search

Blacklistet

Forsvarskommandoens blacklistning af en journalist havner som klage hos Folketingets Ombudsmand. Et alvorligt angreb på pressefriheden, kalder mediejurist Oluf Jørgensen sagen.

"Ingen myndighed inden for Forsvarschefens myndighedsområde ønsker at medvirke i Tom Heinemanns tilrettelæggelser eller produktioner," hedder det på Forsvarskommandoens hjemmeside.

På denne måde blacklister Forsvarskommandoen i al offentlighed journalisten Tom Heinemann. Det er ulovligt, mener både DR og journalist Tom Heinemann, som kalder det en principiel sag og et brud på Forvaltningsloven. Derfor har begge indbragt klager for både Forsvarskommandoen og Folketingets Ombudsmand.

Mediejurist ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, er heller ikke i tvivl.

"Det må man simpelthen ikke. I mine øjne er der tale om et alvorligt angreb på pressens mulighed for at afdække, hvad der foregår i en offentlig myndighed", siger Oluf Jørgensen.

 

Genmæle afvist
Konflikten mellem freelancejournalist Tom Heinemann og Forsvarskommandoen opstod efter den første af to dokumentarudsendelser, som Tom Heinemann lavede for P1 om Forsvarets planlagte indkøb af tre Challengerfly. I udsendelsen stilles der kraftigt spørgsmålstegn ved, om flyene kan løse de opgaver, de skal indkøbes til.

Det, der fik Forsvarskommandoens ledelse til at se rødt, var, at udsendelsen var behæftet med faktuelle fejloplysninger, og at de ikke blev spurgt i sagen. Det fik Forsvarskommandoen til at klage til DR og kræve genmæle. DR indrømmede efterfølgende, at der optrådte en regnefejl i udsendelsen, og at de fejlagtigt havde kaldt Flyvematerielkommandoen for Flyvevåbnets Materiel Kommando. Resten af klagepunkterne blev afvist. Det samme blev kravet om genmæle.

"Det passer simpelthen ikke, at de ikke blev hørt i den første udsendelse," siger Tom Heinemann og fortsætter:

"Chefen for den afdeling, der står for indkøbet af Challen-gerflyene, ønskede ikke at medvirke. Det ville hans forgænger til gengæld gerne, og daværende forsvarsminister Hans Hækkerup optræder op til flere gange i udsendelsen."

 

Uberettiget blacklistning
Tom Heinemann og DR gik i gang med en opfølgningsudsendelse, hvor Forsvarskommandoens ledelse blev opfordret til at medvirke. Og der faldt beskeden mundtligt: "Ingen i det danske forsvar ønsker at medvirke i Tom Heinemanns tilrettelæggelser".

"Hvad er det så for et genmæle, Forsvarskommandoen vil have," spørger Tom Heinemann.

I den nye udsendelse gjorde Tom Heinemann opmærksom på, at ingen i Forsvaret ønskede at udtale sig. Herefter lagde Forsvarskommandoen skrivelsen, som nu er endt i klager på Ombudsmandens bord, ud på deres hjemmeside.

"Jeg vil kalde det noget nær en indrømmelse fra deres side, at de bekendtgør på skrift, at jeg er blacklistet," siger Tom Heinemann.

Oluf Jørgensen mener, at sagen er soleklar, selvom der ikke står direkte i Forvaltningsloven, at en myndighed ikke må udelukke en bestemt journalist fra informationer.

"Selvom Forsvarskommandoen tydeligvis føler sig ubehageligt tilpas ved kritikken, så må en offentlig myndighed ikke blackliste en bestemt journalist, som man finder for nærgående i sin journalistik," siger Oluf Jørgensen.

Ifølge Offentlighedsloven hviler der en særlig forpligtelse for myndigheder til åbenhed over for omverdenen, og der gælder et lighedsprincip, som gør, at alle borgere, også journalister, skal behandles ens.

"Også selv hvis Tom Heinemann havde brudt de presse-etiske regler, så vejer hensynet til pressens adgang til offentlige myndigheder højere," slår Oluf Jørgensen fast.

Den konklusion begrunder han i en lignende sag fra 1992, hvor Ombudsmanden rettede kritik mod en politikreds, der på tilsvarende vis havde black-listet en journalist. Ombudsmanden slog ved den lejlighed fast, at der skal overordentligt tungtvejende årsager til, at en offentlig myndighed må nægte en journalist adgang til informationer.

"Der skal være tale om en person, der er så umulig at have med at gøre, at det går ud over god ro og orden. Men det er jo slet ikke det, der er tale om her," siger Oluf Jørgensen.

 

Øde ø
Hos Forsvarskommandoen ønsker man ikke at udtale sig om sagen, så længe den har status som klagesag.

"Jeg kan ikke diskutere sagen, før den er færdigbehandlet. Det ville være det samme som sagsbehandling for åben skærm," siger chefen for Forsvarskommandoens Pressetjeneste, oberstløjtnant Kim Enevoldsen og tilføjer:

"Men du kan citere frit fra vores hjemmeside. Vi er utroligt åbne. Alle kan jo gå ind på nettet og læse om sagen. Vores hjemmeside er vores avis. Her bestemmer vi, det er os, der redigerer, og det er os, der kommenterer. Pressen har deres medier, vi har vores".

Tom Heinemann føler, at Forsvarskommandoens hjemmeside har karakter af en smædekampagne mod ham. Hans hensigt med klagen til Ombudsmanden er klar.

"Jeg vil gerne have, at de fjerner den hjemmeside, og jeg håber, at klagen vil få en pædagogisk opdragende effekt på myndigheder som for eksempel Forsvarskommandoen," siger Tom Heinemann, der frygter, at en afvisning af sagen hos Ombudsmanden kunne have alvorlige konsekvenser for journalistikken:

"Hvad bliver det næste? En anden offentlig myndighed, der blacklister journalister? Det kan jo ende med, at dem, der laver undersøgende og kritisk journalistik, kan sidde på noget, der minder om en øde ø, fordi ingen vil tale med dem."

Inden Ombudsmanden kan tage stilling til klagen, skal den behandles af Forsvarskommandoen selv. At Tom Heinemann næppe får medhold, fremgår af Forsvarskommadoens seneste opdatering på hjemmesiden.

Forsvarschefen, general Christian Hvidt, skriver:

"Alt i alt er jeg særdeles tilfreds med min beslutning om ikke at medvirke i Tom Heinemanns radioudsendelse."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen