OPSPIND. Anden juledags aften ser jeg til min store overraskelse på Ritzau, at jeg støtter byggeriet af en stormoske i København. Der henvises til dagbladet Information.

Stort interview i Information næste dag. Masser af citater i citationstegn. Ingen spørgsmål og ingen svar om stormoske. Emnet er slet ikke nævnt.

Hen over forsiden tillægges jeg et standpunkt, som slet ikke har været diskuteret, og som tilmed er i direkte strid med, hvad jeg gennem årene har givet udtryk for.

Da jeg nu er kirkeminister, er det naturligvis stærkt ubehageligt, at jeg tillægges et standpunkt, der indebærer, at jeg som minister går ud og blander mig i konkrete byggesager. Tværtimod har jeg gennem årene fastholdt det standpunkt, at kirkebyggeri og moskebyggeri er noget, menighederne selv må finansiere.

Det, jeg har konstateret i interviewet, er alene det, som følger af grundloven, nemlig at alle trossamfund har ret til at bygge bedehuse og anlægge begravelsespladser.

Oven i købet fremtræder mine udtalelser som en afvisning af en DF-politikers udtalelser, som jeg slet ikke har været forelagt.

Hvad er der sket? Har chefredaktøren fundet, at det interview alligevel var for kedeligt og sagligt? Har han derfor givet ordre til, at redaktionen til lejligheden skulle opfinde historien om stormoskebyggeriet?

Historien bringes på forsiden med store overskrifter og en halv sides billede med knælende muslimer i bøn fotograferet bagfra. Virker på mig som et forsøg på at håne muslimer i bøn. Hvilket er i skærende modstrid med min respekt for andres religionsudøvelse.

Med en sådan opsætning er det naturligvis uundgåeligt og helt forudsigeligt, at historien kører videre i den sædvanlige fødekæde med forenklinger undervejs. Ritzau ved midnat. Radioavisen om morgenen og de næste dage andre medier. Historien følges op med vrede læserbreve og ubehagelige og grove mails i min mailboks.

Pia Kjærsgaard tager emnet op i sit ugebrev. Hun har naturligvis ikke læst Information. Men i situationen kan selv Information bruges, og Pia Kjærsgaard strammer historien op for nu at sige det mildt og garnerer den med den sædvanlige DF-retorik.

Derefter melder endnu et elektronisk medie sig på banen for at få et interview med de to damer. Jeg anmoder om at få at vide, hvilke citater fra mig mediet præcist bygger på.

Mediet svarer venligt i en mail noget i retning af: Tja bum, bum. Du har jo ikke direkte sagt det. Mediet opgiver den genstridige kirkeminister og trækker sig bukkende tilbage.

Her er ikke tale om en sag, hvor en usikker eller uærlig politiker forsøger at trække i land med en påstand om, at der er fejlciteret. For der er slet ikke citeret. Det kan de øvrige medier naturligvis se med et halvt øje, men det ville ødelægge historien at gøre opmærksom på det. Så man følger bare med strømmen.

Et forsøg på dementi ville bare medføre et par linjer på side 11 og efterlade et indtryk af, at der nok var noget om snakken. En klage til Pressenævnet ville have samme negative effekt uanset udfaldet.

Hvordan kan man egentlig værge for sig? /

Birthe Rønn Hornbech er integrations- og kirkeminister

Chefredaktør Palle Weis svarer på kritikken her.