Bjerager: “Ja, vi har indført selvcensur på Kristeligt Dagblad”

Fem år efter trykningen af Muhammed-tegningerne erklærer Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, at avisen aldrig mere vil trykke de berømte karikaturtegninger. 

Fem år efter trykningen af Muhammed-tegningerne erklærer Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, at avisen aldrig mere vil trykke de berømte karikaturtegninger. 

Den klare melding kom i forbindelse med konferencen "Muhammed-krisen fem år efter – hvad har vi lært?" på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.

Her pointerede Bjerager samtidig, at tegningerne og Muhammedkrisen tillige har gjort det sværere at være kristen i Danmark, fordi den har ført til modstand mod religion i det hele taget hos statslige og kommunale myndigheder i landet, skriver Berlingske.

»Man er kritisk over for al religion, fordi man opfatter et samfund helt renset for religion som den bedste garanti mod intolerance,« sagde Kristeligt Dagblads chefredaktør.

Erik Bjerager udtalte desuden, at Kristeligt Dagblad ikke længere vil trykke Muhammed-tegningerne, og at man har fjernet dem fra avisens hjemmeside, fordi de har udviklet sig til »hadsymboler«.

»Jeg tror, at alle danske medier har fået et andet syn på ytringsfriheden. Og ja, vi har indført selvcensur på Kristeligt Dagblad. Men er det trist, eller er det et udtryk for omtanke?« spurgte Bjerager retorisk og efterlod ingen tvivl om, at han mente, at det sidste var tilfældet.

Læs hele artiklen her

1 Kommentar

Bjarne Jørgensen
26. SEPTEMBER 2010
Bjjerager: "Ja, vi har indført selvcensur på Kristeligt Dagblad"

Bjerager er en hån mod såvel journalistik som kristendom.

Hvorfor kalder han sin avis "Kristeligt Dagblad" når den rettelig burde hedde "Tværreligiøst Dagblad"? Man burde indklage Bjerager til forbrugerombudsmanden for falsk markedsføring.