Blandet modtagelse af forslag om øget samarbejde om kommunikatører

Det vil gavne landets kommunikationsarbejdere, hvis de konkurrerende faglige organisationer arbejder tættere sammen, lyder anbefalingen fra gruppen Fagenes Fremtid i går. Men flere tøver med at svare på om det er en god ide. ”Jeg ville også selv være forbeholden, indtil jeg havde sat mig ind i rapporten,” siger Lars Werge
  • Flemming Leitorp
    Dansk Journalistforbund, DJØF, Dansk Magisterforening, HK, Kommunikation & Sprog og arbejdsløshedskassen ASE er konkurrenter. ”Men det behøver ikke forhindre os i at gøre noget, som er til gavn for alle,” siger DJ-formand Lars Werge.
14.03.2019 · 15:16

I store kommunikationsafdelinger er nære kolleger i dag medlem af op til fire-fem forskellige fagforeninger. Blandt andet derfor foreslår ekspertgruppen bag Fagenes Fremtid, at Dansk Journalistforbund, DJØF, Dansk Magisterforening, HK, Kommunikation & Sprog og arbejdsløshedskassen ASE i fællesskab etablerer et ”Kommunikationsfagenes Hus”, der blandt andet kan arrangere seminarer og debatter om kommunikationsfagenes udvikling.

De professionelle kommunikatører føler sig nemlig ”fagligt hjemløse” og savner en ”institution til at tale fagenes sag – og samle diskussionen om deres fremtid,” lyder det i rapporten.

KS er mest positive

Modtagelsen af forslaget om tættere samarbejde svinger mellem imødekommenhed og høflig tøven, her dagen efter rapporten udkom.

Mest positive toner lyder fra direktør i Kommunikation & Sprog, Per Lindegaard Hjorth.

”Jeg synes ethvert tiltag, der kan højne standarden for de kommunikationsfaglige fag er velkomment,” siger Per Lindegaard Hjorth, der mødte op til præsentationen af Fagenes Fremtid på Gammel Strand i går. Han har endnu ikke har læst alle fire rapporter, men Per Lindegaard Hjorth ser en mulighed for et tættere samarbejde om for eksempel efteruddannelse.

Det er medlemmernes sag

Normalt konkurrerer I med hinanden, men nu bliver I opfordret til at arbejde tættere sammen. Hvordan ser du på det dilemma?

”Det jo et grundvilkår, at vi er konkurrenter. Men det er ikke givende på sigt. Der vil det på sigt være mere givende at vi arbejder sammen, fordi det er medlemmernes sag, vi skal kæmpe for, ikke organisationernes vel og vel,” siger Per Lindegaard Hjorth.

Faktisk mener han, at organisationerne skal arbejde endnu tættere sammen end Fagenes Fremtid lægger op til.

”Det bedste er måske, at der er en samlende organisation, der varetager medlemmernes ve og vel og kæmper for standen og for højnelsen af niveauet.”
DJ og KS har allerede i dag er formelt samarbejde.

Den rigtige model

I Dansk Magisterforening er direktør Else Sommer også positiv.
”Dansk Magisterforening deltager selvfølgelig meget gerne i et arbejde med at finde den rigtige model,” skriver Else Sommer.
Ases administrerende direktør Karsten Mølgaard Jensen skriver i en mail, at han er opmærksom på anbefalingerne fra Fagenes Fremtid, som han gerne vil granske nærmere:

”Generelt har vi stor opmærksomhed på udviklingen på fremtidens arbejdsmarked. Derfor har vi også med interesse læst ekspertgruppens forslag om Kommunikationsfagenes Hus, som vi nu vil vurdere i organisationen,” skriver Karsten Mølgaard Jensen.
HK’s kommunikationschef Søren Gisselmann skriver, at HK ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Og på vegne af DJØF skriver presse- og kommunikationskonsulent Simon Oxby, at organisationen ikke kender til Fagenes Fremtid og ikke er interesseret i at udtale sig nu.

Det er forståeligt

Formand i Dansk Journalistforbund Lars Werge er ikke overrasket over, at flere af reaktionerne er tilbageholdende.

”Det er forståelig nok. Jeg ville også selv være forbeholden indtil jeg havde sat mig ind i rapporten,” siger han.

Hvor svært tror du det bliver?

”Jeg tror ikke, det bliver svært at tale om, at der skal gøres noget. Men det bliver sværere, når vi skal være konkrete. Som Søren Shultz Jørgensen og Troels Mylenberg sagde i går, er der jo nogle konkurrencehensyn, som man skal være bevist om.”
Lars Werge forklarer, at DJ onsdag sendte rapporterne Fagenes Fremtid til de øvrige organisationer.

”Vi har ikke lagt en konkret plan for, hvordan vi gør, men har allerede en dialog kørende med flere af dem efter Falck/Bios om der skal være nogle fælles kommunikationsetiske retningslinjer. Den samtale kan vi bruge som anledning,” siger han.

Er I ikke for meget konkurrenter til at det kan lade dig gøre?

”Jeg vil vælge at sige, at vi er konkurrenter. Men det behøver ikke forhindre os i at gøre noget, som er til gavn for alle.”

Journalisten har bedt organisationerne - DJØF, DM, HK, KS og ASE – om et interview, hvor de fortæller, om de er i et interesseret i et øget samarbejde på tværs af organisationerne. Alle organisationer har svaret per mail – undtagen Kommunikation & Sprog og DJ-formand Lars Werge.

Kommentar

Seneste jobopslag

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Ansvarshavende redaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 19.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03