search

Bland dig, brok dig, blær dig

FREELANCE. Det er tv-mediet, der rykker for Tom Heinemann. Og det er, fordi det er de levende billeder, der rykker ved os - hans seere.

FREELANCE. Det er tv-mediet, der rykker for Tom Heinemann. Og det er, fordi det er de levende billeder, der rykker ved os – hans seere. Hans emne er globaliseringens skyggesider og vestens udnyttelse af den tredje verden – og vores, forbrugernes, medskyld.

Heinemanns dokumentar 'Når tilbud dræber' dokumenterer forbindelsen mellem forfærdelige arbejdsforhold i Indien med vores billige håndklæder fra Jysk.

Den tidligere murer og nuværende freelance-reporter blev for filmen nomineret til Cavlingprisen, og i 2007 fik han som den første tv-prisen fra Foreningen af Undersøgende Journalistik. Sammen med Morten Hansen har han desuden vundet Bording-prisen for en artikelserie i Fagbladet 3F om danske svinebaroners hærgen i Østeuropa. Artikelserien blev ligeledes nomineret til en Cavling.

En barriere for mange freelancejournalister, der drømmer om at lave undersøgende journalstik, kan være den økonomiske usikkerhed, der følger med jobbet. Og hvis man har børn, kan det være svært at tage månedsvis ud af kalenderen, men Tom Heinemann sikrer sig økonomisk ved at have gang i flere projekter ad gangen – og generelt holde en beskeden levestandard. Engagementet er det vigtigste, og Tom Heinemann arbejder meget mere end 37 timer om ugen, men han har også voksne børn.

"Det gælder virkelig om at ville det, ellers kan man lige så godt lade være. At turde mene noget, tro på det og forfølge sine mål," siger han om det, der i hans optik skal til. 

Det, der driver ham, lyder højtravende, synes han selv, men han mener det:

"At ville gøre en forskel og altid at kritisere magthaverne, det er mit drive som journalist og et stort privilegium," siger han.  

Men med ønsket om at ville gøre en forskel og at freelance som undersøgende journalist følger et knaldhårdt arbejde, mener Tom Heinemann.

"Som undersøgende journalist må man aldrig give op. Bland dig, brok dig, blær dig, og hvis jeg havde haft to små børn, da vi tog fire måneder rundt i Sydøstasien, så havde jeg taget dem med," siger han.

Dokumentaren, 'Når tilbud dræber', var for Tom Heinemann en kæmpe underskudsforretning til at starte med. Ved at søge og få 150.000 kroner fra Undervisningsministeriets særlige Tips- og Lotto- midler, 250.000 kroner fra Miljøministeriet samt et tilskud på 130.000 kroner fra DR lykkedes det efterhånden den prisbelønnede reporter at få skrabet godt en halv million kroner sammen. Men hele projektet havde et budget på 800.000.

Filmen bliver stadig sendt rundt på utallige filmfestivaler, og Tom Heinemann har også en salgsaftale med TV 2 World, som er TV 2's salgsafdeling. Resultatet har blandt andet været salg til hele norden, Japan, Canada og til USA. DR fik tre visningsretter for pengene og lov til at have filmen liggende på nettet i en måned.

"Efterfølgende har vi været heldige og måske lidt dygtige til at få solgt filmen videre," fortæller han.

Tom Heinemann tog for nogle år siden på en firemåneders rejse rundt i Sydøstasien sammen med sin kone. Han havde fået nogle penge fra en enkelt kunde og nogle ophavsretspenge fra forbundet.

"Jeg ville gerne lære mere om globaliseringen og dens effekt," fortæller han.

Tom Heinemann og hans kone så stedet, hvor de indiske arbejdere stod i syrebadene, men uden at ane, at det var her, de lavede tekstiler til det danske marked. Men i en butik gjorde han en opdagelse, for han genkendte nogle af de tekstiler, som vi har i Danmark. Og det kom fra fabrikken med syrebadene: "Hold da op," tænkte jeg, "det må vi gøre noget ved." 

Tom Heinemann og hans kone Lotte la Cour tog en masse stillbilleder med hjem til Danmark og skabte derefter dækfirmaet 'Vakre Hjem' ud fra den overbevisning, at han aldrig ville kunne komme til bunds i sagen ved almindelig research. Han fik visitkort fremstillet og oprettet e-mail-adresser i firmaets navn. Han udgav sig for at være spejder for en stor ny kæde i Skandinavien for at komme ind på livet af fabrikkerne.

"De skulle stå til regnskab for det svineri," siger Tom Heinemann. Men han retter også skytset imod de vestlige forbrugere.

"Når du kan købe tre håndklæder i en god kvalitet til 100 kroner, er de oftest produceret under skandaløse forhold. Det kan virkelig gøre mig vred," siger han.

Det var vigtigt at dokumentere forbindelsen mellem fabrikkerne i Indien og det danske marked. Derfor kontaktede Tom Heinemann en række såkaldte 'bying agents', der formidler kontakten mellem en vestlig indkøber og en lokal producent. Tom Heinemann måtte lynhurtigt sætte sig ind i tekstilbranchens fagsprog og fik efterfølgende overtalt en 'bying agent' til at fortælle, hvem de ellers handlede med i Skandinavien. Han bad om kontakt til nogle producenter, der havde erfaring i at levere til det skandinaviske marked. Og hurtigt begyndte der at tikke velkendte navne ind som Føtex og den svenske kæde Ica.

"Næste skridt var at blæse på agenterne, tage direkte ud på fabrikken og stikke dem kortet fra 'Vakre Hjem'.

Tom Heinemanns kone, Lotte la Cour, havde et lille halvprofessionelt DVCAM med, og de fik lov til at filme, fordi de bildte fabriksejerne ind, at chefen hjemme i Skandinavien ville se fabrikken.

Hjemme i Danmark igen hyrede Tom Heinemann et lokalt indisk tv-hold, som han styrede hjemme fra Danmark. Samarbejdet med de indiske mediefolk er en detalje med et budskab, for man skal tænke journalistikken mere globalt, mener han. Og ud over samarbejdet med udenlandske journalister forsøger han også at lave broadcasting-aftaler med flere lande.

"Global journalistik handler ikke kun om, at jeg skal rejse til Ongobongoland, men at jeg arbejder sammen med journalister i andre lande," fortæller han.

Konkret er Tom Heinemann ved at forhandle med flere parter om et projekt, han kalder et 'Nordvisions-projekt', hvor de fire skandinaviske public service-stationer hver finansierer én udsendelse, men får retten til at vise fire. På den måde kan broadcasterne vise fire store dokumentarprogrammer for en udsendelses pris.

Derfor arbejder han tæt sammen med den norske freelance-journalist Erling Borgen, og det er meningen, at de to tv-dokumentarister skal lave to udsendelser hver – med hjælp og støtte fra hinanden.

Projektet går under den overordnede titel 'Flip the coin', og meningen er at vise sammenhængen mellem vores rigdom og den tredje verdens fattigdom. En fortsættelse af ideén bag 'Når tilbud dræber'.

"En udefinerbar dokumentar om den tredje verden sælger ikke billetter på tv-stationerne. Det forfærdelige skal kunne føres direkte tilbage til dig og mig. Tingene skal smaskes så hårdt ud i pap, at du ikke kan være i tvivl om, at du er medskyldig," siger Tom Heinemann.

Hvis Tom Heinemann skulle stoppe som dokumentarist, vil han ikke være chef på et medie, for en god journalist bliver ikke nødvendigvis en god chef, men Tom Heinemann mener også, at mange danske journalister mangler engagementet.

"Jeg ville møde tredive procent, der ikke gad deres arbejde, og hvad skal jeg bruge det til. Tænk, hvor meget ligegyldigt og ureflekteret pladder der bliver skrevet hver dag. Og de kan jo bare sige 'nej, det gider jeg ikke lave, for jeg har en bedre ide'," siger han.

Men Tom Heinemann understreger, at det kræver meget af journalisterne. Men hvis de ikke er parate til at gribe chancen, så udnytter de ikke det privilegium, det er at være journalist.

"At være de stemmeløses stemme. Det er min pligt som journalist. Det behøver ikke være de fattige i Afrika, men kan lige så godt være den lille mand, der kæmper mod systemet og på forhånd er dømt til at tabe," siger han.

Tom Heinemann understreger, at undersøgende journalistik sagtens kan laves af en fastansat på en redaktion, hvis de ellers bare gider.

For han vil gerne afmystificere den undersøgende journalistik. Et fremragende eksempel på genren er ifølge Tom Heinemann historien fra Maria Evald på Bornholms Radio, der afdækkede sagen om brystoperationerne på Rønne Centralsygehus. Hun afdækkede, at sygehuset ikke tilbød brystbevarende operationer, som de ellers skulle. Tom Heinemann siger: 

"Det er et skoleeksempel på fornem undersøgende journalstik. Det kunne hun lave, mens hun var ansat som nyhedsjournalist. Der er mange muligheder – også som fastansat. Men det kræver mod, energi og lyst til at lægge lidt af sin egen tid i det. Og selvfølgelig en chef, der har nosser til at turde satse." 

Fremtiden for afslørende dokumentar er dyster med nedskæringerne i DR, mener Tom Heinemann:

"At slagte Montagegruppen og Dokumentarzonen på P1 er ganske enkelt et helt utilstedeligt dræbende slag mod al kreativ, undersøgende journalistik i DR – og det kommer til at gå ud over tv-dokumentaren. Næsten alle landets dygtigste tv-dokumentarister har været forbi P1." 

 

 

Toms værktøjskasse

– Bland dig, brok dig, blær dig. Det er en del af markedsføringen som freelancer.

– En omgangskreds, som for halvfems procents vedkommende ikke er journalister

– Vær vedholdende

– Tag aldrig et nej for et nej

– Bid skammen i dig. Bed om hjælp hos folk, der er klogere end dig

– Del din viden og dine historier med andre, du skal nok få noget igen

 

 

Kommentarer
1
jennifer brinch
04.09.08 06:20
Re: Bland dig, brok dig, blær dig

Hej Tom

 

Jeg er altså - og har længe været - virkelig inspireret af dit arbejde og din måde at gøre tingene på.

Det giver en fed fornemmelse i maven!

Og godt sprog manner.

Denne tid er afsløringernes tid - som jeg ser det - og så sidder du sørme et godt sted...lige hvor det sker!

Nice!!

 

knus

Deffer

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen