Dagbladene kan ikke undvære én støttekrone. Hvis netmedierne skal have statsstøtte, så tag licenspenge fra DR, mener Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager. Nej, tag pengene fra aviserne, svarer netredaktører forud for 'Copenhagen Clash'.
Der er et forlig om fordelingen af den danske mediestøtte på vej. Nu trækkes fronterne op i kampen om statsmillionerne. I en stribe på fire klummer i Information støder to dagbladsfolk sammen med to netchefer.
»Det er dagbladene, der er grundstammen i den økonomi, som bærer den journalistiske produktion i den privatejede del af den danske mediebranche,« skriver chefredaktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager.
Han forsvarer den store statsstøtte til dagbladene, der blandt andet består i momsfritagelse og distributionsstøtte – fordi dagbladene er de vigtigste platforme for god journalistik. Det er Bent Falbert, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, enig i.
»70 pct. af det journalistiske stof i Danmark leveres af dagbladene. 84 pct. af danskerne læser disse blade. De vigtigste, folkeoplysende netsites produceres også af dagbladene og stilles gratis til rådighed for enhver, hvilket især unge mennesker benytter sig flittigt af. Dansk demokrati ville derfor blive invalideret i kritisk grad, hvis denne virksomhed bortfaldt eller blev indskrænket. I så fald ville samfundsdebatten og dermed beslutningsprocessen foregå på et forarmet niveau,« skriver Bent Falbert i sin klumme.
Begge redaktører er kritiske over for, at de medier, der har nettet som platform for deres journalistik, skal tilgodeses i samme grad som dagbladene, når statsstøtten fordeles. Men Erik Bjerager vil ikke afvise, at det er en god ide at give støtte til netmedier – pengene skal bare ikke komme fra dagbladene.
»Jeg har personligt ikke noget imod, at der i det kommende forlig om dagbladsstøtten sættes et mindre beløb af til udvikling af publicistisk virksomhed på internettet. Det beløb burde være taget fra den gigantiske sum på 3,5 milliarder licenskroner, der tilgår DR-systemet eller public service-puljen. Dagbladene kan ikke tåle at miste noget af den støtte, der gives i dag,« skriver Bjerager.
Men i de to modklummer bliver der argumenteret helt anderledes. Den ene er skrevet af Ulrik Krag, direktør i firmaet Mediaprovider, der står bag en række netmedier, blandt andet it-sitet ComOn.
»Fremtidens mediestøtte skal støtte nyhedsproduktionen og skal lade forbrugerne selv vælge, om de ønsker at betale en højere pris for en avis smidt ind ad brevsprækken, eller de vil have det på nettet eller på en iPad distributionsplatform. Lav en gennemgang af danske nyhedsproducerende medier, og støt redaktionel kvantitativ og kvalitativ produktion i stedet for at støtte trykpressens dødssang!« skriver han.
Den fjerde klummist er Christian Peytz, direktør i internetfirmaet Peytz & Co og formand for Foreningen af Interaktive Medier (FDIM). Han kan ikke forstå, at debatten om medieforliget har været så domineret af debatten om en ny radiokanal, når netmedierne er så vigtig en platform for fremtidens journalistik.
»FDIM's tal viser éntydigt, at det først og fremmest er de ældre målgrupper, der hører radio. Hvorimod nettet i høj grad bruges flittigt af de unge. Det efterlader politikerne med en konkret udfordring, hvis man vil fremtidssikre mediepolitikken i Danmark,« skriver han.
De fire klummer er skrevet som optakt til debatarrangementet Copenhagen Clash, der afholdes den 16. september. Debatten er arrangeret af DONA, foreningen for danske netjournalister.
Her vil de fire klummeskribenter debattere fremtidens mediestøtte – med et dommerpanel bestående af medieordførerne Mogens Jensen (S) og Ellen Thrane Nørby (V), samt medieforsker Anker Brink Lund.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg forstår ikke hvorfor netmedier skal have støtte - for helt ærligt, hvilke netmedier er det lige man skal støtte? - dagbladendes? - tv-stationernes? - radiostationernes? - de små uafhængige? - private weblogs?
´Nix, statsstøtten til den ene eller anden form for medie burde laves om til en pulje, som alle medier så kunne søge fra ud fra nogle nærmere fastsatte kritierier om journalistik, public service og relevans.
Så må alle udgivere - både elektroniske, digitale og analoge oppe sig og så ellers klare sig i konkurrencen med hinanden, i stedet for det evige statsstøtteri, der alligevel kun støtter nogle få og måske derved er med til at holde udviklingen tilbage og sætte en kæp i hjulet på nye, spændende medier.