search

»Exit polls er der primært, fordi vi skal have noget at snakke om, mens vi venter på de rigtige valgresultater,« siger valgforsker. Brian Bergmann/Scanpix - Collage/Journalisten

i

Bliver Gallup og Megafon valgets vindere igen?

Gallup og Megafon har i snit forudset de seneste tre valgresultater bedst. Rambøll er bundskraber. Men generelt er institutterne bedre end deres rygte, siger ekspert: »Folk tror, de er helt hen i skoven – men de rammer faktisk overraskende godt«

Valgkampstid er højsæson for meningsmålinger i medierne. Men hvilket institut skal man som medie sætte sin lid til, hvis man vil præsentere sine læsere eller seere for den mest præcise prognose?
Svaret kan man få et fingerpeg om ved at kigge på, hvor gode institutterne var til at forudse valgresultatet ved de seneste folketingsvalg. Det fortæller valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, som har udregnet forskellen mellem meningsmålingsinstitutternes prognose ved sidste måling inden valgdagen med det faktiske resultatet af valget; den såkaldte fejlprocent.

 
Han betragter en måling som »tæt på«, hvis fejlprocenten ligger mellem to og tre procent. Omvendt begynder det at halte med troværdigheden, hvis fejlprocenterne ved sidste måling inden et folketingsvalg ligger oppe omkring de seks-syv. Men så højt har ingen af de store institutters fejlprocenter været ved folketingsvalgene i 2011, 2007 og 2005. 
»Det er virkelig en kunst at lave en god meningsmåling. Man kan ikke bare shoppe en videnskabelig afhandling og så køre efter den. Men meningsmålingsinstitutterne er på mange måder bedre end deres rygte. Folk tror, de er helt hen i skoven – men de rammer faktisk overraskende godt,« siger Søren Risbjerg Thomsen. 

Allerbedst er det gået for Gallup og Megafon, som i gennemsnit har haft en fejlprocent på 2,5 inden de seneste tre folketingsvalg. Epinion – som fik hård kritik for en temmelig upræcis exitprognose for DR ved kommunalvalget i 2013 – ånder dem dog i nakken med en gennemsnitlig fejlprocent på 2,6.
»Det er ikke mit indtryk, at man generelt ikke kan regne med Epinions målinger. De har i hvert fald ikke kvajet sig i forbindelse med folketingsvalg,« siger Søren Risbjerg Thomsen. 
Det institut, som til gengæld har været dårligst til at forudsige valgresultatet inden valgdagen, har ved de seneste tre valg været Rambøll. Instituttet har i snit haft en fejlprocent på 3,8 procent, mens Greens og Voxmeter har klaret sig næstdårligst med fejlprocenter på henholdsvis 3,0 og 2,9 procent. 
Der er dog et lille ’men’ ved at vurdere institutternes evner på baggrund af sidste måling inden valgdagen, påpeger Søren Risbjerg Thomsen: 
»Meningsmålingsinstitutterne ved jo godt, at de bliver målt på den sidste måling. Det er den, man holder op mod valgresultatet. Derfor har jeg en lille mistanke om, at de gør særligt meget ud af den sidste måling,« siger Søren Risbjerg Thomsen. 
At gøre sig umage kan i meningsmålingssammenhænge blandt andet handle om at lave en bedre stikprøve, interviewe et større antal mennesker eller veje resultaterne bedre. Det meste har dog karakter af forretningshemmeligheder for institutterne, så det er gisninger, understreger Søren Risbjerg Thomsen.  
»Men statistikkerne viser, at dem, som gennemgående har været tættest på at ramme rigtigt, er Gallup, Megafon og Epinion. Det er de tre institutter, som har vist, at de klarer sig stabilt bedst. De andre kan også nogle gange være heldige, men de svinger mere op og ned,« siger han. 

Kommentarer
5
Lasse Lindquist
02.06.15 13:39
Jeg er lidt i tvivl, når jeg
Jeg er lidt i tvivl, når jeg læser denne artikel.
Er diskrepansen mellem målinger og valgresultater opgjort i procent eller procentpoint?
Det er trods alt lidt af en forskel.
Fremhævet af Journalisten
Kresten Roland Johansen
03.06.15 07:17
Normalt udregner man
Normalt udregner man fejlprocenten ved at 1) summere forskellene mellem seneste måling og valgresultatet for hvert enkelt parti (altså den numeriske forskel i procentpoint) og herefter 2) dividere summen (altså den samlede forskel for alle partierne) med 2. Det er vist Søren Risbjerg selv, som har udviklet metoden. Jeg antager, at det samme er tilfældet her?
Fremhævet af Journalisten
Lasse Lindquist
03.06.15 08:45
Hej Kresten, tak for input.

Hej Kresten, tak for input.
Jeg har lige googlet ganske hurtigt, og jeg blev ikke klogere på den metode, du referer til, og jeg forstår heller ikke logikken med eget hoved sådan umiddelbart.
Det er dog et drønspændende emne, så måske kan du forklare, hvorfor man bruger denne metode, eller måske kan du alternativt henvise mig til et site, hvor jeg kan læse mere?
Fremhævet af Journalisten
Kresten Roland Johansen
03.06.15 09:30
Jeg tror, Søren Risbjerg er
Jeg tror, Søren Risbjerg er den bedste til at forklare metoden, og hvorfor den bruges. Jeg vil dog sige, at den faktisk er ret enkel for så vidt, at man "bare" lægger "fejlene" sammen - og altså i procentpoint. Grunden til, at fejlene til sidste divideres med to, er, at man ikke vil lade samme "fejl" tælle dobbelt, og det ville ellers være tilfældet, da et for højt estimat på ét parti jo automatisk medfører tilsvarende for lave estimater for andre partier i samme måling.
Fremhævet af Journalisten
Lasse Lindquist
03.06.15 10:36
Ok, det giver lidt mening.
Ok, det giver lidt mening. Tak for svar.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen