct., som blogger. For blot fire år siden – i 2006 – var det mere end hver fjerde.

Samtidig er det stadig færre unge, der kommenterer på venners blogindlæg. Hvor det for fire år siden var 75 pct., er det i dag omkring halvdelen.

Blandt de lidt ældre – de 18-29 årige – er der også tale om en tilbagegang, viser undersøgelsen fra Pew.

Ser man på den voksne del af den amerikanske online-befolkning, er det i dag rundt regnet en ud af 10, som blogger – hvilket er nogenlunde det samme siden 2005, hvor blogging blev mainstream.

Det betyder, at der i USA i dag stadig er over 30 mio. mennesker, som blogger, skriver AP. 

Og hvad er så forklaringen?

Ja, ifølge PEW og Associated Press, så handler det om nye medievaner. De unge er blevet langt mere mobile og kommunikerer samtidig langt hurtigere og meget kortere. Og dertil er lange blogindlæg uegnet.

Ifølge teknologi-eksperter betyder et ikke, at blogging er helt på vej ud. Det er bare ikke længere et hot medie. Eller som AP skriver 

"It's gone the way of the telephone and e-mail – still useful, just not sexy."

Nyhedsbureauet henviser samtidig til, hvordan vi før blogs kunne hidse os op over e-mail i en sådan grad, at det ligefrem kunne danne grundlag for filmtitler som "You've got mail".

I dag er e-mails bare et værktøj. Og på samme vis vil blogs i stigende grad blive brugt til det, de er egnet til, lyder analysen. 

Læs også: Blogging is for old people

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen