Dagbladet Information blev i strid med gældende regler lagt på is af Birthe Rønn Hornbech i sagen om de statsløse. En sag for ombudsmanden, mener ekspert.

PRESSESTYRING. Birthe Rønn Hornbech (V) nægtede enhver form for kontakt til Information under avisens dækning af sagen om de statsløse personer. Lige bortset fra en enkelt kommentar om, at de ikke måtte se hendes undersøgelse af forholdene.

»Vi henvendte os, hver eneste gang vi skrev om hendes rolle, og var selvfølgelig meget interesserede i at høre hendes side af sagen. Men selv om vi forsøgte igen og igen, ville hun bare ikke tale med os,« fortæller Anton Geist, som dækkede sagen for Information med sin kollega Ulrik Dahlin.

De bad både om kommentarer til de enkelte artikler med præcise spørgsmål til Birthe Rønn Hornbech og om længere generelle interviews om sagen.
»Hun ville ingen af delene, selv om hun typisk vidste, hvad hun ville blive spurgt om, og vi henvendte os i god tid før deadline. Hun vendte simpelthen aldrig tilbage på nogen af henvendelserne,« siger Anton Geist, der fik opbygget en ret jovial dialog med Birthe Rønn Hornbechs kommunikationschef gennem det lange forløb.

»Det var lidt absurd, når jeg ringede til sidst, og vi grinede begge lidt af det. Men han kunne jo ikke andet end at give henvendelserne videre, og jeg har ikke indtryk af, at det var ham, som var stopklodsen i processen,« siger Anton Geist.

Kommunikationschef i Integrationsministeriet Thomas Bille Winkel bekræfter, at han løbende har været i kontakt med Anton Geist, og at alle henvendelserne fra Information er blevet forelagt Birthe Rønn Hornbech. Han understreger, at det suverænt har været Birthe Rønn Hornbechs personlige beslutning, hvilke medier hun ville interviewes til. Selv ønsker han ikke at give interview i sagen.

Journalisterne på Information begyndte for alvor at undre sig, da Birthe Rønn Hornbech udtalte sig til en række andre medier, mens hun fortsatte med at ignorere deres eget dagblad.

»Det var bestemt påfaldende. Så vidt jeg har forstået, ringede hun endda uopfordret til Politiken, mens vores opkald fortsat blev mødt med tavshed,« siger Anton Geist.

Han og Dahlin måtte derfor nøjes med at citere Birthe Rønn fra andre medier.

Mediejurist Oluf Jørgensen undrede sig også over Birthe Rønn Hornbechs besynderlige omgang med medierne i sagen. Han mener, at det var åbenlyst for enhver, at hun opførte sig "temmelig specielt", og at hun har brudt de forvaltningsretlige regler og krav til ministeriet om lighed og saglighed.

»Da hun begyndte at give interview til nogle medier, trådte principperne om lighed og saglighed i den offentlige forvaltning i kraft, og så må hun ikke boykotte enkelte medier, fordi hun mener, at de har et kritisk synspunkt på sagen, er dumme eller andet,« siger Oluf Jørgensen, som understreger, at en minister er øverste chef for den offentlige forvaltning og har ansvaret for, at forvaltningen lever op til de gældende regler og principper.

Mediejuristen forklarer, at Information kan klage til Folketingets Ombudsmand, hvis de kan dokumentere forskelsbehandlingen. I så fald kan ombudsmanden kritisere Birthe Rønn Hornbech og indstille, at hun skal give et interview til Information.

Et lignende tilfælde fandt sted i 2007, hvor Bo Elkjær fra Ekstra Bladet fik et interview med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, efter at ombudsmanden havde afgjort sagen.
Information havde planlagt at klage til ombudsmanden, men mener ikke, at det stadig giver mening, når Birthe Rønn Hornbech ikke længere er minister.

Hun har hverken som tidligere integrationsminister eller nuværende folketingsmedlem ønsket at udtale sig til denne artikel.