search

Bliv bedre eller tab

 Der var engang, hvor et skriv-lækkert-kursus var fino efteruddannelse. Det er slut. Du står svagt, hvis du ikke løbende udvikler dig og bliver klogere - siger de kloge.  LIVSLÆRING. Det giver genlyd fra ansatte og arbejdsgivere til statsministeren: Mantraerne er videreuddannelse, kompetenceudvikling, læring for livet og mange flere.Baggrunden for de skønne ord er et arbejdsmarked, hvor kravene til kunnen og fleksibilitet accelererer. Hvor konkurrencen skærpes.

 

Der var engang, hvor et skriv-lækkert-kursus var fino efteruddannelse. Det er slut. Du står svagt, hvis du ikke løbende udvikler dig og bliver klogere – siger de kloge.

 

LIVSLÆRING. Det giver genlyd fra ansatte og arbejdsgivere til statsministeren: Mantraerne er videreuddannelse, kompetenceudvikling, læring for livet og mange flere.

Baggrunden for de skønne ord er et arbejdsmarked, hvor kravene til kunnen og fleksibilitet accelererer. Hvor konkurrencen skærpes.

Så meget fart er der på, at traditionel efteruddannelse ikke længere slår til.

"Det går så hurtigt, at man ikke bagefter kan efteruddanne sig. Man skal umiddelbart kunne gribe udviklingen, når den er der, pege på løsninger og omstille sig derefter," siger Knud Illeris, professor i uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter. Han er også forskningsleder på Learning Lab Denmark, et statsligt forskningscenter under Danmarks Pædagogiske Universitet.

Knud Illeris udtaler sig på tværs af arbejdsmarkedet og har ikke særligt kendskab til mediebranchen. Men det har direktøren for Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE), Jens Otto Kjær Hansen, og han er endnu skarpere end professoren:

"Hvis medieansatte ikke efteruddanner sig løbende, så er de i fare allerede som 35-årige. Forældelsesgrænsen for viden er rykket voldsomt ned."

Både Jens Otto Kjær Hansen og Knud Illeris har interesse i at fremme disse synspunkter – Hansen formidler efteruddannelse, Illeris formidler en vision. Men de har også argumenter og undersøgelser til støtte for påstandene.

"Personalechefer i alle brancher tager kvalifikationerne for givet, når de skal ansætte. Det, som cheferne lægger vægt på, er personer, der kan videreudvikle, tage udfordringer op og videreføre virksomheden," siger Knud Illeris og fortsætter:

"Ved større fyringsrunder, hvem er det så, virksomheden beholder? Det er de smidige, der omstiller og udvikler sig, og som ikke kaster grus i maskineriet. Brokkehovedet, som ikke er parat til eller kan lægge om, ryger ud."

"Stabile 45-årige i fare", skrev Journalisten i nummer 19/2001.

Dengang malede den politiske ledelse i Journalistforbundet fanden på væggen, og arbejdsløshedseksperter kunne fortælle, at stabile, dygtige 45-årige journalister slet ikke er sikre i deres job.

Men tendensen er skærpet, mener Jens Otto Kjær Hansen og Knud Illeris. Aldersgrænsen er rykket ti år ned. Det hænger også sammen med, at de nye journalister skal være dygtigere end tidligere for overhovedet at få arbejde. For dem er det naturligt, at efteruddannelse er noget, der allerede begynder, når de forlader for eksempel journaliststudiet.

"Den nye generation af journalister skal beherske alle medier – tv, radio, web og trykte – og samtidig være top-performere på et af dem. Om tre til fem år skal alle være allround-journalister og have tjek på alle medietyper," siger Jens Otto Kjær Hansen.

Det samme gælder de mere teknisk betonede mediefag, eksempelvis fotografer, redigeringsteknikere og lydfolk. De skal fortsat udvikle sig, siger studievejlederen ved Medieskolerne i Viborg, Gunner Byskov:

"Danske fotografer eksempelvis har bevæget sig den rigtige vej. De har klaret overgangen til digital teknik på en måde, der placerer dem i den europæiske top. Der er ingen grund til at tro, at udviklingen stopper her. De skal fortsat udvikle sig billedmæssigt og forretningsmæssigt. De skal blive bedre til at sælge sig selv og servicere kunderne."

Der er også en anden vej. Man kan fordybe sig i et stofområde eller beherske et medie med så stor snilde og elegance, at arbejdsgiveren ikke kan undvære én.

"Man skal dæleme i dybden. Man kan for eksempel ikke begå sig begavet i erhvervsjournalistik, hvis man ikke forstår sig på management- og organisationsteorier eller mangler virksomhedsforståelse," siger direktøren fra CFJE, som modtog Cavling-prisen i 1978, og som selv undervejs har suppleret journalistuddannelsen med en bifagseksamen i filosofi og en mastergrad i organisation & ledelse.

Fordybelsen i stofområder er også i stigende grad en nødvendighed, fordi kilderne er blevet professionelle kommunikatører. De professionelle kilder uddanner sig til at kende journalistens værktøjer og arbejdsbetingelser.

"Engang skulle du holde mikrofonen og bare stille spørgsmål. I dag bliver du hevet rundt i manegen, hvis du ikke har indgående kendskab til kildernes verden," siger Jens Otto Kjær Hansen.

Man kan også lade stå til. Håbe på, at det nok skal gå. Eller skifte hest. Køre hyrevogn. Sælge is på stranden.

Der er flere og flere, der står af rotteræset.

"Vækst er det store plusord. Det hele skal gå hurtigere og hurtigere. Flere og flere bliver udbrændte. Det er da en problematisk udvikling, hvor hver enkelt må beslutte, hvad man vil," siger Knud Illeris, der også er forfatter til bogen "Læring i arbejdslivet", som udkommer til oktober på Roskilde Universitetsforlag.

Vil man beholde sin plads på holdet, så lyder eksperternes svar: Løbende udvikling af kompetencer. Livslang læring er deres store plusord.

Det vil sige, at man hele sit liv må træne sin hjerne. Udvikle sig, følge med tiden, holde sig skarp.

Deres opskrift er for eksempel, at man tager sin efteruddannelse uhyre seriøst.

"Et sprogkursus i Spanien kan være fint, hvis spansk skal bruges på jobbet. Efteruddannelse i vores fag har tidligere været regnet som fryns. I dag bør man tage det alvorligt," siger Jens Otto Kjær Hansen.

Knud Illeris er af samme mening. Han siger, at alvorlig efteruddannelse er et udviklingsforløb. En proces, der strækker sig over længere tid end en uge.

Mange diplom- og masteruddannelser bygger allerede på det, Knud Illeris taler om. Modellen er amerikansk, og kaldes "Action Learning": Typisk mødes kursister til en introduktion, hvor nye teorier og værktøjer udleveres. Kursisterne danner tre-firemands grupper og udtænker et projekt, de skal løse på deres job. Så tager kursisterne hjem på arbejde og løser gruppeprojektet. Skriver en rapport om erfaringerne, laver et mundtligt forsvar og bliver kritiseret foran de andre kursister. Måske gentager denne cyklus sig flere gange for at munde ud i et afsluttende projekt, som også tager udgangspunkt i jobbet.

"Workplace Learning" er en anden amerikansk metode, der vinder indpas herhjemme. En virksomheds ledelse kan skabe et rush med interne lærings- og udviklingsprojekter og vende hele skuden gennem masseuddannelse af alle ansatte.

Endelig er der nogen, som selv kan holde kølen i vandet. De udvikler sig rigeligt gennem deres arbejde. Udnytter mulighederne i virksomheden. Det er dem, der siger ja tak til nye projekter. Påtager sig ansvar. Holder sig ajour med det nyeste i deres fag. Og så videre.

Ifølge eksperterne er der er ingen smutveje.

Læs også i dette nummer af Journalisten:

# DjE under forandring.
# Forvandling fryder.
# Sådan kommer du i gang.

 

* Research: DICAR og Sofie Bille Winding

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen