DR kan få en langt hårdere økonomisk virkelighed at agere i, hvis de blå partier i Folketinget får magt, som de har agt efter næste valg. 

Både Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker et opgør med det nuværende licenssystem, når der skal laves et nyt medieforlig i 2018. Et opgør, der ifølge en medieforsker i sidste ende vil føre til et smallere DR og en beskæring af de nuværende 3,7 milliarder licenskroner, som hvert år tilflyder DR.

De tre partier ønsker et system, hvor borgerne kan fravælge dele af DR’s kanaler og indhold på nettet, så man slipper billigere i licens. 

»Licensen er fra en svunden tid. Der er behov for at gentænke den. Vi vil gøre licenssystemet mere fleksibelt, så der er mere frit valg, og man kan købe nogle af DR’s kanaler enkeltvis,« siger medieordfører Ellen Trane Nørby (V).

»Tvangslicensen bør afskaffes. I stedet skal staten sikre en basisfinansiering, hvorpå der skal bygges en abonnementsordning, så borgerne selv kan sammensætte, hvilke kanaler og platforme man ønsker at abonnere på og dermed betale for,« siger medieordfører Mette Bock (LA).

Hun understreger, at sådan en omlægning skal ske over en årrække.

»Det handler ikke om at afvikle DR, men om at tilpasse institutionen en ny virkelighed på mediemarkedet,« siger Mette Bock, der selv var programdirektør i DR fra 2008 til 2009.

Betalingsmur om dr.dk

De borgerlige partiers tanker om et opgør med licensen vil også omfatte en form for betalingsmur om dr.dk, hvilket vil være en håndsrækning til de private dagblade, som længe har klaget over unfair konkurrence på skrevne nyheder på nettet.

»Ligesom man betaler abonnement til dele af avisernes sider, så mener vi, at licensen skal niveaudeles i forhold til, hvor meget indhold man har adgang til på dr.dk,« siger Ellen Trane Nørby (V).

Hos Dansk Folkeparti erklærer man sig enige i tankerne.

»Vi er åbne for at få en betalingsmur om dr.dk, så DR ikke er i unfair konkurrence med private dagblade på nettet. Samtidig ser vi positivt på en model, hvor man ikke er påduttet at betale til alle DR’s tilbud, hvis man ikke finder dem relevante,« siger medieordfører Morten Marinus (DF).

Han peger på, at man må se på erfaringerne fra Norge, hvor den borgerlige regering har planer om at lave en betalingsmur om public service-kanalen NRK’s hjemmeside af hensyn til de private dagblade.  

Hos rød blok afviser man tanken. Mens Enhedslisten ønsker at flytte licensen over på skatten, så vil Socialdemokraterne, SF og Radikale bevare det nuværende licenssystem nogenlunde uændret.

»Vi vil fastholde DR som en bredt funderet public service-kanal. Derfor skal vi sikre, at DR har et stabilt finansieringsgrundlag, så DR kan følge medieudviklingen på alle platforme. Det er afgørende med et stærkt DR, hvor nyhedsformidlingen er stærk og alsidig,« siger medieordfører Troels Ravn (S).

Medieforsker: Det fører til en økonomisk beskæring

De borgerlige partiers tanker om et opgør med licensen kan ikke undgå at betyde færre penge til DR, fastslår medieforskeren Frands Mortensen fra Aarhus Universitet. 

»I praksis vil det jo blive en tilvalgsmodel og ikke en fravalgsmodel. Og det er altid svært at få folk til at melde noget til. Hvis folk kun skal betale for det indhold, de reelt bruger, så vil det betyde en økonomisk beskæring og indskrænkning af DR’s aktiviteter, hvor de må lukke dele af indholdet ned,« siger Frands Mortensen.

Både Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker at beskære DR økonomisk. Men det betyder ikke, at der skal skæres ned på kerneopgaverne, siger Venstres Ellen Trane Nørby. Hun taler derimod om et smallere DR, der kun fokuserer på traditionel public service og nyhedsformidling.

»Der er flere opgaver, som DR ikke behøver at lave. DR3 behøver eksempelvis ikke at være en tv-kanal. Det er ikke DR’s opgave at sende amerikanske sitcoms, men at lave sit eget kvalitetsindhold,« siger Ellen Trane Nørby.

K kan sidde med afgørende mandater

Lige nu tyder meningsmålingerne på, at Konservative kan sidde med de afgørende mandater, når medieforliget skal genforhandles i 2018.

Partiet ønsker en form for begrænsning af DR’s aktiviteter på nettet for at imødekomme de private dagblade. Men samtidig vil Konservative bevare DR’s nuværende økonomiske muskelmasse.

»Der findes mange varianter af den begrænsning. Vi har ikke lagt os fast på, hvordan det skal gøres,« siger medieordfører Lars Barfoed (K).

Han henviser også til, at partiet vil afvente det public service-udvalg, der med Connie Hedegaard som formand kommer med sine anbefalinger i begyndelsen af 2017.

Borgerlige har før vist vilje til smalle forlig

Det nuværende medieforlig er meget bredt med deltagelse af alle Folketingets otte partier. Men de borgerlige partier har før vist viljen til at lave smalle forlig på medieområdet.

I 2002 lavede Fogh-regeringen et smalt VKO-forlig, som indeholdt planer om en privatisering af TV 2. De planer stejlede de røde partier dengang over, og siden er planerne blevet droppet.

I 2010 lavede VK-regeringen også et smalt borgerligt forlig, som søsatte Radio24syv, der skulle bryde DR’s monopol på taleradio i Danmark. Det var de røde partier modstandere af, fordi de så det som et ideologisk projekt. Derfor gav de kanalen øgenavnet Radio Møller med henvisning til den daværende konservative kulturminister Per Stig Møller.