Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre har forladt forhandlingerne om en ny medieaftale.

Det skriver Birgitte Bergman, medieordfører for De Konservative, på Twitter.

”Farvel og tak,” skriver hun.

”Nu har vi kæmpet med regeringen i fire måneder, men vi nægter at pålægge danskerne flere afgifter, give endnu flere penge til DR og skabe mere bureaukrati for danske medier,” skriver hun.

Medieordførerne er i disse dage samlet i Kulturministeriet i de afgørende forhandlinger om et kommende medieforlig, men det bliver altså ikke et bredt et af slagsen. Indtil i dag var det ellers alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige, der sad med om forhandlingsbordet.

Fra Dansk Folkeparties medieordfører, Dennis Flydtkjær, lyder det blandt andet også, at medieaftalen står til at blive ’woke’.

”Kunne ikke leve med flere penge til DR, og at alle medier skal lave køns-selvangivelser, som skal opgøres på han, hun og andet køn. Den slags woke hører ikke hjemme i en medieaftale,” skriver han på Twitter.

Dennis Flydtkjær uddyber, at alle modtagere af mediestøtte og public service-midler fremover skal lave den såkaldte køns-selvangivelse, og at DR skal fokusere på, at der spilles musik af lige mange mandlige og kvindelige kunstnere.

Minister håbede på bredt forlig

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) slår fast, at der nu vil blive indgået en smal medieaftale.

”Nu er vi her, hvor jeg havde ønsket, at det var et bredt forlig. Det var desværre ikke muligt, så nu går vi op og forhandler videre og lander forhåbentlig en rigtig god aftale,” siger hun foran Kulturministeriet.

Det er en melding, der ikke vækker begejstring i Dansk Journalistforbund:

”Hvor er det altså ærgerligt, at der ikke er udsigt til en bred politisk aftale om nyt medieforlig. Branchen har sådan brug for det,” lyder det fra forbundets formand, Tine Johansen.

Kulturministeren understreger, at de blå partiers valg om at træde ud af forhandlingerne kan få konsekvenser for, hvordan aftalen ender med at se ud.

”Det er klart, at nogle af de ting, de blå partier har brugt flere måneder på at få kæmpet ind, risikerer at ryge ud igen, fordi der nu er et andet flertal,” siger hun.

Ministeren forventer og håber, at der ’snart’ bliver indgået en aftale.

”Jeg oplever, at der er rigtig god stemning ved bordet, og at der er villighed til at tage ansvar blandt dem, der er tilbage,” siger hun.

Krav om overenskomst skal ikke ind ad bagdøren

For Venstre var det især regeringens krav i forhold til løn- og arbejdsvilkår i mediebranchen, der blev for svære at sluge. Det fortæller Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen, til Journalisten.

Konkret har regeringen i sit medieudspil lagt op til, at man skal leve op til overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, hvis man skal have mediestøtte – og at der for underleverandører skal gælde kædeansvar.

”Det har i hvert fald være en dealbreaker,” siger Jan E. Jørgensen.

Han understreger, at Venstre ikke er imod ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet.

”Men vi mener bare ikke, det skal være en medieaftale, der laver sådan et nybrud på det i dansk arbejdsmarkedspolitik, at hvis man vil have så meget som en krone i offentlig støtte, så skal man ind i et overenskomst-virak. Hvis man skal lave sådan en model, så skal den laves ovre i Beskæftigelsesministeriet. Det skal ikke komme ind ad bagdøren med en medieaftale,” siger han.

Dansk Folkeparti er også modstander af forslaget om at pålægge medierne kædeansvar.

”Er det både freelancejournalisten, trykkeren og dem, der omdeler avisen? Hvordan skal man som avis kunne sikre sig, at det er i orden? Jeg tror, at alle politikere ønsker ordentlige forhold, men kædeansvar er for uoverskueligt,” siger Dennis Flydtkjær til Journalisten.

Flere knaster i forhandlingerne

Der har undervejs i forhandlingerne været bred enighed om at styrke regionale og lokale medier.

Men der har løbende været flere større knaster. Den ene er Socialdemokratiets ønske om et kulturbidrag på fem procent, der skal lægges på internationale streamingtjenesters omsætning i Danmark. De indtægter skulle blandt andet gå til en udvidet public service-pulje.

Regeringen har også lagt op til at indføre krav om overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår for producenter, der får del i public service-puljen. Også regeringens forslag om at tilføre DR ekstra 30 millioner kroner, som Venstre har oplyst beløbet, om året er blevet betegnet som en våd klud i ansigtet på de borgerlige partier.

Regeringen præsenterede sit medieudspil den 3. februar, efter at forhandlingerne er blevet udskudt adskillige gange.

Udspillet centrerer sig i høj grad om regulering af techgiganter og om at styrke DR, særligt digitalt, med fokus på unge, og lokalt.

Derudover er der fra regeringens side lagt op til en række krav om ordnede forhold hos modtagere af mediestøtte og public service-midler.

Endelig er der i udspillet stort fokus på at styrke lokal- og regionaljournalistikken.