Knap hver tredje byline i Kristeligt Dagblad tilhører en freelancer. Honorarerne har ikke rykket sig i årevis.  »Når skattefar har været der, og jeg har betalt pension, er der faktisk ikke noget tilbage af et freelancehonorar,« siger freelancer Christina Lund Sørensen.Freelancere og løst tilknyttede skribenter fylder godt i Kristeligt Dagblads spalter, hvor i gennemsnit 31 procent af de journalistiske bylines var freelancere ifølge en optælling, Journalisten har lavet over to weekender i marts og april.

Journalisten og Journalisten.dk tager i disse dage et kritisk kig på freelancernes lønninger på udvalgte dagblade. I sidste uge var det Weekendavisen, Politiken og Berlingske, der var i vælten. I dag er det Kristeligt Dagblad som den sidste avis i serien.

Men mens freelanceforbruget på Kristeligt Dagblad er stort, er honorarerne lave. Blandt typiske eksempler på priser er en nyhedsartikel til 1.700 kroner eller et stort interview på 12.000 anslag, der tager flere dage at lave, til 5.000 kroner.

Flere freelancere forklarer, at det er vanskeligt at skabe en indkomst på de magre honorarer.
En af dem er Christina Lund Sørensen, som i fire år har leveret regelmæssigt til avisens udlandssider. Hun får 2.500 kroner for en reportage på 5.000 anslag.

»2.500 kroner er helt ufatteligt lidt, når transport, stringer og tolk i udlandet er betalt. Når så skattefar har været der, og jeg har betalt pension, er der faktisk ikke noget tilbage af et freelancehonorar,« siger hun.

Christina Lund Sørensen forklarer desuden, at honorarerne ikke er blevet reguleret i de år, hun har skrevet for avisen. Andre freelancere rapporterer om en direkte nedgang i honorarniveauet.
Freelancer Eva Baré fortæller, at prisen for en rejseartikel inklusive tre fotos netop er sat ned fra 3.550 til 2.750 kroner.

»Når du først bliver skåret, tænker du, at nu er det slut, her går min grænse. Og alligevel bliver du ved, for hvor skal pengene ellers komme fra?« siger hun.

Tillidsmand Dorte Remar er opmærksom på de stagnerende honorarer og siger, at situationen »ikke er tilfredsstillende«.

»Jeg kan godt se, at der ikke har været en stigning i årevis. Det svarer ikke til prisudviklingen i samfundet, og man skal være meget flittig for at hive en månedsløn i land.«

Samtidig efterlyser hun, at freelancerne selv bliver bedre til at henvende sig med deres kritik.
»Af og til falder der en bemærkning, men det undrer mig, hvor lidt jeg hører. Jeg vil gerne tage det op med ledelsen, men det kunne være rart med flere henvendelser.«

Ifølge administrerende direktør og chefredaktør Erik Bjerager er en del af Kristeligt Dagblads freelancere akademikere og andre, som har deres primære indkomst et andet sted. Han vil ikke kommentere honorarerne, men mener, at kritikken er udtryk for en naturlig utilfredshed mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

»Ingen er jo tilfredse med deres løn. Det siger de fastansatte i hvert fald løbende, at de ikke er. Derfor forventer jeg heller ikke, at freelancerne er det. Jeg har en vurdering af, at Kristeligt Dagblad betaler det, vi er i stand til at betale, og at vi er fuldt på niveau med de store og mere pengestærke dagblade.«

Desuden kan freelanceren jo takke nej til tilbuddet om at skrive for avisen, understreger Erik Bjerager.
»På Kristeligt Dagblad har vi ikke noget ønske om at beskæftige folk, som er meget utilfredse, og derfor har jeg en forventning om, at de går nogle andre steder hen, hvis de ikke er tilfredse med forholdene på avisen.«

Din tillidsmand mener, at forholdene er utilfredsstillende, og at det er på tide at se på en regulering af honorarerne. Hvad er din kommentar til det?

»Kristeligt Dagblad er den avis i landet, som modtager den største mediestøtte. Der er grænser for, hvordan lønniveauet kan være her. Det er tydeligt, at lønniveauet i den her branche er for højt i forhold til mediernes evne til at generere indtægt. Forholdene må nødvendigvis være præget af, at vi hvert år modtager 25 millioner af staten, og at vi ikke selv er i stand til at lave en medievirksomhed, som tjener penge nok til at bære sig selv.«

Men hvorfor er det legitimt at betale en lavere løn til freelancerne end til fastansatte, bare fordi man får støtte?

»Det ved jeg heller ikke, om vi gør. Det regnestykke har vi ikke foretaget. Men denne avis må ikke være lønførende for hverken faste eller freelancere. Der er ingen tvivl om, at faste lønninger er for høje i forhold til, hvad markedet kan bære, det er bare meget svært at gøre noget ved.«

Kristeligt Dagblad har ingen aftale med Dansk Journalistforbund om at sikre freelancernes rettigheder for eksempel i form af en minimumsløn. Kan du tænke dig at indgå sådan en?

»Nej. I min opfattelse er denne branche reguleret alt for meget, så jeg vil ikke lave en aftale med journalistforbundet om den sidste gruppe af bidragydere, som ikke er omfattet af overenskomst eller andre aftaler.«