Midt i de intense, natlige finanslovsforhandlinger i november blev det ved en hurtig beslutning vedtaget at hæve portoen for de flere tusind forskellige blade, aviser og magasiner, der bliver bragt ud af Post Danmark.
Ved portostigningen på 13,5 procent bliver der sparet 55 millioner kroner i den statslige tilskudsordning, der sikrer skriftlige udgivelser en lav porto, heriblandt alle fagblade. Den besparelse gør rigtig ondt på mange, der både ser næste års budget ryge sig en tur, og i flere tilfælde også bliver truet på deres eksistens.
Men besparelserne stopper ikke der. Politikerne besluttede nemlig ved samme lejlighed, at der skal spares yderligere 50 millioner kroner i støtte ved helt at fjerne portotilskuddet til blade, der ud over abonnementer bliver solgt i løssalg i kiosker og lignende. Oprindeligt ment som en nedskæring, der skulle ramme den såkaldte kulørte presse, men en besparelse, der i højeste grad også vil komme til at ramme andre. Lige fra Anders And til Weekendavisen.
»Vi må lukke første april, hvis ikke der bliver ændret på det her,« fastslår chefredaktør Anne Knudsen fra Weekendavisen, som skyder på, at fjernelsen af portotilskuddet vil komme til at koste Weekendavisen mellem 12 og 18 millioner kroner, hvis bladet i stedet skal til at betale normal brevporto.
»De penge kan vi på ingen måde finde,« siger Anne Knudsen.

Ikke tænkt sig om
Det er dog langtfra kun Weekendavisen, der rammes hårdt. 149 andre blade og magasiner vil helt få fjernet portotilskuddet, blandt dem Månedsbladet Press.
»Jeg håber, det her er et udtryk for, at politikerne ikke har tænkt sig om. Det rammer da os små blade, der ikke ligger i mainstream langt hårdere end for eksempel Se & Hør, og det var vel ikke meningen,« siger Ivan Rod, chefredaktør på Press. Blade som Se & Hør og Billedbladet har nemlig kun et fåtal af abonnenter, og at portotilskuddet fjernes herfra betyder dermed mindre for dem.
Ivan Rod har endnu ikke overblik over de endelige konsekvenser af portoforhøjelsen, men betegner situationen som meget alvorlig for bladet.
Nøjagtigt, hvor meget mere, de forskellige blade og aviser så skal til at betale til Post Danmark, er ikke fastlagt endnu, for Post Danmark er parate til at forhandle om en rabatordning, så det bliver næppe den normale brevtakst.
Politisk har der været en del rumlen, efter det er blevet kendt, hvilke konsekvenser besparelserne vil få, og ikke mindst hvilke blade det vil gå ud over.
Blandt andet derfor vil Trafikministeriet midt i januar komme med en ny og mere præcis bekendtgørelse, der måske vil medføre, at nogle af bladnavnene bliver fjernet fra den sorte liste som blandt andre Weekendavisen er på, og som har fået avisen til at slå på dommedagstrommen.
Derfor bliver der ventet med spænding på blade som Euroman, Månedsbladet Press, Børsens Nyhedsmagasin, Tipsbladet og mange, mange af de andre, der er afhængige af portotilskuddet.
»Politikerne ville jo skære i tilskuddet til de såkaldt kulørte blade, men turde bare ikke at pege på, hvem, de ikke synes, skulle fortsætte med tilskud. Derfor er vi endt med det rod her,« siger Anne Knudsen, der har en forhåbning om, at Weekendavisen ikke vil være at finde på den nye udgave af den sorte liste.
»Jeg har i hvert fald endnu ikke mødt nogen politikere, der synes, vi skal lukkes,« siger Anne Knudsen.

Angreb på demokratiet
Poul Kristensen er direktør i Dansk Fagpresse, som er organisation for 306 af de blade, der rammes af portostigningen på 13,5 procent. Og 24 af de blade, der helt vil få fjernet tilskuddet. Han er rasende.
»Den besparelse fungerer som et angreb på demokratiet, for der er mange blade, der rammes hårdt af det her. De er jo i højeste grad en del af et velfungerende demokrati,« siger han.
Han mener, at beslutningen blev taget, fordi Berlingske Tidende midt i finanslovsforhandlingerne skrev en artikel om, at Anders And modtog bladstøtte via portoen.
»Så blev der pludselig vedtaget noget forhastet makværk, fordi politikerne stod og skulle bruge penge til politiforliget,« siger Poul Kristensen,
Han er ekstra vred, fordi Poul Nyrup Rasmussen i 1996 skriftligt garanterede, at der ikke ville blive pillet ved tilskudsordningen, uden at blade og aviser blev inddraget i forhandlingerne. Men der var ikke nogen forhandlinger, inden besparelsen blev vedtaget.
»Det er et eklatant aftalebrud,« siger Per Westergård, chefredaktør på Ingeniøren, der også kan huske statsministerens garanti.
For selvom Ingeniøren »nøjes« med portostigningen på 13,5 procent kommer det til at koste ugebladet knap en million kroner. Ikke en sum der truer bladets eksistens, men som stækker dets muligheder.
»Vi har jo for længst lagt budget for næste år, og derfor kan vi kun hente pengene hjem gennem besparelser. Det er skidt i en periode, hvor den skrevne presse er klemt af Internettet. Det er utrolig vigtigt, at vi får lidt luft til at lægge vægten over på det ben, som vi i fremtiden skal stå på,« siger Per Westergård, der gør opmærksom på, at den 13,5 procents stigning er oven i den normale pristalsregulering på 2,5 procent. Stigningen bliver altså i alt på 16 procent.

Døden for små blade
Thorkild Thejsen, der er formand for Dansk Fagpresseforening ser også dystre perspektiver i besparelserne. Han er sikker på, at de 13,5 procent portostigning vil betyde døden for en række små blade, der er meget afhængige af abonnementer. Besparelserne fra Folketinget kommer så sent, at de ikke bare kan hente pengene fra annoncører eller abonnenter, men må spare sig ud af det.
»Vi er et trængt sprogområde, en trængt kultur og trængt af medier fra udlandet. Og så har vi en trykt presse, der over en bred kam har økonomiske problemer. Samtidig laver man sådan noget rod her, hvor konsekvensen kan være, at det ikke kan betale sig at udgive blade længere. Det er rystende.«
Dagbladet Aktuelt må også bøde, for mens de større dagblade alle primært har deres egne bude og derfor kun i mindre grad rammes af portostigningen, så bliver en stor del af Aktuelts oplag uddelt af posten. Derfor kommer stigningen til at koste avisen omkring en halv million kroner.
»Vi kom godt ud af 1999, både bladsalgsmæssigt og annoncemæssigt, så jeg sætter mig ikke ned og græder over det her. Men jeg ærgrer mig. Især, fordi Kristeligt Dagblad og Information, som vi på mange områder føler os ligesindede med, slipper,« siger chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen.
Som de eneste er Information og Kristeligt Dagblad nemlig undtaget for portostigningen. De vejer under den minimumsgrænse på 100 gram, som politikerne, netop for at undgå at ramme de to aviser, satte.
»Jeg har ikke stået på badevægten med vores avis for at tjekke, hvad den vejer, men det virker surrealistisk at bruge netop dén vægt som parameter for, hvem der slipper, når vi kun ligger en smule over,« siger Kresten Schultz Jørgensen.
På Press skal de ud og finde noget lettere papir for at spare på vægten, så bladet bliver lettere og portoen dermed formindskes igen. Men Ivan Rod har svært ved at finde logikken. Bladet modtager penge fra Kulturministeriets Tidsskriftstøtte, men skal altså lægge dem tilbage i en anden ministeriel kasse.
»Det virker ærlig talt omsonst og uigennemtænkt.«
Først efter JOURNALISTENs deadline vil det blive endeligt besluttet, hvilke blade der rammes ekstra hårdt, fordi hele portotilskuddet fjernes.
JOURNALISTEN rammes ligesom de fleste andre blade, også af den 13,5 procents portostigning.