De borgerlige medier Jyllands-Posten, Berlingske og BT har skrevet mest om regeringens løftebrud og har dermed cementeret billedet af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal som Hr. og Fru Løftebryder. BT forsvarer dækningen, mens RUC-forsker siger, at medier bliver mere politiske, når enkeltsager ruller.

Tre aviser har stået for mere end halvdelen af alle dagbladsartikler om regeringens løftebrud. I alt har BT, Berlingske og Jyllands-Posten ifølge Mandag Morgen bragt 674 artikler, ledere, analyser og debatindlæg om Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndals bristede valgløfter. Men en optælling lavet af Mandag Morgen viser, at ni ud af 10 valgløfter allerede er gennemført eller på vej til at blive det.

Mandag Morgens chefredaktør, Bjarke Møller, ser en klar politisk tendens i dækningen.
»Man kan se, at de borgerlige medier Berlingske, Jyllands-Posten og BT ligger i top. Det er bemærkelsesværdigt, at der er en tendens i den retning,« siger han og tilføjer, at »Politiken og Ekstra Bladet også har været langt fremme«.

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen afviser blankt, at karakteren af dækningen handler om BT's politiske ståsted.
»Hvis vi havde haft en borgerlig regering, ville vi have gjort det samme. Jeg tror ikke, at Søren Pind, Bendt Bendtsen eller Lene Espersen synes, at vi strøg dem med hårene, da de sad i regering.«

Han siger, at BT har bedrevet helt almindelig journalistik, hvor man har fremlagt fakta og talt med begge parter.
»Men det er klart, at oppositionen har pustet til ilden og skabt et miljø, hvor løftebrud blev udlagt som en stor sag. Det er jo oppositionens opgave.«

Et forskerhold fra SDU har tidligere vist, at medierne i det store hele giver en afbalanceret dækning af valgkampe. Mens studieleder Mark Ørsten og andre forskere på Roskilde Universitet er nået til den modsatte konklusion, når det gælder enkeltsager.
»Der er en tendens til, at medierne på enkeltsager deler sig i forhold til, hvor de ligger på den politiske skala – selv om det ikke er noget, man ser til hverdag i aviserne. Det så vi for eksempel med dækningen af Ole Sohns fortid, som især var en sag for JP og Berlingske.«

Mandag Morgens tal viser, at de aviser, som har haft løftebrud på agendaen i lederne, også har skrevet flest artikler om emnet. Og det er et mønster, som Mark Ørsten genkender fra tidligere mediestorme.
»I enkeltsager er der en tendens til spill-over, hvor mediets ledere, kommentarer og journalistiske artikler har overvægt af et bestemt synspunkt.«

Olav Skaaning Andersen kan ikke genkende billedet.
»Jeg mener, det er forkert, at der skulle være en sammenhæng. Vi har for eksempel refereret Mandag Morgens undersøgelse loyalt og skriver i en artikel, at Thorning holder ni ud af 10 valgløfter.«

Hvordan forklarer du, at løftebrud har fyldt så meget i din avis, når det nu viser sig, at der slet ikke er sket så mange løftebrud?
»Vi har koncentreret os om de store sager, for eksempel betalingsring og millionærskatten, hvor der har været soleklare tilfælde af løftebrud. Problemerne med løftebrud er samlet set måske ikke så store, som de er blevet fremstillet, men det har regeringen også selv et medansvar for. Det var prestigeprojekter for regeringen, og når det så går galt, slår det også ekstra hårdt.«

Hvis man skal lære noget af løftebrudsdebatten, er det ifølge Mark Ørsten, at aviserne skal være opmærksomme på at bevare væsentligheden, når en politisk enkeltsag ruller.
»Enkeltsager tager magten fra journalisterne. De holder op med at være så kildekritiske, som de plejer at være. Det bliver bare vigtigt at få den næste, den næste og den næste nyhed om den samme sag.«

Antal artikler, ledere, kommentarer og debatindlæg om løftebrud siden valget i oktober 2011:

Berlingske             238       
Jyllands-Posten    237       
BT                         199       
Politiken                168       
Ekstra Bladet        152       
Information              94       
Børsen                    65       
Kristeligt Dagblad    41                       

I alt                       1130