Valgkampstid er højsæson for meningsmålinger i medierne. Men hvilket institut skal man som medie sætte sin lid til, hvis man vil præsentere sine læsere eller seere for den mest præcise prognose?
Svaret kan man få et fingerpeg om ved at kigge på, hvor gode institutterne var til at forudse valgresultatet ved de seneste folketingsvalg. Det fortæller valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, som har udregnet forskellen mellem meningsmålingsinstitutternes prognose ved sidste måling inden valgdagen med det faktiske resultatet af valget; den såkaldte fejlprocent.

 
Han betragter en måling som »tæt på«, hvis fejlprocenten ligger mellem to og tre procent. Omvendt begynder det at halte med troværdigheden, hvis fejlprocenterne ved sidste måling inden et folketingsvalg ligger oppe omkring de seks-syv. Men så højt har ingen af de store institutters fejlprocenter været ved folketingsvalgene i 2011, 2007 og 2005. 
»Det er virkelig en kunst at lave en god meningsmåling. Man kan ikke bare shoppe en videnskabelig afhandling og så køre efter den. Men meningsmålingsinstitutterne er på mange måder bedre end deres rygte. Folk tror, de er helt hen i skoven – men de rammer faktisk overraskende godt,« siger Søren Risbjerg Thomsen. 

Allerbedst er det gået for Gallup og Megafon, som i gennemsnit har haft en fejlprocent på 2,5 inden de seneste tre folketingsvalg. Epinion – som fik hård kritik for en temmelig upræcis exitprognose for DR ved kommunalvalget i 2013 – ånder dem dog i nakken med en gennemsnitlig fejlprocent på 2,6.
»Det er ikke mit indtryk, at man generelt ikke kan regne med Epinions målinger. De har i hvert fald ikke kvajet sig i forbindelse med folketingsvalg,« siger Søren Risbjerg Thomsen. 
Det institut, som til gengæld har været dårligst til at forudsige valgresultatet inden valgdagen, har ved de seneste tre valg været Rambøll. Instituttet har i snit haft en fejlprocent på 3,8 procent, mens Greens og Voxmeter har klaret sig næstdårligst med fejlprocenter på henholdsvis 3,0 og 2,9 procent. 
Der er dog et lille ’men’ ved at vurdere institutternes evner på baggrund af sidste måling inden valgdagen, påpeger Søren Risbjerg Thomsen: 
»Meningsmålingsinstitutterne ved jo godt, at de bliver målt på den sidste måling. Det er den, man holder op mod valgresultatet. Derfor har jeg en lille mistanke om, at de gør særligt meget ud af den sidste måling,« siger Søren Risbjerg Thomsen. 
At gøre sig umage kan i meningsmålingssammenhænge blandt andet handle om at lave en bedre stikprøve, interviewe et større antal mennesker eller veje resultaterne bedre. Det meste har dog karakter af forretningshemmeligheder for institutterne, så det er gisninger, understreger Søren Risbjerg Thomsen.  
»Men statistikkerne viser, at dem, som gennemgående har været tættest på at ramme rigtigt, er Gallup, Megafon og Epinion. Det er de tre institutter, som har vist, at de klarer sig stabilt bedst. De andre kan også nogle gange være heldige, men de svinger mere op og ned,« siger han.